"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Dobbeltstraffen for covid-19 forbrydelser har vist mere end ét problem med retstilstanden i Danmark

17. marts 2021 - Artikel - af Aia Fog

Billedet: Antifa vold og hærværk. En type "demonstration" som ikke nyder nær samme bevågenhed fra retssystemet

Det har utvivlsomt ikke været hensigten med § 81d at gøre bestemmelsen til et magtredskab for totalitære regeringskræfter, men den ligger lige til højrebenet for en magtfuldkommen statsminister/regering at bringe i den i anvendelse for at lukke munden på meningsmodstandere – og så har vi diktaturet.

Jeg troede ikke det var muligt, men jeg er faktisk helt enig med De Radikales Kristian Heegaard, når han siger, at det ikke er en retsstat værdig at blive idømt dobbeltstraf for at deltage i en regeringskritisk demonstration, som det var tilfældet forleden, hvor en 30-årig kvinde på den konto fik fordoblet sin straf til to års fængsel for ved en Men in Black demonstration 9. januar at opfordre til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod politiet.

Dobbeltstraffen der bringer kvindens oprindelige straf på et års fængsel op på to års fængsel, er faldet i medfør af straffelovens § 81d, som gør det muligt at skærpe lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19. Og hertil skriver Kristian Heegaard på Facebook:

”Det principielle er, om der skal være dobbeltstraf. Alene fordi forbrydelsen sker til et arrangement med coronakritik og kritik af magthaverne. Hvorfor skal en forbrydelse til en demonstration om magthavernes håndtering af corona give dobbeltstraf, som hvis forbrydelsen var sket til en klimademonstration. Det synes jeg er forkert. Helt forkert.”

Amen kunne jeg fristes til at sige, for Heegaard sætter fingeren på det ømme punkt, nemlig at det lige ikke længere behandles ens og at magthaverne i et demokrati ikke må sætte sig til doms over, hvilken borgerkritik de vil tåle mere end anden. For det er de facto resultatet af § 81d, der efter dommen ikke kan betegnes som andet end et demokratisk misfoster. Så meget desto mere, når man ser dommen i lyset af Mette Frederiksens stadigt mere magtfuldkomne forvaltning af demokratiet og Grundloven det seneste år.

I det perspektiv får § 81d og dobbelt-dommen Danmark til mere at ligne det gamle DDR end et frit og åbent demokrati.  

Det har utvivlsomt ikke været hensigten med § 81d at gøre bestemmelsen til et magtredskab for totalitære regeringskræfter, men den ligger lige til højrebenet for en magtfuldkommen statsminister/regering at bringe i den i anvendelse for at lukke munden på meningsmodstandere – og så har vi diktaturet.

Når det er sagt, så er det vigtigt at fremhæve, at det alene er fordoblingen af straffen – og dermed pålæggelse af ekstra straf for kritik af magthaverne, der er det dybt problematiske ved dommen. Alt peger nemlig på, at kvinden ikke er blevet straffet for at ytre sig kritisk, hvilket man ellers kunne få indtryk af ved at læse diverse lavpandede opslag på de sociale medier. For som det fremgår af dommens præmisser:

”Endvidere findes det bevist, at tiltalte kort tid efter talen deltog i grov forstyrrelse af den offentlige orden på blandt andet Rådhuspladsen, H.C. Andersens Boulevard og Blegdamsvej, idet hun flere gange gik forrest i demonstrationen og ved sin tilstedeværelse, tilråb, herunder ved brug af megafon, og adfærd, sammenholdt med hendes tidligere tale, deltog i og tilskyndede andre til overfald med kast af genstande, herunder kanonslag, fyrværkeri, dåser og sten, mod de tilstedeværende polititjenestemænd, hvorved flere af dem kom til skade, og ikke under 16 polititjenestemænd blev ramt af genstande.”

Opfordring til og deltagelse i vold mod politiet er uacceptabelt. Det er udenomsparlamentariske metoder og et angreb på demokrati og retsstat, og det skal udløse en straf. At gøre kvindens adfærd i forbindelse med Men in Black-demoen alene til et spørgsmål om straf for lovlige ytringer, er simpelthen ikke rigtigt.

Man kan så undre sig over, at retssystemet ikke går til stålet med samme nidkærhed over for de utallige demonstrationer eller ”aktioner” som Antifa kalder sine optøjer, som det professionelle tæskehold har gennemført i årevis uden efterfølgende påtale. Aktioner, der ikke bare har haft det utilslørede sigte, at lukke munden på de venstreekstremes meningsmodstandere og forhindre dem i at gennemføre deres lovlige arrangementer, men som også i volds- og hærværksudøvelse langt har overgået Men in Black-demoen i januar. Der har ikke desto mindre været meget langt mellem påtale og straf for disse voldelige og antidemokratiske aktioner, som i det hele har fået lov at udfolde sig uden efterfølgende straf.

Sidste uges dobbeltstraf har dermed understreget mere end ét problem med retstilstanden i Danmark.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis