"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Buddha møder Holger Danske

6. april 2007 - Artikel - af Lars Hedegaard

Næsten al den skade, som buddhismen historisk har lidt, skyldes islam, siger Ole Nydahl. Han finder det pinligt, at buddhisterne ikke satte sig til modværge. Muslimske ekstremister truer buddhister med ny vold

Det er svært at skjule, at Ole Nydahl er buddhistisk lama, altså en person, der er bemyndiget til at viderebringe de belæringer, der er overført fra lærer til elev siden Buddhas dage. Han har også en fremtrædende placering inden for den gren af den tibetanske buddhisme, der kaldes Kagyu-traditionen, og Sappho møder ham i en af Kagyu-buddhisternes smukke bygninger på Svanemøllevej midt i det københavnske ambassadekvarter. Men når det gælder forholdet til andre religioner, vil Nydahl ikke udtale sig som lama. Buddha levede for 2.450 år siden og har derfor ikke udtrykt nogen mening om religioner som kristendommen og islam, og det vil Ole Nydahl derfor heller ikke gøre i sin egenskab af buddhistisk lærer. Som "ansvarligt, tænkende menneske" vil Ole Nydahl dog meget gerne udtale sig.

Mens vi snakkede, blev Ole Nydahls hustru Hannah, der har fulgt ham i tykt og tyndt, siden de begge blev indfanget af den buddhistiske lære under et besøg i Himalaya i slutningen af 1960erne, plejet et andet sted i huset. Hannah Nydahl, der sammen med Ole har opbygget 520 buddhistiske centre overalt i den frie verden og faret Jorden rundt i mere end 30 år, var alvorligt syg af kræft og kunne ikke længere gå selv.

Hannah Nydahl døde den 1. april 2007.

Men Ole Nydahl så ingen grund til at aflyse interviewet. Arbejdet – kampen – går videre trods alle denne verdens fortrædeligheder. Det er også det indtryk, man får ved at læse hans bøger. I bogen Riding the Tiger, som har undertitlen Twenty Years on the Road: The Risks and Joys of Bringing Tíbetan Buddhism to the West, og snart på dansk udgives som Over alle grænser, fortæller han om et besøg, som Kagyu-linjens overhoved, den 16. Karmapa, i 1974 aflagde i Danmark sammen med en delegation af fremtrædende tibetanske buddhister. Nydahl sørgede for, at gæsterne blev gjort bekendt med de gamle nordiske guder og sagaernes helte, hvis idealer om mod og "the stiff upper lip" han finder mere relevante end nogen sinde i en tid præget af "tomt føleri, ingen stil og dyb forvirring".

Karmapa fik også lejlighed til at besøge Holger Danske på Kronborg. Holger er, skriver Ole Nydahl, "vores nationale beskytter og fortjener kun det bedste, Han standsede de muslimske arabere i Pyrenæerne ... og reddede dermed Europas frihed.”

Det er en religiøs leder med slag i, Sappho besøger.

Sindets muligheder

– Under et foredrag, som du for få dage siden holdt her i København, udtrykte du den tanke, at religiøs og kulturel viden kan gå tabt?

"Ja, mange kulturer med forskellige indfaldsvinkler til sindets muligheder er forsvundet bare i vores tid. Sindet er ubegrænset, og forskellige omstændigheder formår nogle gange at skabe forbindelse til visse af dets egenskaber. Når kulturbærerne forsvinder, kan den viden, der er forbundet med kulturen, let uddø. Se bare på vore grønlændere!”

"Vi lever i en tid præget af utrolig forfladigelse og glemsomhed over for de værdier, vi har. Her i Skandinavien er det lidt bedre end i det meste af verden, men det er egentlig sørgeligt, at folk i almindelighed slet ikke bruger de muligheder, deres sind indeholder."

- Mange af os kan huske en tid, hvor vi hverken havde islam eller buddhisme her i landet. Nu har vi så oplevet en indstrømning af tankegods, der er fremmed for dansk kultur.

"Den humanistiske og demokratiske del af buddhismen har ikke været fremmed for os. Den står i vores grundlov. Det har derimod læren om sindets væsen. Den forståelse, at vi kun kan se fuldkommenhed uden for os, fordi vi allerede selv indeholder denne tilstand, giver alting mening. Vej og mål bliver derved klare, og vi kan arbejde os frem mod bevidsthedstilstande, der er gavnlige for alle. Denne mulighed for udvikling står åben for enhver."

- Samtidig ser vi nu den modsatte bevægelse i forbindelse med udbredelsen af den islamiske lovreligion, der bygger på den antagelse, at man frivilligt skal underkaste sig et stramt regelsæt, som dikterer alt, hvad man skal tænke, tro og gøre?

"Det er rent ud sagt pinligt, at folk – efter 2000 års udvikling i retning af stigende frihed her i Europa – ikke tør overskue deres muligheder, ikke har tillid til sig selv eller er blevet så skadet i deres barndom, at de kaster deres valgfrihed væk og underlægger sig et totalitært og fascistisk system. For det er jo ren fascisme at underkaste sig folk på denne måde – uanset om det er en gud, der foreskriver, hvad man skal gøre, eller det er en profet eller Hitler eller Stalin. Det er altid det samme. Hver gang, man fjerner folks frihed til at vælge og selv bestemme, gør man dem til mindre mennesker."

–Men folk gør det jo også ved sig selv?

"Ja, de gør det først selv. Derefter tvinger systemet dem til at forblive ufrie."

Flokgiften

– Hvordan kan man forklare menneskets lyst til underkastelse?

"Aldous Huxley, som jeg var meget optaget af på universitetet, kaldte det 'flokgift'. Hvis en mængde mennesker gør noget, så vil det tiltrække andre, der ønsker at høre til eller være en del af noget. Og hvis en sådan begyndende bevægelse bare er yderliggående nok, vil den altid tiltrække nogle usikre mennesker. Derfor kan noget, som egentlig er imod de fleste menneskers natur, godt blive ret kraftigt og derfor meget skadeligt."

– Hvad kan man gøre for at modvirke det?

"Man må sørge for, at tingene kommer på bordet. Man må sikre, at de mennesker, der ønsker at udnytte mindre af deres menneskelighed, og som derfor kan blive farlige for dem, der vil være frie, kan hånes, kan lees ad, kan fremstilles som det de er. Altså kan behandles ligesom alle andre mennesker. Hvis man giver den slags folk et eller andet sted, hvor de kan gemme sig, og siger, at man ikke må drille dem, for så bliver profeten vred eller lignende, så er vi på vej til at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at være frie. Vi kan godt beskrive det som en kræftskade, hvis man godtager, at mennesker ikke må tænke selv og ikke fremstille tingene, som de er. Det er noget, der går imod samfundets almindelige udviklingsretning. Denne kræftskade må modvirkes ved, at også de mennesker, der vælger ufriheden, hører, at der findes andre muligheder, hvis de skulle få mere mod på livet."

Buddhismens ødelæggelse

– Kan du nærmere beskrive buddhismens forhold til islam?

"Næsten al den ødelæggelse, buddhismens kultur har været ude for, er sket gennem islam. Muslimerne har i deres forfølgelse af mangeguderi vel ikke kunnet skelne mellem brahminerne og buddhisterne. De har set en mængde forskellige gudebilleder og troet, at buddhismen dyrkede dem som ydre kræfter. Vore billeder og statuer viser imidlertid ikke guder, men energiformer der tillader overpersonlige og befriende erfaringer."

"Hvis vi går sydpå fra Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan og ned til Kandahar og østpå derfra, så har vi det gamle buddhistiske kerneområde, der blev ødelagt ved tre musliminvasioner fra omkring 900 til omkring 1100. Det var Ashokas [1] gamle område, der hvor buddhismen voksede frem. Derefter begyndte islam at trænge ned gennem Indien. Og ifølge de nyeste indiske undersøgelser dræbte muslimerne ca. 80 millioner indere i tidsrummet fra ca. 1200 og indtil englænderne satte en stopper for det i 1700-tallet. Der var tale om både buddhister, hinduer, jainer og andre. Hvis man kikker i arabiske kilder, så betegner "budh" – den rod hvoraf Buddha og buddhisme er afledt – en, der dyrker mange guder, og som Muhammed siger under alle omstændigheder skal dræbes. Som ikke kan få en dhimmi-status. Også den oprindelige buddhistiske "lille vej" gennem Centralasien blev ødelagt af dem. Så man kan sige, at vi har haft megen glæde af islam i tidernes løb."

Den pinlige pacifisme

- Hvorfor satte buddhisterne sig ikke til modværge?

"Der er en meget stor fare ved at have et system, der er vandtæt og fuldkommen logisk. Så har man en tendens til at tage sine venner med op i et elfenbenstårn og glemme alle de almindelige mennesker, der løber rundt dernede. Hvad gør tilhængere af religioner, der er som en schweizerost – fuld af huller og mangel på logik, og som derfor står på lerfødder? Jo mere utæt en religion er, desto mere vil man overbevise andre for at overbevise sig selv. Efter det kendte princip: Milliarder af fluer spiser afføring, milliarder af fluer kan ikke tage fejl."

Ole Nydahl skynder sig at tilføje, at han ikke ser noget galt i, at Jesus opfordrede sine tilhængere til at gøre alle folk til hans disciple. Han forsøger jo også selv at overbevise folk om buddhismens fortræffelighed. Det er den praksis, at man kommer med sværdet i hånden for at få de vantro til at rette ind, han vender sig imod.

– Der er ikke eksempler på, at buddhister greb til våben. Man holdt fast i den radikale pacifisme?

"Jeg er bange for det. Jeg kender ikke til noget egnet forsvar mod angrebene. Og det er pinligt, når man ser sin kone, sine børn, sine elskede, sine venner blive hakket ned, og man ikke har gjort sig i stand til at beskytte dem. Det må være rædselsfuldt!"

- Er det noget, der bliver diskuteret blandt buddhister i dag, at man skulle have gjort noget?

"Der er to skoler. Mod syd har vi Theravada-buddhismen, der vender sig mod enhver form for vold, fordi lidelsen efter denne opfattelse befrier folk fra deres egen dårlige karma. Derimod siger den nordlige skole, at en boddhisatva bør kunne beskytte andre – også selv om det bringer lidelse til angriberen. Vi har f.eks. en historie om, at Buddha dræbte en mand, som forsøgte at dræbe 500 andre. Følelsesøkonomisk var det det bedste valg. Så hvis man virkelig har dyb medfølelse – og efter evne selv er uden forstyrrende følelser – så bør man gribe ind. Jeg ved fra mig selv, at jeg ryger lige i hovedet på folk. Jeg har bokset i fire år og er ret stærk. Hvis der er en lille en, og især en kvinde, der bliver slået af nogle større, så er jeg der med det samme."

– Det er vel også et spørgsmål om, at din tradition ellers kan gå tabt?

"Min linje inden for buddhismen – diamantvejen, kaldes den – kan meget vel gå tabt. Den kan kun overleve, så længe der findes folk med et rigt indre liv, som gennem meditation har nået en vis grad af indsigt, samt lamaer der kan formidle en erfaring af sindets væsen. I 1959 – efter kinesernes erobring af Tibet – overlevede 85.000 mand flugten ned over bjergene til Indien. 5.000 af dem var uddannede, havde indre erfaringer og bevarede forskellige af Buddhas belæringer, og de døde så hurtigt af tuberkulose, at ligbålene efter deres udsagn aldrig nåede at blive kolde. Min kone og jeg kom derud i 1968, lige tidsnok til at få en nær forbindelse til de store lærere fra Kagyu-meditationslinjen. Få år senere – fra midten af 1970erne til midten af 1980erne – døde de næsten alle sammen."

Ole Nydahl understreger, at i modsætning til den sydlige buddhisme, som han mener vil overleve, så længe dens skrifter findes, er den nordlige – tibetanske – buddhismes og især diamantvejens overlevelse afhængig af den direkte overlevering af erfaringer fra lærere til elever.

– Da vesterlændingene kom til Tibet, fandt de hurtigt ud af, at det var et temmelig ondskabsfuldt sted med slaveri, undertrykkelse, fattigdom, klasseforskelle, voldsomme straffe osv. Hvordan passer det sammen med buddhismen?

"Vi tager ikke tilflugt i noget som helst i Tibet. Det var et middelalderligt samfund – som Europa omkring 1450. Det eneste, der interesserer os, er overførslen af de belæringer, som Buddha gav sine allerklogeste elever. Den viden fandtes først 1500 år i Indien, voksede derefter i 900 år i Tibet, indtil 1959, og nu er den kommet hertil. Jeg kan godt lide østtibetanerne – kampaerne – flotte vikingelignende krigere som holdt kineserne og andre fjender ude i al den tid."

– Vi kunne godt bruge noget af deres kampkraft i dagens Danmark.

"Vi har den også. Flere af mine elever har meldt sig til hjemmeværnet. Det er et godt sted for unge mennesker at gå hen, hvis de mener, at landet er i fare. Hvis jeg var noget mere i Danmark – og hvis jeg ikke var 65 – så ville jeg også være der."

 [1] Kejser Ashoka, 304-232 f. Kr., regerede i perioden 273-232 f. Kr. over et imperium, der omfattede næsten hele Indien og det nuværende Afghanistan samt dele af Persien. Han gik over til Buddhas lære, som han blev en ivrig talsmand for.

Sidste nyt: Muslimer truer Dalai Lama og "buddhistiske hedninge"

Ifølge en rapport på internetportalen AsiaNews.it dateret 4. april 2007 http://new.asianews.it/index.php?l=en&art=8925 har den islamiske ekstremistgruppe Lashkar-e-Toiba, der har hjemsted i den pakistansk-dominerede del af Kashmir, fremsat trusler mod Tibets landflygtige leder Dalai Lama. Lashkar-e-Toiba er blandt de mest magtfulde islamistiske grupper i det sydlige Asien. Den er sat i forbindelse med mange blodige anslag i Indien og menes at have forbindelser til al-Qaeda.

Truslerne mod Dalai Lama har vakt forundring, fordi den fremtrædende buddhistiske leder ved tidligere lejligheder har rost islam for at være en fredelig religion.

Politiet i Dharamsala i det nordlige Indien, hvor Dalai Lama bor, tager truslerne alvorligt og har forstærket sine sikkerhedsforanstaltninger.

Truslerne kommer i forlængelse af den antibuddhistiske kampagne, som al-Qaedas leder Osama bin Laden henviste til i en tale på den arabiske tv-station Al-Jazeera søndag den 23. april 2006 http://english.aljazeera.net/English/archive/archive?ArchiveId=22227. Ud over de sædvanlige trusler mod "korsfarere", lande der støttede Danmark i konflikten om Muhammed-tegningerne, De Forenede Nationer mv., rummede budskabet en specifik henvisning til buddhister. Den kom i forbindelse med en omtale af FNs Sikkerhedsråd, som Osama bin Laden beskyldte for at udelukke islamiske nationer, men give vetoret til "Verdens korsfarere og de buddhistiske hedninge".

Lashkar-e-Toiba – der også kendes under navnet Jama'at-ud-Da'awa – var også indblandet i balladen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Således blev bevægelsens grundlægger Hafiz Mohammed Saeed i februar 2006 tilbageholdt af de pakistanske myndigheder i Lahore for at forhindre ham i at oppiske stemningen blandt anti-danske demonstranter http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/south_asia/4725116.stm.

LH

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg