"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Citater 2017

 Vi kan ikke se bort fra, at den voldskultur min bog skildrer er udsprunget af islam og styres af islam. Det stammer fra Koranen, som jeg personligt mener burde tolkes mildere og mindre bogstaveligt. Men det bliver den desværre ikke. Vi har rigtig mange eksempler fra Koranen, som er implementeret som sociale regler i de forskellige mellemøstlige samfund og muslimske kredse i Vesten. Der står for eksempel, at mænd er over kvinder, fordi Allah har givet dem nogle fortrin frem for andre. Der står også, at "jeres kvinder er pløjejord for jer, så gå til jeres pløjejord, som I vil". Det er jo en legalisering af vold og voldtægt.

Sara Omar, forfatter til bogen "Dødevaskeren", dr.dk

At beskytte ytringsfriheden er ikke noget, vi gør, fordi vi er enige med alt, der siges, og som bliver beskyttet deraf. Vi gør det, fordi magten til at bestemme, hvem der kan tale, og hvem der ikke kan, er alt for farlig at overdrage til nogen virksomhed eller nogen regering

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation Electronic Frontier Foundation (EFF)

Den negative afhængighed af islam er stor og tillokkende og i takt med at islamkritikken for tiden omsider er begyndt at brede sig til venstrefløjen, vil den formodentlig kun blive større.

Katrine Winkel Holm, Jyllands-Posten

Karakteristisk nok har Carsten Jensen aldrig bekendt nogen fortrydelse over at have taget fejl – herunder nedvurderet folk med disse ord i 2011: ’En tredjedel af alle danskere venter på fuldstændig irrationel vis et terrorangreb i nærmeste fremtid.’ Angrebet mod Krudttønden og synagogen i København viser, at den latterliggjorte tredjedel af folket så klarere ind i fremtiden end den store forfatter."

Bent Falbert, Ekstra Bladet

Vi skal ikke give terrorister den idé, at de kan påvirke vores lovgivning. Alligevel vil regeringen ikke tage stilling til blasfemiloven, indtil den har ”vurderet terrortruslen”. Det betyder, at regeringen gerne vil afskaffe blasfemiparagraffen, men at den bøjer sig i støvet, hvis terrorister vil slå os ihjel. Vi kan altså have ytringsfrihed. Men vi kan kun have ytringsfrihed, så længe det er i orden med Islamisk Stat.

Ruben Svingholm, LA’s Ungdom
Regeringen vil afskaffe blasfemiparagraffen

At gå fra at kalde folk racister på grundlag af det, de har sagt, til at hævde, at de er ubevidste racister på grund af den måde, de kikker på folk, er en meget Orwellsk udviklingMikroaggresioner giver anklagerne magt til at sige, at det ikke betyder noget, hvad din intention er med dit blik. Jeg ved alene ved den den måde du kikker på, at du er racist.

 

Professor Frank Furedi i en kommentar til Oxfords "Equality and Diversity Unit", der nu hævder, at det er racistisk at undgå øjenkontakt med andre, Daily Mail

Vi kommer til at tale om den massive indvandring. For den er et problem. Vi aner ikke, hvem vi lukker ind, og i længden skaber det bare en masse spændinger, hvilket i sidste ende går ud over sådanne nogle som mig.

 Ahmad Amed, svensk immigrant, I Jyllands-Posten

Vi ser i dag et andet folk i Frankrig. De forårsager en tilbagerulning af adskillige demokratiske værdier, som vi bekender os til.

Den franske, marokkanskfødte forfatter  Georges Bensoussan, der nu er sagsøgt af muslimske organisationer for bl.a. denne udtalelse, Document.dk og Gatestone

Med det nye forslag vil Maas forpligte sociale medier til at forklare regler og klagemuligheder til brugerne, såvel som at følge op på samtlige klagehenvendelser fra brugerne. Loven sigter bredt efter at nedbringe antallet ytringer, der kan kategoriseres »fornærmelse, karaktermord, injurier, offentlige opfordringer til strafbare handlinger, hetz mod folkeslag og trusler« på de sociale medier.

Journalist Troels Heeger om den tyske justitsministeres nye forslag om censurering af de sociale medier, Berlingske

Gyda Heding er endnu et eksempel på, at det ikke er lykkedes Enhedslisten at etablere sig selv som et parti, der falder inden for den demokratiske skive. På trods af partiets formelle afskrivning af den voldelige revolution, ligger volden og foragten for demokratiet lige under overfladen som en uafrystelig del af partiets DNA.

TFS-næstformand Aia Fog om Enhedslistens kandidat i København, Document.dk

Forskellen på dengang og i dag er, at Carsten Jensen og hans verbale tæskehold ikke længere har patent på sandheden. Folk med hans synspunkter bliver derimod imødegået uden blusel og med humoristisk overskud her, der og allevegne. En vis ligeværdighed har indfundet sig.

Mikael Jalving om en diskussion med Carsten Jensen, Jyllands-Posten

Jeg frygter, at blasfemisagen kun er den første af en lang række. Jeg frygter, at det officielle Danmark i panik vil gribe enhver mulighed for at dressere danskerne til at dukke nakken for islam. Blasfemiparagraffen er særdeles velegnet til formålet – og nu er den genoplivet. Den frihedsundertrykkende ånd er ude af flasken.

Katrine Winkel Holm om den blasfemitiltalen mod den nordjyske Koranafbrænder, Jyllands-Posten

Man kan godt blive radikaliseret via nettet, men du kan ikke nå så langt i en terrorretning, uden at der er nogle fysiske personer i Danmark, man læner sig opad. Derfor må der være nogle skyldige, som denne pige har lænet sig opad og fået råd og vejledning af. Jeg ved ikke, hvem de er, det må politiet og PET finde ud af.

Naser Khader om den terrorsigtede, unge pige. DR.dk

Jersild minus spin tager sagen op med EastStratcom, der har opført mig på en liste som pro-russisk propagandist. Der er ingen nåde hos panelet. De ser ikke noget problem i, at jeg står på listen, da jeg jo også har skrevet imod både yoga, Harry Potter og Hillary. Min ytringsfrihed er der ingen grund til at forsvare i deres form for demokrati. Rulle Grabow og Lars Trier Mogensen er begge beviser på, at vi er på vej imod censur med elitens velsignelse. De tager ikke stilling til det principielle i sagen, men håner bare mine holdninger. I stedet for at argumentere med sine modstandere, kan man nu bare placere dem på lister. Hvor bekvemt.

Iben Thranholm om Jersild minus Spin's behandling af sagen om EastStratCom, Facebook

Thranholm har vel ytringsfrihed uden at skulle registreres som alle andre? Desuden er hendes synspunkt ikke ligefrem usædvanligt. Selv om nogle skrivebordsagenter hævder, det flugter med ' Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps'. En rettænkende udenrigsminister ville naturligvis have svaret, at det går ikke. Selvfølgelig skal Thranholms navn ikke stå på den liste. Det er imod alle frihedsrettigheder, Danmark bygger på. Og det er det modsatte af liberalt.Men Samuelsen er som sagt ikke længere liberal. Det er ophørt, efter han ' har sat sig som den fagligt mest kompetente i udenrigsministerstolen', som han har udtrykt de

Leder i Ekstra Bladet

Tænk, hvis vi i Danmark havde en statsminister af samme format som Ungarns regeringschef. En statsmand, som satte sin egen nations interesser højere end nogle sammenspiste bureaukrater i Bruxelles og nogle forældede konventioner, som i dag bruges til at undergrave landet og gøre det uigenkendeligt.

Bent Jensen, Jyllands-Posten