"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

De anstændiges værdikamp

24. februar 2012 - Artikel - af Jette Plesner Dali

Jette Plesner Dali

Da den nye regering kom til, blev værdikampen erklæret død, men i virkeligheden blev en ny indledt. Jette Plesner Dali om den nye værdikamp.

Danmark fik i efteråret en ny regering, der lancerede sig selv som anstændig.

Med bare 8.000 stemmer i rød bloks favør lod justitsminister Morten Bødskov (S) straks efter valget forstå, at "nu var anstændigheden tilbage i dansk politik."

Med slet skjult fryd bekendtgjorde han, at socialdemokraterne agtede at rulle såvel udlændinge- som retspolitikken tilbage.

Hævet kriminel lavalder

Som sagt så gjort. Regeringen lagde ud med at hæve den kriminelle lavalder fra 14 til 15 (støttet af Enhedslisten og Liberal Alliance), da man mente, at "børn ikke skulle afsone sammen med voksne kriminelle".

Lovændringen forventes at træde i kraft 1. marts.

Det betyder, at knap 500 unge slipper helt eller delvis for bøde eller anden straf til trods for, at der i visse sager er tale om særdeles grov kriminalitet. Forbrydelserne varierer  fra tyveri og hærværk til voldtægt og væbnet røveri.

Fire 14-årige drenge får således frafaldet sigtelser for voldtægsforsøg, ligesom en 14-årig dreng slipper for en dom på seks måneder for voldtægt og samleje med tre mindreårige. Og der er flere lignende grelle tilfælde.

Juraprofessor Eva Smith, som ingen vel kan beskylde for at være "strammer", mener, at det er et meget uheldigt signal at sende til de unge kriminelle.

Hun er bekymret for, hvilke konsekvenser det kan få for samfundet på sigt, når 14-årige oplever, at de helt uden sanktioner af nogen art kan begå selv grov kriminalitet.

Retsforbeholdet væk

Men de anstændige stopper ikke her. Ifølge den radikale Sofie Carsten Nielsen skal retsforbeholdet i EU helt afskaffes: "Det var Foghs opfindelse, det var for at tækkes Dansk Folkeparti, og det er tiden altså løbet fra".

Afskaffes retsforbeholdet vil det betyde, at det ikke længere er Folketinget, som bestemmer Danmarks udlændinge- og retspolitik. Ligesom det vil medføre, at Højesteretsafgørelser, som den aktivistiske EU Domstol ikke bryder sig om, uden videre vil blive omstødt.

Det er noget af et signal, de anstændige sender befolkningen. Ikke mindst fordi vi nu i årevis, specielt i hovedstadsområdet, har oplevet problemer med stigende kriminalitet, specielt bandekriminalitet.

Et væld af indvandrerbander kæmper med HA og Bandidos om, hvem der skal styre det lukrative marked for hash og narko, våben og prostitution.

I takt med at butikkerne sikrer sig bedre mod røverier, udser røverne sig andre, lettere ofre. Knivstikkerier og gaderøverier hører således til dagens uorden.

Selv børn kan på åben gade blive afkrævet penge, mobiltelefon eller andre værdigenstande. Gaderøverierne udøves ofte af børn og unge.

En særligt grov variant er den, hvor en større gruppe overfalder et enkelt, forsvarsløst offer. Af og til opretter de unge også på eget initiativ "visitations-zoner", bl.a. på Nørrebro, hvor de stopper, visiterer eller forbyder andre adgang til "deres område".

Imens kan lovlydige borgere blot se undrende til, når ledende politifolk på landsdækkende TV betegner selv grov kriminalitet som "drengestreger". Og ansvarlige politikere lægger panden i tilpas bekymrede folder, samtidig med at de lover at sende endnu flere penge til "udsatte unge".

Parallelsamfunds-borgmesteren

For nyligt kom det frem, at integrationsprojektet sådan alt i alt har kostet de danske skatteydere, hvad der svarer til halvanden Storebæltsbro. Godt 58 ½ milliard kroner.

Søren Pind, der som nyudnævnt integrationsminister kritiserede, at man bøjede danske værdier som kvindefrigørelse og retten til at gifte sig med hvem man vil, efterlyser nu en objektiv, videnskabelig analyse af de ekstremt dyre "integrationsprojekter" for at se, hvilke der virker.

Den radikale "parallelsamfunds-borgmester", Anna Mee Allerslev kalder det plat og populistisk til trods for, at det er velkendt, at netop Københavns Kommune i årevis har undladt at evaluere integrationsprojekter.

I dag er det dog sådan, at projekter som får mere end 100.000 kroner, skal afrapportere hvert kvartal.

Hun indrømmer, at man principielt aldrig lukker et projekt. Lever et projekt ikke op til den projektplan, som kommunen har hjulpet aktørerne med at lave, så går kommunen ind og "retter op".

I den periode, hvor Anna Mee Allerslev har haft ansvaret, har man kun lukket to projekter.

Kommunen farvelægger sine integrationsprojekter. Rød, hvis projektet er gået i stå. Gul, hvis der er behov for lidt vejledning. Og grøn, hvis det virker.

Ud af 27 projekter var tre gule, resten var grønne. Da Berlingske Tidende foranlediget af Pinds kritik spurgte Anna Mee Allerslev om det så betød, at samtlige integrationsprojekter i kommunen virker, svarede hun: "Det kommer an på, hvad man mener med virker ..."

Alternative retsinstanser

Mens de anstændige således arbejder på at flytte så meget som muligt at udlændinge- og retspolitikken væk fra Folketinget og over til Bruxelles, kræver nye aktører alternative retsinstanser indført.

Det gælder en gruppe af salafister, "Kaldet til islam", som efter engelsk forbillede forlanger indførelse af sharia-zoner i Tingbjerg.

Her vil de selv patruljere og tage fat i formastelige, som enten drikker, spiller eller går på diskotek. Altså en slags selvbestaltet "moralpoliti".

Fra diverse islamiske organisationer lyder også kravet om shariadomstole. En slags islamisk råd, som skal godkende eller forkaste muslimske skilsmisser.

Dansk lov anerkendes ikke. Uanset en muslimsk kvinde bevilges skilsmisse ved en dansk domstol, anerkendes skilsmissen ikke, med mindre en imam har godkendt den.

Forslaget kommer fra Imam Malik Instituttet i Valby, Islamisk Trossamfund og Islamisk Kulturcenter og bakkes - ikke overraskende - op af imam Abdul Wahid Petersen, som udbygger forslaget og kræver indførelse af en såkaldt islamisk voldgift, hvor der bl.a. skal sidde imamer.

Alle begrunder de forslaget i hensynet til de stakkels muslimske kvinder. Det er skræmmende.

I England har man i årevis kendt til shariadomstole. Den nu udviste Omar Bakri brugte bl.a. en sådan til at hetze homoseksuelle, som han udstedte en fatwa imod.

Såfremt de anstændige tillader en sådan "nyskabelse" indenfor dansk retspleje, vil det være et kæmpesvigt af de muslimske kvinder.

Først og fremmest vil det give imamerne hånd- og halsret over kvinderne, der ikke er for godt stillet i forvejen.

Vi ved, at deres ord kun vejer det halve af mandens. Vi ved også, at børnene i tilfælde af skilsmisse altid tilfalder manden.

Og endelig ligger det fast, at kvinden arver mindre end manden. Tror man virkelig, at en shariadomstol vil ændre på dette?

Vores land – et uheldigt udtryk

Da de anstændige kom til, tøvede man ikke med at lægge værdikampen død. Begrebet sammenhængskraft var nærmest sådan lidt latterligt, antikveret.

Debatten om specielt islam "hysterisk".

I dag begynder man så småt at kunne ane omridset af de anstændiges værdikamp. Den handler om at vise hensyn, tale pænt.

Vise imødekommenhed over vore nye medborgere. Ikke stå så fast på vore egne værdier, herregud.

Som islamapologeten Jørgen S. Nielsen, professor i islamisk tænkning udtrykte det ved et "dialogmøde" for nyligt: "Man skal passe på med udtrykket "vores land".

For mange indvandrere har været her i 50 år, og både de og mange flygtninge har fået dansk statsborgerskab. Så det er også deres land."

Jeg tror, de anstændige fejlvurderer "folkedybet", som forfatteren Carsten Jensen foragteligt kalder danskerne.

Vi vil gerne vise hensyn, ligesom vi også gerne vil vises hensyn. Vi vil gerne tale pænt til vore nye medborgere, vi beder bare om, at de også taler pænt til os.

Vi viser gerne imødekommenhed, men ønsker også at møde det samme selv. Vi giver gerne plads til indvandrere, som blot ønsker at leve her i fred, frihed og fordragelighed.

Men bed os ikke give køb på vore værdier. Fratag os ikke retten til selv at fastlægge udlændinge- og retspolitik.

Forvent ikke at vi respekterer samfundsfjendtlige afgørelser, truffet af en fjern og kunstig domstol uden folkelig forankring. Forvent ikke, at vi vedvarende accepterer grov kriminalitet mod landets egne borgere.

Forvent aldrig, at vi giver retten til det frie ord fra os.

Jette Plesner Dali er medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og folketingskandidat for Dansk Folkeparti

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg