"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ytringsfriheden og Pilatus-syndromet

3. april 2016 - Artikel Artikel - af Katrine Winkel Holm og Aia Fog

Nørrebro minder om Molenbeek, Bruxelles-terrorens arnested, , lyder advarslen

Det er nemt at pege fingre af de uholdbare forslag, regeringen netop er kommet med, men ytringsfrihedsforkæmpere bør gøre mere end at vaske deres hænder.

TV2's afsløringer af herboende imamers bevidste undergravning af det danske samfund og de seneste muslimske terrorangreb i Bruxelles har skærpet debatten om ytringsfriheden og grænserne for den:

Det er med skræmmende tydelighed gået op for de fleste, at den største trussel mod vores frihed og åbne demokrati udgår fra de støt voksende muslimske parallelsamfund og de imamer, der de facto regerer dem.

Noget må gøres, mener de fleste nu. Det er godt. Men så snart politikerne fremlægger deres forslag, skydes de ned i ytringsfrihedens navn af visse ytringsfrihedsforkæmpere. Lad det være sagt med det samme:

Nogle forslag er bedre end andre - og enkelte er helt umulige set i et ytringsfrihedsperspektiv:

Det vil således være et helt uacceptabelt indgreb i ytringsfriheden, når regeringen foreslår kriminalisering af ytringer, der er samfundsundergravende. Det er hverken muligt eller ønskeligt, lige meget hvilket andet gode man så prøver at fremme, for vi vinder ikke ved selv at træde ytringsfriheden under fode.

Men når det er sagt, så ville det klæde ytringsfrihedsforkæmpere ikke at nøjes med  at skyde forslagene ned og hænge politikerne ud, fordi de i vildrede griber efter de forkerte redskaber. Det ville unægtelig være mere konstruktivt, hvis diskussionsiveren i højere grad blev kanaliseret ind på at give de politikere, man har så travlt med at udskamme, nogle konstruktive bud på tiltag, der rent faktisk ville kunne skærme den ytringsfrihed, nogle af os er sat i verden for at forsvare.

Som stilen er lagt nu, kommer visse ytringsfrihedsforkæmpere – ingen nævnt, ingen glemt - til at stå som den romerske statholder Pontius Pilatus, der vaskede sine hænder og så i øvrigt lod tingene gå deres skæve gang.

Lad os slå fast: Den, der foreslår intet at gøre, svigter også ytringsfriheden. Lader vi stå til, vil presset på det frie ord kun stige i takt med, at de islamiske parallelsamfund vokser.

Trykkefrihedsselskabet foreslår derfor følgende tre ting:

Begræns adgangen til indfødsretten: Intet statsborgerskab til kalifat-tilhængere.

Forbyd indrejse for imamer, der forkynder at frihedsrettighederne skal gå ad helvede til og ønsker en omkalfatring af den demokratiske orden og afskaffelse af frihedsrettighederne.

Først og sidst: Luk grænsen for muslimsk indvandring. Så gør man ytringsfriheden en kolossal tjeneste på lang sigt.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg