"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Nysprog er boksehandsken der banker islamofoberne på plads

6. april 2011 - Artikel - af Helle Baldersbæk

Kampen for ytringsfrihed er som en boksekamp, og vinderen er den, der kan blive stående på benene i alle 15 omgange, lød budskabet fra Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard.

Formandens beretning

Kampen for ytringsfrihed er som en boksekamp, og vinderen er den, der kan blive stående på benene i alle 15 omgange. Trykkefrihedsselskabet ender med at blive vinderen, spåede Lars Hedegaard i sin formandsberetning.

Lars Hedegaard,sprang let henover afholdte arrangementer og andre formaliteter i sin beretning på selskabets generalforsamling lørdag, hvor knap et hundrede medlemmer deltog.

I stedet tog han fat på rigets tilstand set gennem et par formandsbriller


Det er en kendt sag, at Lars Hedegaard blev anklaget for racisme og hate speech – og frikendt af Retten på Frederiksberg. Det passede anklagemyndigheden dårligt, så sagen er anket til Landsretten, hvor den behandles den 26. april – samme dag som Lars Hedegaards nye bog, Muhammeds piger, udkommer.

”Sagen handler ikke om mig eller om mine påståede udtalelser. Enhver forkvinde for Trykkefrihedsselskabet ville før eller senere være blevet ramt af lovens – eller i det mindste anklagemyndighedens – lange arm.

Selskabet er, som en mafiaboss ville have sagt, en sten i skoen”, sagde Lars Hedegaard i sin beretning og fortsatte:

”Sagen er i al sin enkelhed, at vi udgør en trussel mod den danske statsfiktion, der går ud på, at alle religioner er lige gode, og at alle synspunkter er ligeværdige. Det er den fiktion, som den danske stat bygger på, og som forfægtes af den forenede magtelite.

Trykkefrihedsselskabets mission er ikke at mene noget bestemt om hverken islam, indvandringen, EU eller Villy Søvndal. Vores mission er at holde et rum åbent, således at enhver kan sige, hvad han eller hun har på hjerte.

At det så viser sig, at mange har meget på hjerte, som troens vogtere grumme nødigt vil have frem, er en anden sag.”

Formanden mindede også om George Orwells ord om, at ytringsfriheden er retten til at sige det, folk ikke vil høre.

Islam på hjernen

I sin beretning kom formanden også ind på tidens brug af nysprog. Som eksempel nævnte han ordet islamofobi. Alle ved, at en fobi ikke er god. Nogle har fobier overfor edderkopper eller åbne pladser, og rationelt kan der argumenteres for, at en edderkop ikke er farlig. Det er åbne pladser heller ikke.

De fleste kan blive enige om, at fobier er grundløse, så derfor må dem, der bekymrer sig om islam selvfølgelig være bange for noget fiktivt og lidt skøre. De ser syner og trænger til psykiatrisk behandling.

Lars Hedegaard refererede til Niels Krause-Kjær, kendt journalist, der mener, at Trykkefrihedsselskabets medlemmer har islam på hjernen.

”Det kan man ikke beskylde Krause-Kjær eller hans ligesindede for. Det lyder ikke til, at de nogen sinde har læst en bog om emnet. De ved blot, at man har knald i låget, hvis man mener noget andet end dem.

Jeg kender ikke noget muslimsk flertalssamfund noget sted i verden i fortid eller nutid, hvor der har eksisteret ytringsfrihed i den forstand, vi havde den her i Danmark indtil for få år siden.

Og i takt med, at islam i sin hidtidige form breder sig i Danmark og Europa, vil ytringsfriheden blive indskrænket.

Jeg nægter at tro, at statens ledere er så dårligt orienteret, at de ikke er opmærksomme på det. Jeg er derfor tvunget til at konkludere, at i valget mellem friheden og ufriheden, står de på ufrihedens side – hvad så årsagen kan være”, sagde Lars Hedegaard.

En grænsebom for fri forskning

Videre kom Hedegaard ind på det problematiske i at lægge låg på den fri forskning. Hvis man ikke frit må forske i islam og fremlægge sine resultater, så smitter det af på andre områder.

Og processen er i gang. Hedegaard nævnte sagen mod historikeren Bent Jensen, der har brugt de kildekritiske metoder, han – og Lars Hedegaard – lærte på Århus Universitet, da han forskede i den sovjetiske hemmelige tjeneste, KGB's, påvirkningsoperationer i Danmark.

Lars Hedegaard understregede, at det er muligt og endog sandsynligt, at andre historikere ville finde frem til andre konklusioner og andre igen ville være helt uenige, som historikere har for vane, men at det ikke er enighed eller uenighed, der er det væsentlige men udelukkende retten til at lægge det frem, som man har fundet ud af.

Også sagen mod østrigske Elisabeth Sabaditsch-Wollf fik et par ord med på vejen i formandens beretning.

Sabaditsch-Wollf blev ved retten i Wien dømt for at kalde Muhammed pædofil, for profetens seksualitet rettede sig ikke udelukkende mod småpiger. Han havde også sex med voksne kvinder. Og ikke så få, påpegede formanden.

”Så nu ved forsvarsadvokater over hele Europa, hvad de skal sige næste gang de er i retten med en børnelokker. De skal slå på, at deres klient jo blot har efterlignet profeten, og det har de rettens ord for, at der ikke er noget galt i”, sagde Lars Hedegaard.

Lyspunkterne

Selv om Lars Hedegaard i sin beretning ridsede op, hvor ondt i ytringsfriheden vi har både her i Danmark men også i andre europæiske lande, så nævnte han også de lyspunkter, der trods alt er.

For eksempel, at FN for nylig har fundet ud af, at det nok alligevel ikke er så god en ide at ville kriminalisere religionskritik. Det har de ellers arbejdet på i flere år med opmuntring fra Den Islamiske Konferenceorganisation, men FN har nok fundet ud af, at det ikke vil være så smart rent pr-mæssigt.

Det er, sagde formanden, også et lyspunkt, at England nu vil ændre sin injurielovgivning, således at man ikke skal opleve flere af den slags retssager, der ramte amerikanske Rachel Ehrenfeld. Hun, der skrev en bog om, hvem der finansierer terror og blev dømt for injurier i England på trods af, at hendes bog ikke var udkommet i England.

Det går fremad

På trods af manges bestræbelser på at hænge Trykkefrihedsselskabet og dets medlemmer ud for islamofobi og anden ondskab, så synes det ikke at gøre indtryk på medlemmerne, for der kommer hele tiden nye til.

Formand Lars Hedegaard kunne i sin beretning fortælle, at der lige nu er 665 betalende medlemmer, som tilsammen har lagt 264.000 kroner i selskabets slunkne kasse. Det er fremgang på 54 procent i forhold til året før. Der kom også godt 13.000 ind i gaver.

Kasserer Mogens Møller Nielsen gjorde rede for, hvad pengene er brugt til, og det er som forventet. Møder, honorarer, administration samt dækning af underskud sidste år. Årets resultat når alt er trukket fra og lagt sammen blev på lige knap 90.000 kroner, der blev overført til næste år.

Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg