"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Det kan Folketinget gøre ved 266 b

21. februar 2016 - ArtikelArtikel - af Aia Fog og Katrine Winkel Holm

Hvis de borgerlige partier virkelig brænder for ytringsfriheden, ændrer de §266 b, så det frie ord styrkes. EU er ingen undskyldning for ikke at gøre noget, skriver formandskabet i Trykkefrihedsselskabet.

Det eneste gode, der er kommet ud af Helsingør Rets dom over Flemming Nielsen, er en stigende erkendelse af, at der er noget alvorligt galt med ”racismeparagraffen” - den misvisende, men åbenbart uudryddelige betegnelse for krænkelsesparagraffen, § 266 b i straffeloven.

Men Folketinget kan slet ikke gøres noget takket være EU. Sådan lyder det opgivende fra flere kanter. Og sandt er det, at en af EU's rammeafgørelser om bekæmpelse af "racisme og fremmedhad" forpligter os til at beholde en bestemmelse, der kriminaliserer offentlig tilskyndelse til ”had” overfor bestemte grupper.

Så det er ganske rigtigt: Skal § 266 b væk, kræver det et regeringsflertal, der tør gå imod EU i spørgsmålet. Et sådan flertal findes som bekendt ikke i dag.

De borgerlige skal tage sig sammen

Det betyder imidlertid ikke, at Folketinget ikke kan gøre noget for at begrænse skadevirkningerne af § 266 b.

Tværtimod. Hvis det nuværende borgerlige flertal tager sig sammen, kan det sagtens gøre noget for at begrænse skadevirkningerne af § 266 b.

Lad os rekapitulere:

Den seneste dom viser, at § 266 b kan bruges til at kriminalisere religionskritik. I dommen skelnes der ikke mellem kritik af religionen og forhånelse af religionens tilhængere.

Da byretten i Helsingør skønnede, at Flemming Nielsen udtalte sig ”generaliserende” om islam, vurderede man at hans udtalelser var ”forhånende og nedværdigende overfor tilhængere af islam”.

Hvorvidt Nielsens udtalelser var sande, forholdt retten sig slet ikke til.

Det er nemlig fast procedure i § 266 b sager: Sandheden er irrelevant. Den anklagede kan ikke få lov at føre sandhedsbevis for det, han har udtalt. Med andre ord:

Fremfører du sandheder, der kan opfattes som forhånende af særligt krænkelsesparate religionstilhængere, risikerer du at blive trukket i retten og brændemærket som racist.

Sandheden kan være strafbar.

Det er en uhyrlig retstilstand, som Folketinget hurtigst muligt bør og må ændre.

Beskæring af 266b er mulig

Derfor bør der de tre partier, DF LA og K, der er modstandere af § 266 b snarest muligt fremsætte forslag til en reformering af bestemmelsen.

Reformforslaget findes allerede udmærket formuleret af Morten Messerschmidt i 2010 bl.a. her på Trykkefrihed.dk

Ændringsforslaget styrker ytringsfriheden på to områder.

For det første ved at indføre et krav om, at udtalelserne for at være omfattet af § 266 b ud over at være "forhånende" også skal forstyrre den offentlige orden. 

For det andet ved at friholde udtalelser, der er fremsat ”som led i politisk eller videnskabelig debat”. En sådan bestemmelse ville betyde, at Flemming Nielsen sandsynligvis var blevet frikendt.

Som Simon Emil Ammitzbøl formulerede det i 2013:

”Liberal Alliance så helst racismeparagraffen afskaffet, men som et kompromis foreslår vi, at paragraffen indskrænkes til det yderste, så kun trusler og forstyrrende ytringer mod den offentlige orden dækkes ind under paragraffen. Dette kompromis bør være spiseligt for regeringen, som nu må bevise, at den rent faktisk tager ytringsfriheden alvorligt ved også at gøre noget ved racismeparagraffen”.

Trykkefrihedsselskabet opfordrer hermed de regeringsbærende partier til at vise at de rent faktisk tager ytringsfriheden alvorligt – og fremsætte nedenstående reformforslag

”§ 266 b. Den, der offentligt og med en adfærd, der vil forstyrre den offentlige orden, i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues [, forhånes eller nedværdiges] på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Stk. 3. Er udtalelsen fremsat som et led i politisk eller videnskabelig debat eller må den, der fremsætter ytringen, have gjort dette med et politisk eller videnskabeligt motiv, skal der af hensyn til den offentlige debat, som må være nødvendig i et demokratisk samfund, ske frifindelse.”

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg