"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Den falske melodi

22. november 2019 - Artikel - af Torben Mark Pedersen

Til tider undrer man sig over, om Berlingske og JP overhovedet redigeres, eller om journalisterne har frie hænder til at skrive deres uforbeholdne meninger i avisen, uden at der er en redaktør ind over? Hvordan kan det undgå en redaktørs opmærksomhed, at der her er tale om lodret usande historier, der er planket fra CNN? Har danske journalister slet ingen journalistiske standarder længere? Og redigerer redaktører ikke længere?

Det er nærmest pinligt at følge Berlingskes og Jyllands-Postens dækning af impeachmenthøringerne i Repræsentanternes Hus.

Rapportagerne i onsdags var ekstraordinært misvisende. De var ikke bare politisk biased og misvisende. De var lodret usande, hvilken enhver der havde fulgt høringerne på tv – eller bare set de videoklip, der hurtigt cirkulerede på de sociale medier – selv kunne forvisse sig om.

Men det havde Michael Bjerre på Berlingske og Poul Funder Larsen på Jyllands-Posten tydeligvis ikke. De havde (formentlig) blot fulgt CNN, der skrev på banner: "Sondland: "Yes". There was quid pro quo in Ukraine scandal".

Desværre for Berlingskes og JP's kopijournalister var det blot det seneste af mange eksempler på fake news fra CNN. Ambassadør Sondland sagde det stik modsatte: At hverken præsident Trump eller nogen anden havde sagt til ham, at den militære hjælp til Ukraine var betinget af noget som helst. Det kan man høre her. Og det underholdende er, at repræsentant Mike Turner specifikt henviste til CNN's forkerte banner, da han fik Sondland til at erklære, at ingen havde fortalt ham, at udbetalingen af militærhjælp var betinget af nogen undersøgelse.

Ydermere, så gengav Sondland en kort telefonsamtale med Trump, hvor han spurgte direkte, hvad Trump ville, og Trump svarede: "I want nothing. I want no quid pro quo. Tell Zelensky to do the right thing."

Altså ingen betingelser, ingen quid pro quo.

Et enormt nederlag for Schiff og demokraterne, der indtil nu ikke har kunnet komme med skyggen af bevis for deres anklager mod Trump. Og vel også et nederlag for Berlingskes stærkt politiserende kopijournalist Michael Bjerre, der håbefuldt havde erklæret, at en rigsretssag var rykket et stort skridt nærmere, når det modsatte var tilfældet.

Hele denne "afsættelsessag" (hvilket er en mere korrekt oversættelse af impeachment end rigsretssag) er baseret på en "falsk melodi" om, at Trump skulle have presset Ukraine til at undersøge en politisk modstander, og at han skulle have tilbageholdt militærhjælp for at lægge pres på Ukraine. Der har i hvert fald indtil nu ikke være nogen af demokraternes vidner, der har kunnet bekræfte den falske melodi, og alle har enten ikke haft relevant viden, eller har som Sondland modsagt den falske melodi. Militærhjælpen blev da også udbetalt, uden at Ukraine havde indledt nogen korruptionssag mod Hunter Biden eller Burisma.

På Berlingskes og Jyllands-Postens facebooksider har snesevis af kommentatorer gjort grin med de åbenlyst falske historier, men selv efter at videoklip klar dokumenterer, at det er fake news, får historierne lov til at blive stående. Ingen rettelser, ingen tilbagetrækning.

Til tider undrer man sig over, om Berlingske og JP overhovedet redigeres, eller om journalisterne har frie hænder til at skrive deres uforbeholdne meninger i avisen, uden at der er en redaktør ind over? Hvordan kan det undgå en redaktørs opmærksomhed, at der her er tale om lodret usande historier, der er planket fra CNN? Har danske journalister slet ingen journalistiske standarder længere? Og redigerer redaktører ikke længere?

Der er i hvert fald noget galt, når man bliver bedre informeret på facebook om, hvad der sker i USA, end man gør ved at læse Berlingskes og Jyllands-Posten.