"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sappho-prisen til Karoly Németh

Dato: Lørdag 18. marts 2017

Tid: kl. 16.00

Sted: Vartov (Store Sal) Farvergade 27, 1463 København K

Entré: Gratis adgang for medlemmer, 30 kr. for ikke-medlemmer, tilmelding [email protected]

Alle taler om ytringsfriheden, men hvem gør noget ved det?

Sådan spurgte Trykkefrihedsselskabet for et par år siden. En af dem, der virkelig gør noget for ytringsfriheden, er advokat Karoly Németh.Den højtprofilerede advokat har påtaget sig utal af ytringsfrihedssager. Pro bono vel at mærke, dvs. uden at tage honorar for det.

Både Jesper Langballe, Lars Hedegaard, Bent Jensen, Flemming Nielsen og Torben Mark Petersen – for blot at nævne nogle - har nydt gavn af Karoly Némeths eminente juridiske evner i sager hvor de er blevet retsforfulgt for at udtalt sig ”krænkende”. Debattører og ytringsfrihedsforkæmpere og enkeltpersoner ville have kunnet se frem til et juridisk nederlag eller til at blive drænet økonomisk, hvis Németh ikke var sprunget til og havde udfoldet sin ildhu for ytringsfriheden i retssalen

Derfor har Trykkefrihedsselskabet besluttet at tildele Karoly Németh Sappho-prisen 2017. En pris, der hvert år gives til en person, ”der har udvist uforfærdethed og kompromisløshed i kampen for det frie ord.” 

Prisoverrækkelsen finder sted lørdag den 18. marts kl. 16.00 i Vartov.

Professor Bent Jensen og kulturjournalist Anders Raahauge vil motivere prisen og en af Karoly Néhmes mere spektakulære klienter vil sende en særlig hilsen. Arrangementet slutter af med en reception, hvor Trykkefrihedsselskabet er vært.