"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Efter terroren. Replik til Niels Ivar Larsen og Jaleh Tavakoli

24. juni 2016 - Artikel - af Helle Merete Brix

"Blandt kolibrier og kalasjnikover", hedder Helle Merete Brix's nye bog

I en replik til Lars Hedegaards anmeldelse af "Gud og profeten tilgiver ikke" angreb Niels Ivar Larsen og Jaleh Tavakoli bogens forfatter Helle Merete Brix. Her svarer hun igen.

”Fremragende! Du fortjener din egen ytringsfrihedspris, Helle Merete. Tak
for en stor og god indsats.
kh ni”

Sådan skrev Niels Ivar Larsen til mig på en mail kort før den konference i maj 2015, som blev den sidste arrangeret af den oprindelige Lars Vilks Komites medlemmer. Niels Ivar reagerede på, at jeg nu skrev ud til det panel, som det endelig var lykkedes at få samlet.


Det er derfor med nogen forundring, at jeg senere har kunnet læse og forstå på Niels Ivars facebookopdateringer, at Lars Vilks Komiteen og jeg har haft en skjult og ubehagelig dagsorden. Her senest skriver Niels Ivar om komiteen og dens - eller min – ”sekteriske selvmytologisering. Som præcis var noget af det, der var mest ulideligt ved at være med i dette foretagende befolket af monomane tosser og højreradikale særlinge”.

Tavakoli er også vred. Ligesom Larsen mener hun, at der i min bog ”Gud og Profeten tilgiver ikke” tegnes et misvisende billede af grunden til deres afgang. I en dramatisk opdatering på facebook forleden i forbindelse med Lars Hedegaards anmeldelse af bogen forleden skriver hun:

”Jeg har en gang før skrevet en opdatering om HMBs løgne på FB. HMB blev tilbage.... ih oh... virkeligheden er at hun konstant forsøgte at få os andre ud, hun spurgte mig på politistationen to-tre gange - blot nogle få timer efter terroren. Hun troede nok hun blev verdensberømt og ville have scene for sig selv- hun ville være formand - hun udtalte sig som formand til pressen, selvom vi ingen formand havde... hun lagde selv op til en udvidelse af komiteen men var skide bange for at miste sin "position" som mor for komiteen... og hendes magt-panik gjorde det uudholdeligt for os andre, men jeg blev alligevel - ikke fordi jeg frygtede at blive hængt ud af jer - men fordi at terrorismen ikke skulle have held med at fucke vores arbejde op - det lykkedes dog for HMB at fucke det op. HMB mente at Vilks var på vej imod at fucke det op. HMB mente at Vilks var på vej imod verdensberømmelse - og så kunne hun repræsentere komiteen...og det kunne hun også - igen konkurrerede med hende. Jeg blev stædigt og forsøgte at bilde mig ind at vi kunne løse problemerne på trods af at HMB nu var en tvær kvinde der bossede rundt med os alle og som bedrevidende vetoede alle vores andres forslag....Jalving spurgte hende på et tidspunkt om vi snart skulle til MUS-samtaler - Der har helt sikkert også været noget psykologisk chok-effekt og budha-noget over hendes reaktion...det kan ikke udelukkes. Men jeg måtte ikke kritisere politiet og sikkerheden ... jeg skulle gå hen og takke indsatslederen ... jeg skulle gøre mit forhold til døden op - for hun vidste at hun ikke selv ville dø i et terrorangreb -fordi hun er religiøs - mit forhold til døden er meget enkelt fortalte jeg hende, jeg vil bare ikke dø... og derfor insisterede jeg på at politiet skulle oppe sig - det mener jeg stadig. Alt sådan noget er ikke et debatindlæg værdigt - det er jo personligt fnidder fnadder - hun sagde jeg sagde. Faktuelt er det dog at hun til sidst beder mig om at gå, også i tlf., jeg vil ikke bidrage til tragisk postterror-sladder - men jeg forventer at et seriøst medie eller selskab undersøger tingene inden de viderebringer en løgn - og jeg skal ikke kunne sige om I har set mit første opslag om artiklen på jeres hjemmeside ... men det her er for useriøst..”

Jeg glæder mig over, at indlægget her på Trykkefrihed er mere sammenhængende og sobert. Men jeg undrer mig over, at to universitetsuddannede mennesker på facebook har lyst til at udtrykke sig som om de befandt sig i underste ølstue. Eller ølstuens kloak.

Jeg har i øvrigt aldrig præsenteret mig som formand, det gør jeg heller ikke i dag. Det er medierne, der meget ofte får gjort mig til både talsperson, formand og hvad ved jeg. Selv beskriver jeg mig over for pressen som grundlægger eller medgrundlægger. Komiteen har stadig flad struktur, tæller Collet, Jalving, Max Jensen og undertegnede og er i fin form. Vi har netop fejret Lars Vilks 70 års fødselsdag samt Uwe Max Jensens og min bog om den truede kunstner.

Intetsted i min bog står der, at det er fejhed, der har gjort, at Nils Ivar og Jaleh forlod komiteen. Ordet indgår i en overskrift på side 54, og handler om blandt andet Niels Ivars satiretidsskrift, hvor intet ville være helligt. Men hvad så med tegninger om Muhammed?.

”Det er nok angst, der gør, at Niels Ivar og Jaleh opfører sig så mærkeligt”, er da heller ikke noget, som jeg konkluderer, men som min medgrundlægger Uwe konkluderer i forbindelse med afgangen, det manglende kondolencebrev og den manglende interesse for de sårede politifolk. Jeg har ikke forlangt, at Jaleh ikke måtte kritisere politiet, hvad hun da også har gjort i stride strømme.

Det fremgår af bogen på side 31, at det terrorramte møde fortsatte blandt andet på formodentlig Niels Ivars foranledning. (Andre jeg talte med mente det var på Koleks).
Jeg har ikke ud af den blå luft bedt Jaleh Tavakoli om at gå. Hun stillede, som Larsen et ultimatum. Larsen forlangte, at der i komiteen blev optaget tre-fire ikke TFS-relaterede mennesker, ellers trak han ”stikket”. Altså tre-fire mennesker, der ikke havde haft med Trykkefrihedsselskabet at gøre.

Jalehs satte også en kvote. I en mail, som også blev sendt op til stakkels Vilks, der i sit safe house og med jihadister på nakken åbenbart også skulle tage stilling til denne strid – Vilks er tekstens du - skrev hun blandt andet, at ”Jeg ville blive hvis vi udvidede komiteen med to-tre gode folk fra det som er mere fra "venstrefløjen" meget bredt, gerne fortsætte. Jeg selv stemte borgerligt, men er ellers meget liberal / hippie & socialdemokratisk ... Jeg håber du forstår hvad jeg mener med det...

Og det håber jeg også at du Helle Merete forstår - der er gået noget galt, særligt efter angrebet... det er måske din måde at bearbejde chokket... det er ikke befordrende for det videre samarbejde og der må ske noget... for jeg orker ikke mere konflikt... Det kan være at du ser det som et ultimatum... og du om nogen kender til vetoer ... så må et ultimatum som dette ikke være så voldsomt...”

Jeg ser en anden Helle Merete i dag end da vi startede... du fik alle til at mødes, og at der var balance ... det gør du ikke i dag... og jeg synes da at en ligelig fordeling af politiske standpunkter netop har været vores styrke... og nu hvor vi skal have flere ind... så er det vel ikke langt ud at bede om optagelsen af ikke TFS folk?"

Og ja, det var et ultimatum. For når man skriver, at man vil blive ”hvis” har man også sagt, at man går ”hvis ikke”.

Det ville jeg ikke acceptere. Derfor skrev jeg ien mail, at jeg mente, at det var bedst Tavakoli forlod komiteen.

Slutteligt undrer jeg mig over, at Larsen og Tavakoli kan mene, at der er tale om ubehagelig selvprofilering fra min side, fordi jeg har skrevet en personlig bog om terrorangrebet og om de mennesker, den involverede. For det fremgår af deres facebookopdateringer, at ingen af dem har læst bogen. Vi ender altså, hvor vi begyndte, i kloakken. For da et medlem af det indiske parlament blev spurgt om, hvorfor han ville have De Sataniske Vers forbudt og det fremgik, at han ikke havde læst bogen, lød svaret, at han ikke behøvede at bevæge sig gennem en kloak for at vide, at den var fuld af ”slam”.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg