Taberne omskriver landsrettens dom

Efter krigen og selv i vore dage jagter eller foragter man personer, som tilbad, holdt eller holder af svastika ideologien.
Nu håber jeg, at dommen åbner op for at den samme entusiasme bliver iværksat mod de personer, som tilbad eller holdt med hammer og segl ideologien

Men det vil givet ikke ske, fordi de fleste sympatisører af det socialistiske utopia vil fremsige: vi vidste ikke bedre.
Den form for undskyldning kan tilhængerne af svastika ideologien ikke anvende.

Der hvor kæden hopper af for landsretten er, at den køber forestillingen om en stor samfundsinteresse osv. og en deraf følgende vid ytringsfrihed for Bent Jensen.

Karoly Nemeth, Bent Jensens advokat, sagde vel egentlig meget godt, at sagen handlede om Bent Jensens moralske opgør med mennesker, der havde sympatiseret med Sovjetunionen, en sympatiseren Bent Jensen fandt umoralsk, fordi han mener Sovjetunionen var slem til at mishandle mennesker.

Men den slags må være Bent Jensens vel personlige jihad. Det er ikke noget, der har stor samfundsinteresse. Faktisk er der næppe heller nogen der køber Bent Jensens bagvedliggende præmis om, at Jørgen Dragsdahl skulle have støttet Sovjet fordi han ønskede mishandling af mennesker.

Sovjetunionen tager selv afstand fra stalinismen i 50'erne, og begynder langsomt en proces for at få demokratiet i partiet til at fungere igen, hvilket krones med held i 80'erne med glasnost og perestrojka.

Stalinismen vokser også i sin tid ud af at Stalin forlader NEP-politikken, og vil industrialisere og producere alt i det store bondeland i en totalt nationaliseret økonomi udfra planer, der ingen modsigelse eller debat tåler. Det skulle sikre at den sovjettiske statskapitalisme gennemførte den proces de privatkapitalistiske lande havde været 100 år om på bare 10 år.

Men Jørgen Dragsdahl var bare en lille dreng, der næppe har gjort sig en eneste politisk tanke, da Stalin dør i 50'erne, og f. eks. Gulaglejrenet lukkes. Under den Kolde Krig er der heller ingen sovjetssympatisører i Vesten, der forventer at en indlemmelse af vesten i den sovjetiske interessesfære gennem en befrielse af vestens arbejderklasse for dens undertrykkere vil lede til diktatur. Diktaturet under Stalin skyldtes den forcerede statsstyrede industrialisering og kollektivisering og Vesten er jo allerede højt industraliseret og skal derfor ikke industrialiseres igen.

Jeg skal ikke her tage stilling til om Jørgen Dragsdahl har været agent. Bent Jensen har ikke kunnet bevise det - kun at PET på et tidspunkt har ment det. Har Dragsdahl overtrådt loven skal han straffes, har han ikke er det urimeligt at kritisere ham på et tilmed falibelt moralsk grundlag.

Vi kritiserer heller ikke tilhængere af kapitalisme for negerslaveri, børnearbejde, mord på fagforeningsmedlemme og de forbrydelser de kapitalstiske stater og deres arbejdsgivere har begået. Det er jo ikke spørgsmålet om hvor en ideologi eller bevægelse kommer fra, der får mennesker til at tilslutte sig den, men derimod deres oplevelse af hvor den er på vej hen og hvad det vil føre til. Mennesker har nu altid investeret i fremtiden og ikke i fortiden.

Ole Hasselbalch

-Det er således ikke sandt, når Dragsdahl fortæller, at Bent Jensen skrev, at Dragsdahl var agent.-

En grov løgn.

rettens pressemeddelse-

-januar 2007 bragte Jyllands-Posten en artikel af professor Bent Jensen, der handler om journalist Jørgen Dragsdahls rolle under Den Kolde Krig. Af artiklen fremgår bl.a., at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent ifølge både KGB og PET, og at han som påvirkningsagent havde haft hemmelige møder med KGB-føringsofficerer i Danmark og udlandet. Artiklen blev fulgt op af en række lignende artikler m.v., hvor Bent Jensen omtalte Jørgen Dragsdahl som KGB-agent -

Rachel kommer til rabineren.
-Jeg vil gerne skilles.
-



Rachel kommer til rabineren.
- Rebe, jeg vil gerne skilles.
- Jamen, kære Rachel dog, du har jo en pragtful mand.
- Ja, rebe, men jeg mistænker ham for ikke at være far til min yngste søn.

Er Jørgen Dragsdahl Rachel, eller er han hendes mand her ?

"Det er jo ikke spørgsmålet om hvor en ideologi eller bevægelse kommer fra, der får mennesker til at tilslutte sig den, men derimod deres oplevelse af hvor den er på vej hen og hvad det vil føre til. Mennesker har nu altid investeret i fremtiden og ikke i fortiden." skriver torben Moesgaard
Moesgaard har ret og heldigvis var Dragsdahl og ligesindede et mindretal omend med stor indflydelse, så flertallet investerede i fremtiden og derfor har vi i vesten i dag det bedste samfund menneskeheden nogensinde har kendt. Vi er ganske fri fra de totalitære ideologier, når man lige undtager de rabiate grønne

Det maa glaede hovedparten af alle smaa danske hjerter, at man kan lave nutidsforskning og publicere den nu, i stedet for om 50 aar (eller aldrig) - isaer hvis man refererer til udsagn fra gode danske institutioner som PET. Det har Bent Jensen gjort godt og det er vel det Landsrettens dom stadfaester.
Men det undrer mig ikke, at dommen skaber uro i sofasocialisternes raekker. De i dag saerdeles velbjergede roede i et rigt Danmark ser ikke ud til at have laert meget af historien og har formodentlig i deres ungdom haft et endnu mere rabiat syn paa sagerne, noget jeg husker klart, da jeg pga mit arbejde i Forsvarsministeriet i 70erne blev udraabt til landsforraeder, hvilket blev publiceret i en bog udgivet af (tror jeg nok) Venstresocialisterne.
Det var dengang 'cool' at vaere paa den yderste venstrefloej, saa vi, der mente vi skulle vaerne om vort land i den kolde krig, blev angrebet paa mange - og ofte ubehagelige - maader.
I denne sammenhaeng er ordet landsforraeder vel en oxymoron?
Graensen mellem en KGB indflydelsesagent og en af de mange saerdeles roede, som jeg kendte, var svaer at faa oeje paa, og effekten var i alle tilfaelde ganske den samme.
Jeg lod anklagen gaa hen over hovedet.
Maaske skulle Dragsdahl have gjort det samme.

Hvorfor citere en pressemeddelse, når højesteretsdommen er til rådighed?

Udrag af selve dommen, p.96

"Med hensyn til udsagn nr.1-14 i artiklen ”De kaldte ham nr. 1” i Jyllands-Posten den 14. januar 2007 har Bent Jensen haft faktuelt grundlag herfor i PET-dokumenterne samt i Jørgen Dragsdahls interview til DIIS den 29. oktober 2004. Udtalelserne om Jørgen Dragsdahls agentvirksomhed har støtte i PET-dokumenternes omtale af Jørgen Dragsdahl som agent, ligesom der i vidt omfang er tale om direkte eller indirekte citater fra rapporterne.

For så vidt angår udsagn nr. 2 fremgår det af Jørgen Dragsdahls interview til DIIS den 29. oktober 2004, at han i forbindelse med omtalen af sin kontakt til KGB har udtalt, at de også ville ”få oplysninger tilbage”. ...

Med hensyn til udsagn nr. 20-25 i kronikken ”Jura, historie, politik og brødnid” i Jyllands-Posten den 7. februar 2007 har Bent Jensen tillige haft faktuelt grundlag herfor i PET-dokumenterne. ...

Med hensyn til udsagn nr. 33-35 i kronikken ”To sager og et halvgjort arbejde” i Jyllands-Posten den 18. juli 2009 har Bent Jensen faktuelt grundlag for de fremsatte udtalelser i PET-dokumenterne, der viser, at PET gennem længere tid foretog selvstændig efterforsk-ning af Jørgen Dragsdahl."

Kilde: BD12 -Højesterets Ankedom - Dragsdahl-dom
http://multimedia.pol.dk/archive/00793/Dragsdahl-dom_793918a.pdf

For 'Højesterets Ankedom'
læs 'Østre Landsrets Ankedom'

Mea culpa.

Tillykke til Bent jensen uanset hvad. EB har vist også været glad for dommen, trods de dengang blev tvunget til forlig. Tak for din indsats Bent Jensen i at gøre medløberne moralsk ansvarlig.

Albert Nielsen

"Hvorfor citere en pressemeddelse, når højesteretsdommen er til rådighed?


Albert Nielsen

Men et uddrag af dommen gør jo ikke Ole Hasselbalchs løgn mindre?

Bent Jensen havde IKKE hold i påstanden om, at Jørgen Dragsdahl var agent.
Om han var det eller ej, det er egentlig ligegyldigt. Hovedsagen er, kan man dokumentere det.
PET har haft en undersøgelse i gang, overvågning. Man fandt ikke noget. Er det fordi PET er dårlig eller at Jørgen Dragsdahl er dygtig. Det er faktisk også ligegyldigt.
Bent Jensen har brugt PET`s dokumenter, deres undersøgelse og henholdt sig til PET`s dokumenter med ordet "AGENT", og refereret at Jørgen Dragsdahl ER agent, selvom PET ikke selv har den vurdering, men kun undersøgt forholdet.
I DR`s Deadline vurderer to historikere dommen således, "retten mener åbenbart at man har en udvidet ytringsfrihed når man er en dårlig forsker, så længe man er professor".
Bent Jensens "forskning" er karakteriseret som svindel og fusk. Det har retten set bort fra.
Man kan så spørge sig selv, var dommen et udtryk for en vennetjeneste overfor Bent Jensen?

peter kocsis fantaserer som sædvanlig, når han skriver:

"Ole Hasselbalch - Det er således ikke sandt, når Dragsdahl fortæller, at Bent Jensen skrev, at Dragsdahl var agent. - En grov løgn."

Spørgsmålet er altså, om Ole Hasselbalch lyver, når han skriver: "Det er således ikke sandt, når Dragsdahl fortæller, at Bent Jensen skrev, at Dragsdahl var agent."

Morgenavisen Jyllands-Posten bragte 14. januar 2007 en artikel med titlen "De kaldte ham nr. 1".

I den skrev professor Bent Jensen ordret "Dragsdahl var altså ***ifølge både KGB og PET*** KGB-agent" (min fremhævelse).

Har Bent Jensen skrevet at "Dragsdahl var agent" eller refererer han simpelthen KGBs og PETs vurdering?

Ole Hasselbalch fortæller altså sandheden, kocsis fantaserer som sædvanlig.

Ovenstående viser samtidig, at Jan Jørgensen gengiver hörensagen og ikke virkeligheden, når han sludrer "Bent Jensen havde IKKE hold i påstanden om, at Jørgen Dragsdahl var agent." - som påvist har Bent Jensen IKKE fremsat en sådan påstand.

Resten af Jan Jørgensens indlæg er ligeså uvederhæftigt, men Jørgensen anser sig selv (på magisk vis og uden at have læst dommen?) for at have større indsigt end landsrettens dommere, som har set og hørt beviserne i sagen.

Dokumentation fra og afhøring om indholdet af P-bilagene er sket for lukkede døre. Har Jørgensen røntgenblik ligesom Superman?

Jan Jørgensen havde IKKE hold i påstanden om, at mor Karen er en sten.

- - -

Fra landsretsdommen.

p.9: "I PET-dokumenterne om-tales Jørgen Dragsdahl som en KGB-agent, der havde omgang med KGB-officerer."

p.10: "Artiklernes nøglebegreb ”KGB-agent” blev imidlertid bekræftet af PET-dokumenterne."

p.24: "Han [Bent Jensen] har endvidere set en rapport hos PET om en afhoppet KGB-agent ”TECH”, som uaf-hængigt af Gordijevskij og Mitrokin har oplyst PET om, at Jørgen Dragsdahl var rekrutte-ret og blev brugt i sovjetisk tjeneste. Notatet omtaler Jørgen Dragsdahl som en blandt mange af KGBs agenter og officerer."

p.92f: "Herudover har Bent Jensen i sin kronik ”Jura, historie, politik – brødnid” i Jyllands-Posten den 7. februar 2007 udtrykkeligt anført, at han ikke ”anklager” Jørgen Dragsdahl eller forholder sig til spørgsmålet om skyld, men at han alene har refereret til sine kilder. Endvidere har Bent Jensen i debatindlægget ”Køterpis” af 9. februar 2007 i Weekendavisen udtrykkeligt anført, at han ikke har beskæftiget sig med eller taget stilling til, om Jørgen Dragsdahl har begået noget strafbart, men blot citeret PETs vurdering og konklusion. Endelig fremgår det af artiklen ”Dragsdahls og Informations dezinformatsija” i Information den 2. maj 2008, at Bent Jensen ikke har ”anklaget” Jørgen Dragsdahl for at være spion, og at han ikke har taget stilling til, om det var strafbart.
Selv om der ikke er tale om en beskyldning vedrørende et strafbart forhold, finder lands-retten, at udtalelserne om agentvirksomhed og udsagn i tilknytning hertil indeholder alvor-lige sigtelser, hvorfor det er afgørende, om Bent Jensen har haft et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser."

http://multimedia.pol.dk/archive/00793/Dragsdahl-dom_793918a.pdf

Under landsretsagen bevidnede Ole Stig Andersen, chef for PET 1975-1984, at Dragsdahl har været påvirkningsagent for KGB og den direkte anledning til, at klassificeret materiale blev hemmeligholdt for medlemmerne af Sikkerheds- og Nedrustningspolitisk Udvalg (SNU), mens Dragsdahl deltog i SNU's møder. "Tidligere PET-chef: Dragsdahl var ’helt klart’ påvirkningsagent" ... "PET var af den opfattelse, at Dragsdahl var påvirkningsagent. Han arbejdede for KGB som meningspåvirker." http://www.information.dk/472643

Selvfølgelig har Dragsdahl sine forsvarere, f.eks. prof. Poul Villaume (forhen maoistiske Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister) og andre stalinister, som dukker hovedet og håber på ikke at blive afsløret. Og altså peter kocsis og Jan Jørgensen.

Jan Jørgensen skriver: "Man kan så spørge sig selv, var dommen et udtryk for en vennetjeneste overfor Bent Jensen?"

Jan Jørgensen insinuerer, at landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen er korrupte.

Straffelovens § 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år.

§ 275. Stk. 2. I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale ske, når den forurettede anmoder herom. Det samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid, hvorom talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes for et forhold, der kan medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets fortabelse ...

PS videnskab.dk har en interessant artikel om abehjerner.

Hej Albert!
Uanset Jørgen Dragsdahl er agent eller ej, så skal det bevises, at han faktisk er det.
Jeg er af den overbevisning, at fodnotepolitikken var undergravende for dansk sikkerhedspolitik, og jeg mener ikke at Jørgen Dragsdahl bragte andet end vildledning.
Men vi bor i et retssamfund.
Jeg hæfter mig ved, at man ikke har påvist at Jørgen Dragsdahl er agent.
Der er mange, som er blevet skygget og overvåget. Selvfølgelig! Men det gør ikke nogen af dem skyldige. Ej heller gør det mennesker til agenter, at de har en kritisk holdning til en given politisk holdning.
Jeg hæfter mig også ved at Bent Jensen IKKE er anerkendt i det forskermiljø, hvor han befinder sig.
Jeg er enig i at Stalin var en diktator og at han afstedkom stor skade på menneskeheden, i samme skala som Hitler.
Jeg synes at Jørgen Dragsdahls rolle i forbindelse med fodnotepolitikken er rædselsfuld.
Men jeg kan også pege på, Bent Jensen er tidligere agent i PET og at han har vist sig at være fyldt med personlige motiver i en sådan grad, at han har, som jeg ser det, tilsidesat sin tavshedspligt. Bent Jensen er ikke selv et bedre menneske, end Jørgen Dragsdahl.
Uanset hvor uenig man kan være i Jørgen Dragsdahls ytringer, så har han sin grundlovssikrede ret til at fremkomme med dem.
I programmet Deadline udtalte anerkendte forskere sig om Bent Jensens evner som forsker. Hvis man kan plukke ordet "agent" ud af sine sammenhænge fra en sagsakt, hvor der ikke blev konstaterer et agent-forhold, så er man i mine øjne på spejlblank glatis. En ret, som ser bort fra sagens materielle indhold, den må have et forklaringsproblem.
Derfor stiller jeg spørgsmålet, om retten er korrupt.
Hvis VI mener, at vi skal se os selv som bedre, end det system, som kommunismen skabte, så må jura uden omsvøb være kernen.

albert nielsen



-Jan Jørgensen insinuerer, at landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen er korrupte.-

Straffelovens § 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år.-

Den aktivistiske domstol har jo selv lige selv frikendt Bent Jensen for lignende påstande og de facto afskaffet injurie lovgivnigen...

Dommen, der frikender Bent Jensen, det gør for mig at det er naturligt at tænke, om der er fup og illegitime interesser i spil.
Hvis man er uskyldig til det modsatte er bevist, så er Jørgen Dragsdahl heller ikke agent, fordi en række personligt motiverede og dårligt forskende landsbytosser har grebet fat i en overvågning, en mistanke og egne fjendebilleder.
Derfor bliver det med bedre vidende og rimelig grund, jeg spørger, om der er tale om en vennetjeneste.
Min mistanke om illegitime interesser bestyrkes, når Bent Jensen, som jeg ser det, har lækket oplysninger, som ikke burde lækkes.
Fordi man bliver undersøgt, så behøver man ikke at være skyldig.
Det kunne jo være at Bent Jensen og hans kumpaner i virkeligheden har lavet et "set up" fordi Dragsdahl er en dygtig politisk modstander.
Vi ved det ikke.
Det er derfor at beviser er så vigtigt.
Jeg så i Deadline, hvordan en professor Poul Villaume blev intimiderer af en støtte til Bent Jensen.
Hvor rædselsfuldt!
Fordi Bent Jensen føler sig som ansvarlig og beskyttende overfor Danmark, så er det ikke ensbetydende med, han er andet end en privatperson på en ulækker privat mission.
Hvis Villaume er marxist, så har han ifølge grundloven lov til at være det.
Man kan jo se på Bent Jensen. at man bliver jo ikke nødvendigvis et godt menneske af at have arbejdet i PET.

Som den eneste debattør konstaterer Kocsis, at Ole Hasselbalchs artikel indeholder en faktuel fejl. Da jeg læste artiklen studsede jeg også over denne påstand:

-Det er således ikke sandt, når Dragsdahl fortæller, at Bent Jensen skrev, at Dragsdahl var agent.-

Ankesagen drejede sig jo netop om, hvorvidt det var en strafbar injurie at benævne Dragsdahl som KGB-agent og påvirkningsagent. Udtalelser som Bent Jensen i varierende formuleringer var fremkommet med i avisartikler m.v. i alt 35 gange. Landsretten forstod hvert enkelt af de påklagede udsagn - som en udtalelse om, at Jørgen Dragsdahl ifølge KGB og PET var KGB-agent. En sådan udtalelse er egnet til at nedsætte Jørgen Dragsdahl i medborgeres agtelse. – (Citeret fra dommen).

Det er således sandt, at Bent Jensen skrev, at Dragsdahl var agent.

Landsretten kræver ikke, at Bent Jensen fører sandhedsbevis for sine påstande agentvirksomhed for KGB og om desinformation, men at han har et, som det hedder, »tilstrækkeligt faktuelt grundlag« for dem. Og selv om landsretten bevidst afstår fra at vurdere, om Jørgen Dragsdahl »rent faktisk« brugte KGB-forfalskninger som grundlag for artikler, er Bent Jensens kritik ikke »grundløs«. Der er tale om en række udtalelser, der »i det væsentligste har karakter af værdidomme« og dermed er udtryk for »en kritisk vurdering« af Jørgen Dragsdahls arbejde som journalist og debattør.

Alt i alt finder dommerne, at Bent Jensens »ærefornærmende sigtelser« mod Jørgen Dragsdahl har været berettiget, når straffelovens paragraffer om injurier fortolkes i lyset af bl.a. artikel 10 om ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Når landsretten ikke kræver, og Bent Jensen ikke forsøger, at føre sandhedsvis for påstandene for agentvirksomhed så skyldes det, at man ikke kan føre sandhedsbevis for værdidomme (value judgments). Man kan i det højeste dokumentere, at udtalelserne har et tilstrækkeligt faktuelt grundlag, og ikke er grebet ud af den blå luft.

Landsretten har fundet at Bent Jensen har et tilstrækkeligt faktuelt grundlag til at fremkomme med udtalelserne, hvorfor hensynet til ytringsfriheden vejer tungere end den æreskrænkelse Dragsdahl har været udsat for.

Peter Koscis har dog ikke forstået hvor afgørende det er for sagens udfald om der er tale om sigtelser for et strafbart forhold eller en værdidom. I et svar til Albert Nielsen skriver Koscis:

-Jan Jørgensen insinuerer, at landsdommerne Hans Chr. Thomsen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen er korrupte.-

Straffelovens § 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år.-

Den aktivistiske domstol har jo selv lige selv frikendt Bent Jensen for lignende påstande og de facto afskaffet injurie lovgivnigen... –

Til forskel fra en beskyldning om agentvirksomhed, en sigtelse som ikke nødvendigvis er strafbar, så er en sigtelse om korruption fremsat mod tre dommere en beskyldning om at have begået en strafbar handling en ærekrænkende sigtelse, som alene er straffri hvis der kan føres sandhedsbevis.

Der er ikke tale om bagvaskelse, jfr. § 268, for ingen kan jo vide om de pågældende dommere er korrupte eller ej. Der kan i det højeste være tale om at dommen er juridisk tvivlsom, men i så tilfælde må kritikeren fremkomme med en juridisk analyse der underbygger påstanden om det juridisk tvivlsomme.

Det står selvfølgelig enhver frit at kritisere en hvilken som helst dom, men at beskylde dommerne for at være korrupte uden andet grundlag end at man er uenig i deres dom er en tåbelighed, og sandsynligvis en strafbar en af slagsen.

Domstolen har netop ikke frikendt Bent Jensen for – lignende påstande – som Kocsis påstår. Bent Jensen har aldrig sigtet Dragsdahl for at have overtrådt straffeloven, ved for eksempel at beskylde ham for strafbar spionage eller landsforræderi.

I sine udtalelser var Bent Jensen meget omhyggelig med ikke at sigte Dragsdahl for et strafbart forhold, men alene fremkomme med værdimæssige vurderinger som han havde et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for. Bent Jensen har nemlig konkrete erfaringer med hvor grænsen for ytringsfriheden går og er opmærksom på forskellen mellem at fremkomme med sigtelser for et strafbart forhold og værdimæssige vurderinger.

I injuriesagen fra 2001 mod den gamle frihedskæmper Jørgen Røjel anlagt af MF Frank Aaen fra Enhedslisten, tabte frihedskæmperen sagen. Bent Jensen optrådte som vidne for sagsøgte der blandt andet havde henvist til materiale udgivet af professor Bent Jensen, der allerede dengang var kendt som en af de få, der hyppigt har rejst voldsom kritik af de danske DKP'eres samarbejde med Sovjet og DDR.

Havde Røjel begrænset sig til alene at citere Bent Jensens materiale var han sikkert blevet frikendt for ærekrænkende injurier mod Frank Aaen. Men Røjel gik langt videre end Jensen og udtalte blandt andet i pressen: - at hvis Frank Aaen var blevet opdaget i tide, ville han på grund af bestilt og betalt arbejde for fremmede magter være blevet straffet efter spionageparagraffen. –

Men retten fastslog, at Røjel ikke har kunnet fremlægge nogen dokumentation for sine grove injurierende påstande.

... er altid den mest sandsynlige.
Når jeg stiller spørgsmålet, om dommerne har gjort Bent Jensen en tjeneste, så er det ikke fordi jeg tænker, der faktuelt er foregået en studehandel, men fordi jeg derved bruger sproget til skarpt at vise, hvor afsindig den dom er.

Ved siden af selve dommens præmisser er der det forhold, at PET er en institution, hvor der undersøges teorier og forhold, der i sig selv i et offentligt forum er dybt problematisk at gengive.

Bent Jensen har en adkomst gennem sit arbejde, dels fordi han, som jeg forstår det, har arbejdet i tjenesten, dels fordi han har adgang til materiale gennem sin rolle som koldkrigsforsker i forbindelse med en konkret rapport.

Derfor er det dybt problematisk at bruge offentlige arkiver til at underbygge sine egne personlige holdninger og politiske agendaer overfor en person, der faktuelt kun er undersøgt, men som ikke er påvist at være agent for KGB.

Det, at man bruger et offentligt arkiv, det giver påstanden om Jørgen Dragsdahls rolle et absolut skær af fuldstændig objektivitet.

Indadtil i tjenesten kan dette være oplysninger, der er nyttige til at samle et billede, men udadtil fremstår dette materiale som absolut objektivt dokumenteret, at man har haft sine efterretningsfaglige diskussioner om hans agentvirksomhed, eller ej.

Bent Jensens påstande har således udgangspunkt i hans egen agenda, men med reference til kilder, som objektivt set ikke bør fremkomme i offentligheden, da det må antages, at man som i straffesager, skal dokumenteres med et bevis´ styrke, at man har handlet i fremmed tjenestes interesse.

Det behøver man ikke at kalde det, som Jørgen Dragsdahl har gjort gennem sin lovlige virksomhed som journalist.

At kalde Jørgen Dragsdahl for agent, straffeegnet og strafbar eller ej, det MÅ være krænkende, når man offentligt får det på sig.

Jeg er ligeglad med, om Jørgen Dragsdahl har afstedkommet en fodnotepolitik i denne sammenhæng. Men ret skal være ret i det samfund, jeg beboer.

Det må være kernen....

Jeg opfatter Bent Jensens ærinde som personrettet og således som noget, jeg vil karakterisere som mobning.

Jørgen Dragsdahl, mener jeg, bør nyde beskyttelse mod beskyldninger om at være agent for fremmed magt.

Ikke alene fordi det ikke positivt er dokumenteret, men fordi det dybest set fjerner den legitimitet, som Jørgen Dragsdahl har til at fremsætte holdninger, som strider ret imod øvrige interesser i samfundet.

Derudover klistres Jørgen Dragsdahl ind i Stalins folkedrab og undertrykkelse. Jørgen Dragsdahl sættes i forbindelse med en historisk tid, som indeholdt andet, end for og imod Stalin.

Stalin var en usædvanligt modbydelig person. Ingen tvivl om det. Men det har Jørgen Dragsdahl ingen indflydelse på. Stalin har som sådan intet med Jørgen Dragsdahl at gøre, og omvendt.

Ikke desto mindre gør Bent Jensen i sin argumentation Jørgen Dragsdahl medansvarlig for folkedrab og andre uhyrligheder.

Det synes jeg er grænseoverskridende!

Bent Jensen kunne ud fra samme argumentation sættes i forbindelse med Hitler med lige dårligt held.

Bent Jensen og andre ansatte i PET bør underskrive en klausul på, de ikke må viderebringe oplysninger med reference til genkendelige personer.

Jeg mener ikke fodnotepolitikken gavnede Danmark, og samtidig er jeg ikke sikker på at verden havde et akut behov for at kunne udslettes yderligere en gang mere.

Dels, en gang måtte vel række, dels, kunne man have fremprovokeret Sovjetunionens sammenbrud tidligere ved at åbne for andre muligheder. Det er der andre, der mener. Og det uden de var agenter for KGB.

Jeg har taget et afsnit fra Jan Åge Jeppesens indlæg.

- Og selv om landsretten bevidst afstår fra at vurdere, om Jørgen Dragsdahl »rent faktisk« brugte KGB-forfalskninger som grundlag for artikler, er Bent Jensens kritik ikke »grundløs«. Der er tale om en række udtalelser, der »i det væsentligste har karakter af værdidomme« og dermed er udtryk for »en kritisk vurdering« af Jørgen Dragsdahls arbejde som journalist og debattør.-

Da Bent Jensen har sine informationer fra en tjeneste, der arbejder med ligeså følsomme personoplysninger, som enhver læge eller anden betroet offentlig person, da er hans kritik pr. definition grundløs, idet at Jørgen Dragsdahl IKKE fandtes at have et agentforhold til KGB.

I og med det ikke POSITIVT er konstateret, da er Jørgen Dragsdahl af Bent Jensen ud fra personlige motiver beskrevet således, at han med føje må føle sin faglighed som journalist undergravet og mistænkeliggjort.

PET har den særlige position i samfundet, at den med rette og lovligt kan undersøge mennesker. Disse mennesker har ret til at være beskyttet imod beskyldninger, der måtte opstå, såfremt PET`s undersøgelser måtte komme for en dag.

PET har med rette midler til at se mennesker i kortene, og denne ret skal kunne bruges uden at selve PET`s nysgerrighed, rettidige omhu, kan skade de mennesker, der måtte være genstand for undersøgelse.

Ved siden af dette, Jørgen Dragsdahl har med egen rette haft al mulig faglig grund til at have kontakter til agenter fra alle verdens lande, ligesom alle vi andre.

Jørgen Dragsdahl var journalist og havde endda faglige grunde til det.

Jørgen Dragsdahl har lov til, uden at stå til regnskab for nogen, at have sine egne agendaer i mødet med de mennesker, som han selv vælger at træffes med.

Vi mangler bare at se et indlæg fra Bent Jensen, hvor han forklare at det også var i orden at KGB mistænkte alle fra Vesten for at være spioner, hvis de ønskede kontakt til en almindelig sovjetborger under kommunismen.

Det kan Bent Jensen sagtens... He, he!

Nu vil jeg ikke kommentere så meget mere på Dragsdahlssagen, men såvidt jeg husker havde Danmark en fodnotepolitik vedrørrende Perhsing og Krydsermissilopstilling, idet man så mente vi lettere ville kunne blive et millitært mål for sovjetisk agression. Tidshorizonten for en diplomatisk løsning på en begyndende konflikt ville blive indsnævret til langt kortere tid end f.eks Cuba-krisen, fordi de nye våbentyper var en hel del hurtigere-og sværere at opdage, og vi ville blive et hovedmål for atombomber, hvis vi selv havde atomvåben på dansk jord.Fredsbevægelsens hovedargument. Millitærtteknisk set var det da en støtte for Sovjet, og millitærteknisk set hjalp Fredsbevægelsen da det Sovjetiske regime.....ingen tvivl om det. Heller ingen tvivl om at DKP og Venstrefløjen var yderst aktiv i fredsbevægelsen. Det var tydeligt.Desuden ville vi alligevel være et bombemål, hvis vi ikke hurtigt overgav os. Meningen var vi skulle holde stand i kort tid (2-3 dage) inden Briterne eller USA kom os til hjælp, men når man tænker på den ødelæggelseskapacitet som atomvåben har f.eks ville 1 megaton bombe være nok til at udslette london på cirka 1/2 time, og dem er der rigeligt af stadigvæk.

Men jeg finder da udtrykket påvirkningsagent yderst interessant, fordi det er første gang jeg stifter bekendskab med den slags i forhold til det jeg har hørt om efterretningsvæsens arbejde.

Jeg skriver jo i første omgang mest selv i debatten om Islam, og ......her vil jeg meget gerne undskylde.....jeg har helt misforstået den religion...min holdninger har indtil videre været præget af -fordomme- og -intolerance-. Den religion værdsætter jo kvindekønnet kærligt så meget at den søger at beskytte hende imod dekadent Vestlig frihed, og især alt den vulgære omtale, som skyldes...hm hm hm..MISBRUG (ja der var det) af ytringsfriheden,...som vi selvfølgelig skal værne om, men som vi ikke må ....-misbruge- til utilsløret bare at sige det vi ser. Vi skal bruge den med omtanke (ja vi skal). Her er jeg blevet inspireret af bl.a Bill clinton som har fået en arabisk prins til at betale ham og Kofi annan til at holde foredrag, og Bill Clintons integritet gjorde at han hurtigt kunne se hvor alvorligt forkert det var (hvad var det nu politikens frygtløse chefredaktør kaldte det-T.Seidenfaden) at lave-muslimbashing- med disse forfærdelige tegninger. Det var rigtigt grimt gjort var det ja- og det skabte megen ravage i mellemøsten. At folk på den måde render rundt og slog hinanden ihjel, var jo tegningernes skyld....(hvilket jo enhver psykiater sikkert vil erkende det fornuftige argument i). Her må Sappho gå forrest og forlange cencur....for ytringsfrihedens skyld...Men Islam er den menneskekærlig venlig religion, som bare er blevet mistolket af nogle fanatikere, og det er rigtigt rigtigt grimt med alle de ekstemistiske-facister,racister, nazister (forhåbentlige siges det med patos, så vi alle bliver moralsk skræmte over at være uenige med mig)- som hele tiden bliver ved med at nedværdige den. F.eks står der jo ikke noget sted i Koranen at man skal stennes for utroskab. Det er kun 80 piskesklag, og de skal kun foretages hensynsfuldt. At Hadith så går ind for stenningsdødstraf o.a horribelt i den forbindelse, kan vi jo bare vælge at se stort på i teorien, også selvom konsensus siger noget andet i virkeligheden om Hadiths værdighed. Her kan dhimmier og vantro (og kvinder selvom de juridisk kun betragtes som halvt så meget værd i sharialovgivningen)jo være med til at skabe Deres Imamuddannelse inden for den rummelige Folkekirke, så paragraf 4 i grundloven kan få en integrationsindflydelse på Danmark. Men som sagt har jeg hermed (teoretisk) bevist at Islam er en menneskeværdig smuk og kærlig religion med en ydmyg tjener i dens profet..... hermed takker jeg for evt fremtidig sponsorat fra f.eks Q8,Århus Universitet og Biskop keld Holm som hurtigt kan døbe mig som Islamekspert på samme linjeniveu som Jørgen Bæk Simonsen, og jeg ser da også med glæde frem til et velsmurt stipeniat i dialogforskning og ansættelse på dialogcenteret i Damaskus eller Cairo, eller som EU -konsulent i disse svære forhold for koMMunIkaation. EVT. ARLA vil ansætte mig til Deres arabiske afdeling, hvor jeg mod en venlig rejseaktivitet filantropisk vil hjælpe Dansk Erhvervsliv-bare de stryger Dannebro- når der eksporteres til kulturfølsomme religiøse områder. Jeg vil være beskeden i mine ydmyge krav til gage, livspension og konsulentbidrag, samt de nødvendige 5 stjernede indkvarteringsmuligheder og assistanse til forskellige private gøremål. Jeg vil hermed nøjes med at sige -Shukkran- for min mulige påvirkningskarriere for den storartede menneskekærlige arabisk islamiske verden og den fabelagtige demokratisk mulige religion som profetisk føre os frem til mere frihed.:-) :-) :-) God weekend :-) :-) :-) :-) :-) (mvh Michael Unna)

Hvor vanskeligt er det at forstå, at `ifølge KGB og PET´ betyder `ifølge KGB og PET´? - `ifølge KGB og PET´

Bent Jensen har IKKE skrevet, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent.

Bent Jensen har derimod skrevet, at Jørgen Dragsdahl ifølge KGB og PET var KGB-agent. Dermed gengiver han KGBs og PETs vurderinger. Det er, hvad udtrykket `ifølge KGB og PET´ betyder.

Landsretten konstaterer, at Bent Jensens udtalelser gentagne gange er egnet til at nedsætte Jørgen Dragsdahl i medborgeres agtelse. Det står så for KGBs og PETs regning, eftersom Bent Jensen har skrevet, at Jørgen Dragsdahl ****ifølge KGB og PET*** var KGB-agent.

Jeg beklager, at jeg ikke kan skrive det langsommere, så visse personer har tid til at opfatte teksten. Jeg foreslår, at I læser det følgende afsnit mange, mange gange. Det muliggør måske, at meningen trænger ind bag et tykt panser af knogle.

Bent Jensen har skrevet, at Jørgen Dragsdahl ifølge KGB og PET var KGB-agent. Dermed gengiver han KGBs og PETs vurderinger. Det er, hvad udtrykket `ifølge KGB og PET´ betyder.

Albert! KGB har ikke på noget tidspunkt erkendt at Jørgen Dragsdahl er deres agent, og PET har såmænd heller ikke.

Jørgen Dragsdahl er OMTALT som agent i en undersøgelse af hans tilhørsforhold til en fremmed magt, Sovjetunionen.

Undersøgelsen er IKKE mundet ud i klarhed.

Jørgen Dragsdahl er agent på linje med ethvert menneske, og det betyder, at han har ret til at udtale sig i pressen.

Blandt kollegaer er Bent Jensen netop ikke anerkendt som forsker.

Han beskrives som en person, som har en perverteret omgang med kilder.

Denne kvalitet ved Bent Jensen, at han har en perverteret omgang med kilder, den betyder at han sviner en person til, som han blot er uenig med.

Hvem karakteriserer det? Bent Jensen eller hans offer?

Jørgen Dragsdahls journalistiske aktiviteter under en kritisk fase i Den Kolde Krig, den såkaldte fodnoteperiode, kan bedømmes ud fra mange forskellige synsvinkler: Politiske, efterretningsmæssige, juridiske, etiske og faghistoriske.

Bent Jensens synsvinkel er primært faghistorikerens. Hans forskning er fokuseret på Sovjetunionen, Den Kolde Krig og fodnoteperioden.

En absolut værdineutral historieskrivning eksisterer ikke. En sådan ville i givet fald bestå i en alenlang neutral og ukommenteret opremsning af ubestridelige historiske fakta. En sådan historieskrivning ville ikke kunne forholde sig kritisk til Moskvaprocesserne i 1930’erne eller Holocaust, men blot dokumentere, at disse historiske begivenheder faktisk fandt sted. Et spørgsmål om hvorvidt fodnotepolitikken styrkede eller svækkede Danmarks sikkerhedsmæssige situation ville heller ikke kunne besvares af en sådan hypotetisk værdineutral historieskrivning.


Som alle andre mennesker har også historikere nogle etiske, ideologiske eller religiøse grundholdninger ud fra hvilke de forsøger at bringe orden og vurdere den komplekse virkelighed. Man kan med rette tale om en ”marxistisk historieskrivning”, en ”borgerlig historieskrivning” og en ”islamisk historieskrivning”, der er farvet af historikerens ideologiske grundholdninger.

Under et debatmøde i Trykkefrihedsselskabet for en del år siden holdt Bent Jensen et foredrag om sin forskning. Det som står tilbage i min erindring er, at Bent Jensen på historiestudiet undrede sig over, hvor lidt kritisk forskning der foregik omkring Sovjetunionens historie. Studiet var domineret af ”munkemarxister” og den såkaldte forskning bestod for det meste i at skrive af efter den officielle sovjetiske propaganda, f.eks. et månedligt tidsskrift oversat og udgivet af DKP der hed Nyt fra Sovjetunionen, der tegnede et glansbillede at det sovjetiske samfund.

Bent Jensen har aldrig lagt skjul på, at han er borgerlig. Jeg vil nærmest betegne ham som ”nationalkonservativ”, hvilket selvfølgelig har præget hans historieopfattelse og været bestemmende for, at han kastede sig over hidtil svagt belyste områder som Sovjetunionen og Den Kolde Krig. Fra begyndelsen af stod Bent Jensen isoleret i sit kritiske syn på Sovjetunionen, han trådte op imod en tidsånd og konsensus præget af en pro-socialistisk historieskrivning, hvor de toneangivende var dogmatiske marxister.

At der ikke kan sættes en finger på Bent Jensens kompetence og faglighed blev dokumenteret med disputatsen fra 1979: Danmark og det russiske spørgsmål. Bogens formål var at undersøge, hvilken betydning den bolsjevikiske magtovertagelse i Rusland fik for Danmark. Der var tale om en meget bredt anlagt undersøgelse, der inddrager ikke blot udenrigsministeriet, men også kongehuset og mange af de store erhvervsorganisationer.

Desuden rummer værket en række fine karakteristikker af kendte personligheder. Det gælder f. eks. statsminister Stauning og udenrigsminister Harald Scavenius (ikke at forveksle med den senere udenrigsminister Erik Scavenius). Værket undersøger, hvordan man i Danmark forholdt sig til det bolsjevikiske kup i Rusland. Den danske gesandt i Skt. Petersborg og senere udenrigsminister Harald Scavenius, der både moralsk og politisk tog klart afstand fra det bolsjevikiske styre, er en central skikkelse i disputatsen, der i øvrigt giver et indgående billede af danske beslutningstageres syn på udviklingen i Rusland.

Værket blev meget vel modtaget i fagkredse. Således skrev professor Erling Bjøl i Politiken den 15. juni 1979 bl.a.: ” Det er i en kort omtale umuligt at yde så ypperlig, udtømmende, veloplagt og velskrevet en afhandling som Bent Jensens tilnærmelsesvis retfærdighed.”

I Kristelig Dagblad den 27. juli 1979 skrev rektor Aage Trommer i en meget rosende anmeldelse af disputatsen bl. a., at ”han har både holdninger til og synspunkter på sit stof, ikke mindst i de afsluttende konklusioner, og det er præcist, hvad der hæver historieskrivningen op over materialesamlingens og annalistikkens niveau.”

Som Aage Trommer bemærker, viger Bent Jensen ikke tilbage fra etisk-politiske konklusioner der selvfølgelig afspejler forskerens eget grundsyn, men ikke går ud over hvad der er faktuel dækning for, for ellers ville der ikke være tale om historieskrivning men om politisk propaganda. Når disputatsen ikke påkaldte sig særlig politisk opmærksomhed eller kritik hænger det sikkert sammen med den historiske afstand til begivenhederne og den omstændighed, at de politiske aktører som omtales for længst er afgået ved døden.

Her har vi så også forklaringen på, at Bent Jensens forskning i fodnoteperioden kaldte på stærke politiske modreaktioner og fordømmelse af forskningens lødighed. Vi er tættere på nutiden, mange af aktørerne er stadig i live, og meget få af dem har taget afstand fra centrum-venstres politik i fodnoteperioden.

En af de få er Socialdemokraternes tidlige og nu afdøde formand Svend Auken, der efter offentliggørelsen af DIIS udredningen om Danmark under Den Kolde Krig i 2005 kaldte det en fejl, at partiet lod sig trække ind i et indenrigspolitisk spil om 1980’ernes fodnoter i NATO.

Dem som trak Socialdemokratiet ind i kritikken af USA og Nato med fodnoterne var de Radikale, hvis uforandrede holdninger skabte mulighed for det alternative politiske flertal. Niels Helvig Petersen (R) spillede da også omgående bolden tilbage ved at hævde, at det var Socialdemokraterne selv, der skiftede mening.

Det er nok rigtigst at sige, at S gik selv, fordi de ikke kunne modstå fristelsen til at genere Schlüter i sikkerhedspolitikken, som man havde gjort det med fremmepolitikken i 1983.

Man må sige at Bent Jensen med beskyldningerne mod Jørgen Dragsdahl i 2007 for at optræde som agent for KGB kastede en håndgranat ind i diskussionen om Den Kolde Krig og fodnoteperioden. Diskussionen var ellers forsøgt lagt død med DIIS udredningen om Den Kolde Krig, men nu blussede debatten op som aldrig før.

Efter at landsrettens ankedom frikender Bent Jensen og slår fast, at han havde et (tilstrækkeligt) faktuelt grundlag for at benævne Dragsdahl som KGB-agent og påvirkningsagent har diskussionen bevæget sig ind i en ny fase. Ingen kan selvfølgelig sige om Dragsdahl rent faktisk var agent for KGB for han har aldrig været sigtet endsige dømt for spionage.

Usikkerheden bliver ikke mindre af, at man udmærket kan være agent for en fremmed efterretningstjeneste uden at ens handlinger er omfattet af straffeloven, og Bent Jensen har på intet tidspunkt påstået at Dragsdahl har begået noget kriminelt. Jeg burde være den nærmeste til at vide det, for jeg var i 1999 mistænkt for spionage i fodnoteperioden til fordel for en fjendtligt sindet stat tilhørende Warszawa pagten.

Efter et års efterforskning indstillede Rigsadvokaten til Justitsministeren, at der ikke blev rejst tiltale, da jeg ikke havde overtrådt straffeloven. I sidste instans er det altid en politisk afgørelse om der skal rejses tiltale i sager om spionage og Justitsministeren tiltrådte Rigsadvokatens indstilling.

Efter min egen opfattelse drev jeg faktisk spionage, og selv om mine primære aktiviteter ikke var rettet mod Danmark, men et andet Nato-land, så var jeg i officielle dokumenter betegnet som – uofficiel medarbejder tilknyttet det pågældende lands afdeling for udlandsspionage -. Ligesom Dragsdahl havde jeg et dæknavn for at skjule min identitet. Forskellen mellem os er nok primært at mine aktiviteter ikke var ideologisk motiverede men udtryk for opportunisme og i den absolutte småtingsafdeling.

Rent faktisk kan ingen som sagerne står vide om Dragsdahl rent faktisk var agent, ikke engang ham selv. Om en mistænkt rent faktisk drev ulovlig efterretningsvirksomhed finder vi først ud af, når den pågældende ved endelig dom dømmes for spionage efter straffelovens bestemmelser. En skæbne som er overgået yderst få danskere efter Den Kolde Krigs ophør. Efter min vurdering har heller ikke den borgerlige blok ønsket et retsopgør mod øst-spionerne.

Ud over at vægte ytrings- og forskningsfriheden højere end krænkelse over at blive kaldt KGB-agent har injuriesagen mod Bent Jensen været med til at nedbryde noget af den lukkethed som har præget PET. Dokumenter er blevet afklassificeret dels qua PET-kommissionens arbejde og dels på grund af Bent Jensens ihærdige indsats for at kunne fremlægge den fornødne dokumentation i retssagen.

Så måske skal vi glæde os over at Dragsdahl følte sig så krænket over at blive kaldt KBG-agent at han anlagde et injuriesøgsmål og tabte sagen. Det er selvfølgelig ikke domstolene der skal afgøre hvad der er sand historieskrivning, men i denne sag har de ydet et ikke uvæsentligt bidrag til afklaring af nogle faktuelle historiske kendsgerninger, der rækker ud over personen Dragsdahl. Agenten som ikke ville kaldes agent.