"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Vi bør kunne hive Facebook i retten for deres censur

21. januar 2020 - Artikel - af Torben Mark Pedersen, næstformand i Trykkefrihedsselskabet

Der er ikke ét problem med Facebook, men tre relaterede problemer.

 

For det første har Facebook en nær monopolagtig stilling i forhold til nyhedsformidling og offentlig debat. Der er ingen politikere, medier (og især ikke alternative medier), debattører eller foreninger, der kan undlade at være synlige på Facebook, hvis de vil nå ud til en bredere kreds med deres budskaber. Og for en stor del af befolkningen er Facebook den væsentligste kilde til nyheder og information.

Facebook har en så dominerende magt i forhold til at kontrollere og manipulere med nyheder, information og spredning af politiske budskaber, at de vil kunne afgøre politiske valg, hvor der blot skal flyttes nogle få procent af stemmerne, og det er farligt i et demokrati, at så stor politisk magt er koncentreret i hænderne på nogen, der ikke står til ansvar over for offentligheden.

For det andet misbruger Facebook sin magt til at påvirke opinionen bl.a. ved at udøve politisk motiveret censur. Det er især konservative debattører, nyhedsmedier og islamkritikere, der får deaktiveret deres konti, bliver blokeret eller "shadow-bannet". Facebook har algoritmer, der udelukker eller begrænser udvalgte medier fra at få spredt deres budskaber.

For det tredje er man som bruger reelt retsløs i forhold til Facebook. Brugen af Facebook er reguleret af nogle fælleskabsregler, der er en privatretslig aftale mellem Facebook og brugerne, men reglerne er så generelle, og Facebook giver ingen konkret begrundelse for deres deaktiveringer og blokeringer, så ingen (for-)bruger af Facebook kan klage til noget forbrugerklagenævn eller slæbe Facebook i retten for at overtræde den indgåede aftale. Forbrugerbeskyttelse er ikke-eksisterende, og det giver facebook frie hænder til at udøve politisk censur efter forgodtbefindende.

Facebook henviser altid til deres såkaldte "fællesskabsregler", når de fjerner opslag, blokerer eller deaktiverer deres brugere, men der er tale om en fuldstændig vilkårlig indgriben i visse brugeres brug af Facebook.

Tag tilfældet Tommy Robinson, der ikke bare er blevet fjernet fra Facebook, men han er tilmed kommet på en særlig – hemmelig – liste over personer, hvis navn man end ikke må nævne, medmindre man sviner ham til.

Og begrundelsen? Henvisning til anklager om, at Tommy Robinson er en "hadprædikant", og at han skulle have opfordret til vold mod muslimer. Problemet er, at der ikke findes bevis for nogen af de påstande. Hvis Tommy Robinson skulle have udtalt sig som påstået, ville der eksistere screen-shots af hans udtalelser på Facebook eller Twitter, der var delt tusindvis af gange. De findes ikke. Men talrige mainstreammedier har hængt Tommy Robinson ud på baggrund af falske citater og manipulerede videoer, og andre medier har været alt for villige til at gengive de falske anklager uden at checke kilderne. Og Facebook reagerer på mediehistorierne, selv om de heller ikke har nogen beviser.

Den første pointe i denne sag er: Vi er som brugere fuldstændig retsløse over for Facebook, og selv om vi har indgået en skriftlig brugeraftale med facebook, er vi reelt uden mulighed for at hive Facebook i retten for at krænke vores rettigheder som forbrugere, så ingen kan sikre sig mod at få deaktiveret deres konti eller blive blokeret af politiske grunde.

For det andet viser Facebooks egen administration af deres fællesskabs-"regler", at det er helt vilkårligt og politisk bestemt, hvem der blokeres fra Facebook. Medlemmer af Folketinget, Marie Krarup og Pernille Bendixen, samt Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, har omtalt Tommy Robinson på Facebook, men deres opslag er ikke blevet fjernet, og de er hverken blevet blokeret eller har fået deres Facebooksider deaktiveret. Derimod har både Lars Hedegaard og Aia Fog, forhenværende hhv. nuværende formænd for Trykkefrihedsselskabet, samt Michael Pihl (næstformand) og Tanja Groth (bestyrelsesmedlem) fået deaktiveret deres facebooksider for at nævne Tommy Robinson, og det samme er sket for vores medlem, Inger-Marie Tryde Martensen. Ligesom Trykkefrihedsselskabet blev fjernet fra Facebook i efteråret. Jeg selv er blevet blokeret på Facebook i otte dage, og det samme er talrige andre, der har delt opslag om Tommy Robinson.

På grund af den store medieopmærksomhed, fik Lars Hedegaard og Aia Fog genaktiveret deres konti forleden. Jeg selv er stadig blokeret, og Michael Pihl, Tanja Groth og Inger-Marie Tryde Martensen er stadig fjernet helt fra Facebook.

Facebook behandler således forskellige personer forskelligt. Fællesskabsreglerne er ikke fælles for alle, og de håndhæves ikke som regler.

Og det er her, man som liberal kan kræve en bedre beskyttelse af ens rettigheder i overensstemmelse med den indgåede aftale. Forbrugerlovgivningen burde beskytte forbrugerne, så de har mulighed for enten at indklage Facebook for et forbrugerklagenævn eller hive Facebook i retten for brud på den indgåede aftale. Hvis det var muligt, ville meget være opnået, for så ville Facebook blive tvunget til at præcisere deres regler, dokumentere overtrædelser, og det ville kræve, at de behandler alle lige for at kunne hævde, at nogen overtræder fællesskabsreglerne.