"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Berlingskeblogger måtte ikke forsvare ytringsfriheden konkret

14. januar 2015 - Artikel - af Torben Mark Pedersen

Torben Mark Pedersen ville bringe Kurt Westergaards Muhammedtegning på sin blog på Berlingske Tidende som en ytringsfrihedsmanifestation. Da avisen nedlagde forbud, kritiserede han det offentligt – og blev fyret. Her fortæller han om forløbet.

Berlingske Tidendes chefredaktion ved Lisbeth Knudsen har taget det usædvanlige skridt at skrive til alle deres 28 faste, lønnede og ulønnede bloggere og givet dem klar besked om, at de ikke må bringe nogen tegninger af Muhammed på deres blog uden forudgående aftale med chefredaktøren.

Baggrunden var, at kulturmagasinet DOXA for at bakke op om Charlie Hebdo og Jyllandsposten opfordrede alle medier til at offentliggøre JP’s Muhammedtegninger onsdag, hvor det nye Charlie Hebdo udkommer.

Det skrev jeg om i min blog på Den Politiske Puls i mandags, og jeg annoncerede, at jeg ville skrive et blogindlæg om ytringsfrihed onsdag, som jeg ville illustrere med Kurt Westergaards ikoniske tegning.

Det afstedkom en telefonopringning tirsdag ved middagstid fra chefredaktør Lisbeth Knudsen, der meget klart gav besked på, at jeg ikke måtte bringe JP’s Muhammedtegninger.

Det var en chefredaktionel beslutning, måtte jeg forstå, og det var ikke ”journalistisk relevant” at bringe de tegninger nu.

På et forsigtigt spørgsmål om, hvordan kriterier for ”journalistisk relevans” kunne gælde for kommentatorer, der helt uafhængigt og ulønnet kommenterer på, hvad de selv finder relevant, var beskeden, at hun bestemte, hvad der blev offentliggjort på Berlingskes platforme.

Da jeg respekterer den private ejendomsret, accepterede jeg naturligvis ikke at bringe JP’s Muhammedtegninger.

Dyd og skam

Det var måske ikke så diplomatisk, men telefonopringningen fik mig til at skrive et kort blogindlæg tirsdag eftermiddag med teksten:

”Eva kunne skjule sin dyd bag et figenblad

Nyhedsdirektører og chefredaktører har brug for noget større for at skjule deres skam. Skam over at udøve selvcensur. ”Journalistisk relevans” er deres figenblad.

Hvad de ikke vil forstå – eller indrømme – er, at når ytringsfriheden er under angreb, er der intet mere relevant end at praktisere den.”

Og indlægget sluttede af med en ros til Adam Holm. Berlingske blev ikke nævnt med et ord, og det var mest af alt en kommentar til historien om Adam Holm, der havde vist Muhammedtegningerne i DR, og som var blevet kaldt til samtale med nyhedsdirektøren, men den korte tekst blev fulgt af en collage af et billede af Eva og en fiktiv Berlingske-forside.

Brevet fra chefredaktionen

Tirsdag aften kl. 19.49 modtog alle Berlingskes bloggere så en e-mail underskrevet Chefredaktionen. Den lange mail indledtes med, at ”Det gælder for Berlingskes blog-univers som for avisens øvrige indhold og platforme, at alt hvad der bringes, det sker under chefredaktionens ansvar. I øvrigt både når det handler om skrift, billeder, tegninger, debatindlæg, blogs og TV-indslag,” og så var tonen ligesom lagt.

Mange fine ord fulgte om, at ”Vi er imidlertid mest optaget af lige nu at komme videre med debatten om ytringsfrihedens vilkår” og ”vi fortsætter kampen for ytringsfriheden med andre former og i andre udtryk end de gamle Muhammed-tegninger” og endelig kongebemærkningen: ”Vi vil ikke lade os hverken true eller provokere til at trykke de gamle tegninger igen”.

Hovedbudskabet fremhævet med fed skrift i mailen lød: ” Denne beslutning om ikke i denne anledning at genoptrykke de gamle danske Muhammed-tegninger omfatter også Berlingskes bloguniverser.”

Ytringsfrihed skal praktiseres

I et blogindlæg natten til onsdag fulgte jeg op på mandagens blogindlæg, og med et link henviste jeg til, at kun Trykkefrihedsselskabet havde fulgt DOXAs opfordring og offentliggjort JP’s Muhammedtegninger, men at selv DOXA og heller ikke andre danske medier havde turdet genoptrykke JP’s Muhammedtegninger.

Det fik mig til at skrive:

Vi er godt på vej til at miste ytringsfriheden, når alle de store dagblade og begge de statsejede elektroniske medier bøjer sig for islams billedforbud af frygt. På chefredaktionerne slår de krøller på sig selv og vrider sig for at undgå at indrømme, at de udøver selvcensur. Eller leger omvendt-leg ved at erklære, at ”Vi vil ikke lade os hverken true eller provokere til at trykke de gamle tegninger igen,…” når det lige præcis er det, de gør – mens de gemmer sig bag forblommede ord om ”journalistisk relevans”.

Det er en direkte hån mod de dræbte fra Charlie Hebdo – og mod alle andre, der sætter liv (eller karriere [med tanke på Adam Holm]) på spil i kampen for ytringsfriheden – at kalde det en provokation at offentliggøre JP’s Muhammedtegning. Det er ikke en provokation, men en frihedskamp, for hvis ikke ytringsfriheden praktiseres, når den kommer under angreb, så mister vi den. Så kommer sharialovens billedforbud til at gælde i Danmark, og vejen er åben for yderligere islamisering.”

Og blogindlægget blev fulgt af ovenstående collage.

Slettet fra bloggen

Onsdag morgen var alle mine blogindlæg fjernet fra Berlingskes ”Den Politiske Puls”. Ikke bare det seneste, men dem alle, og min adgang til at skrive var lukket ned.

Ingen mail eller telefonopkald desangående.

Senere på dagen fik alle bloggere en mail fra Lisbeth Knudsen, hvori hun meddelte, at hun har besluttet at lukke min blog på Den Politiske Puls. Forklaringen var, at jeg havde linket til Trykkefrihedsselskabets hjemmeside, og at jeg havde offentliggjort Lisbeth Knudsens mail til alle Berlingskes bloggere på min facebookside.

Den mail kunne nu ellers nok have offentlighedens interesse.

Ikke censur – men selvcensur

Det står selvfølgelig ethvert mediehus frit for at fastsætte regler for, hvad de vil lægge platform til, det er privat ejendomsret, og det har intet med censur at gøre.

Det har derimod alt med selvcensur at gøre, både at Berlingske ikke skriver de artikler, så JP’s Muhammedtegninger bliver ”journalistisk relevante”, og at Berlingskes chefredaktion giver alle deres bloggere mundkurv på, og det er trist, at vi er kommet dertil, hvor alle de store bladhuse, DR og TV2 åbenlyst udøver selvcensur i stedet for at kæmpe for ytringsfriheden.

 

 

Torben Mark Pedersen er medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse og ex-blogger på Berlingskes Den Politiske Puls