"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Firoozeh Bazrafkan frifundet

18. december 2012 - Artikel - af Katrine Winkel Holm

Retten i Aarhus frifandt i dag Firoozeh Bazrafkan for overtrædelse af §266b pga ytringer, andre tidligere er blevet dømt for.To, der blev sigtet efter §266B og frikendt - af forskellige grunde. FOTO: Steen Raaschou

Firoozeh Bazrafkan blev i dag højst overraskende frikendt for sigtelsen for at have overtrådtidømt af §266b – den såkaldte racismeparagraf.

Den tilsendte bøde skyldtes en artikel på jp.dk, hvor hun bl.a. skrev følgende:

“…jeg er meget overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening som dansk-iraner, at der er tale om en defekt, menneskefjendsk kultur – hvis det overhovedet er kultur? Men man kan sige, jeg mener, at der er tale om en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen.”

Firoozeh havde i første omgang nægtet at betale den bøde på  8000 kroner, som Østjyllands Politi havde sendt hende.

Derfor kom sagen for Aarhus Ret i torsdags. Her fremhævede Firoozehs forsvarer, at Firoozeh Bazrafkans blogindlæg alene var en happening for at udstille det vilkårlige i paragraf 266b og ikke et personangreb på muslimske mænd.

Desuden fremhævede forsvareren, at kunstnerens virke var en kritik af den iranske paragraf 220, der giver fædre og bedstefædre i Iran lov til at begå vold og mord på deres børn og børnebørn, uden at de bliver straffet for mord.

Argumentationen gjorde åbenbart indtryk på dommerne. 

En række islamkritikere dømt for lignende udsagn

Frifindelsen af Firoozeh Bazrafkan er overraskende set i sammenhæng med den seneste række 266b-sager mod islamkritikere. Her er adskillige blev dømt skyldige for at have offentliggjort næsten identiske udsagn.

I december 2010 blev Jesper Langballe således idømt en bøde for at have skrevet følgende i Berlingske Tidende

"Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt"

Lars Hedegaard blev først dømt for sine udtalelser om overgreb på muslimske piger, i maj 2011 og derefter frikendt året efter. Ikke fordi hans udtalelser var lovlige, men udelukkende fordi Højesteret vurderede, at hans udtalelser ikke var fremkommet med offentlighed for øje.

 Og i januar i år blev Lars Kragh Andersen idømt en bøde på 10.000 kr for at skrive:

”Jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening en defekt menneskefjendsk kultur, der bygger på en defekt menneskefjendsk religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen?"

En kovending?

Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard glæder sig over dommen:

"Der er for det første grund til at ønske Firoozeh hjerteligt tillykke med frifindelsen.

Dernæst er der grund til nøje at studere dommens præmisser, som jeg ikke har haft lejlighed til at læse. Er frifindelsen udtryk for en kovending i de danske domstoles praksis i sådanne sager? Eller har retten i Aarhus lagt vægt på specielle omstændigheder, der gælder i Firoozehs sag, men som de tidligere dømte i tilsvarende sager altså ikke har kunnet påberåbe sig?

Vil denne frikendelse få præcedensvirkninger for kommende sager, herunder anklagemyndighedens tilskydelse til at komme efter andre danskere.

Alt dette ved vi foreløbigt intet om, men det er klart, at denne dom vil blive nøje studeret – også af Trykkefrihedsselskabet."

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg