"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Mød Danmarks første Friby-forfatter

Dato: Tirsdag 2. november 2010

Tid: Kl. 19:30

Sted: Dansk Forfatterforening, Strandgade 6. st., 1401 København K

Entré: 80,00 kr.

Tilmelding:

Mød Mugabes kritiker

Den zimbabweanske forfatter, Tendai Frank Tagaria, er kun 26 år. Alligevel har han et mindre forfatterskab, adskillige dødstrusler og flugt fra sit fødeland bag sig. Det er Mugabes diktatur, Tagaria lagde sig ud med, og som er grunden til at han har fået to års husly i Århus under fribyordningen, som tidligere kulturminister Brian Mikkelsen fik indført.

Mugabes styre reagerede særdeles syrligt, da Tagarira i sommer blev installeret i Århus. Tagaria er en plattenslager og danskerne og århusianerne barbarer, der betaler Tagaria for at svine Muhabes styre til, lød det fra præsident Mugabes talerør, avisen The Herald.

Kom og hør, om der ikke er god grund til at give Mugabe tørt på, når Tagaria d. 2. november kl. 19.30  taler om ytringsfrihed i Zimbabwe. Der vil være gratis entré for Sapphos venner.