Hvis ytringsfriheden skal være effektiv, forudsætter det økonomisk frihed. Den kniber det med i Danmark, hvor radio og tv-frekvenserne stadig tilhører staten, konstaterer Christopher Arzrouni inspireret af en udtalelse fra den berygtede folkedoms-præsident, Roland Freisler.
Køb af papir som højforræderi
Forleden så jeg filmen Sophie Scholl - Die letzten Tage om en gruppe tyske unge, der blev henrettet for deres modstand mod Hitler. Deres forbrydelse bestod i at have uddelt flyveblade, der "undergravede stridsevnen".
Folkedomstolens berygtede præsident Roland Freisler forestod rettergangen. Og i en helt central scene borer Freisler i, hvordan Sophie Scholl har skaffet papir til flyvebladene. "Det har jeg købt på universitetet," svarer hun. "Diebstahl von Volksgut. Papier, gerade Papier, das so knapp ist. Das sieht natürlich Hochverrätern ähnlich!" skriger Freisler ("Tyveri af folkets ejendom. Papir, som der er mangel på. Det er jo højforræderi")
Når køb af papir kan være højforræderi, er den totalitære stat fuldkommen. Den kan hverken tillade ytringer eller privat anskaffelse af de hjælpemidler, som ytringerne bæres frem på.
Effektiv ytringsfrihed forudsætter økonomisk frihed
Jeg vil ikke argumentere for, at "reel" ytringsfrihed kræver adgang til økonomiske ressourcer. Ytringsfrihed er ytringsfrihed. Adgang til økonomiske ressourcer er noget andet. Men derfor skal man alligevel være opmærksom på, at en effektiv ytringsfrihed også forudsætter økonomisk frihed. F.eks. til noget så banalt som at kunne anskaffe sit eget papir.
I 1980'erne bekæmpede sandinist-regeringen i Nicaragua sine politiske modstandere på avisen La Prensa ved at nægte den adgang til papir. Kunne man ikke lukke sine modstandere direkte, kunne man gøre det indirekte. "Der var jo knaphed," lød argumentet.
Normalt viger borgerlig-liberale mennesker som jeg selv tilbage fra diskussioner om økonomiske ressourcer i tilknytning til ytringsfrihed. Vi konstaterer, at ytringsfrihed er så dejlig nemt at gå til. Det kræver ikke nogen lang videregående uddannelse. Det kræver heller ikke det store udstyr. Man kan bare stille sig op og sige sin mening på gadehjørnet, eller man kan publicere sine holdninger på en løbeseddel. Man kan nemt bruge sine egne, få ressourcer, og man skader ikke andre derved. Man stjæler intet.
Traditionelt har socialister imidlertid været meget optaget af det materielle grundlag for ytringsfrihed. Eller det, som de kalder den "reelle" ytringsfrihed - i modsætning til den "formelle" eller "borgerlige" ytringsfrihed.
Logikken lyder som følger: Hvis ikke staten stiller ressourcer eller medier til rådighed, har man ikke "reel" ytringsfrihed. Tværtimod risikerer man, at andre - og mere ressourcestærke mennesker - sætter sig på alle medier. Ifølge teorien med den konsekvens at ytringsfriheden alene bliver de rigestes ytringsfrihed.
I Danmark har denne tankegang ført til "public service" medier. Ellers ville Berlusconi eller Rupert Murdoch jo sidde på det hele, og så ville ytringsfriheden være begrænset - eller hvad?
Monopol ikke mangfoldighed
Man kan undre sig over, at teorien om "reel" ytringsfrihed overhovedet er interessant i et rigt land som Danmark. Her har vi ganske mange uafhængige trykte medier. Her kan medierne uden store problemer rejse kapital. Her har kunderne penge nok til at kunne håndtere deres eget medieforbrug. Se bare hvordan teenagere rask væk bruger hundredvis af kroner hver måned på at kommunikere elektronisk.
Alligevel har de statslige elektroniske medier fået en position, som man ikke kan genfinde nogetsteds i den vestlige verden. Vi har masser af landsdækkende offentlige tv- og radio-kanaler i Danmark. Men ingen landsdækkende private elektroniske medier. Staten sidder tungt på sendefladen såvel på radio som på tv. I ytringsfrihedens navn? Det giver jeg ikke fem flade øre for. Resultatet af denne form for "public service" har ikke været mangfoldighed men monopol.
Begrænset konkurrence på radionettet
Måske vil nogle sige: Fik de private ikke chancen for at konkurrere på radionettet? Er det ikke deres egen skyld, at de har givet op? Også her er argumentationen tynd. Først snupper man licens fra alle danskere og sender den til DR - derefter lader man private radiokanaler betale en formue for nogle dårlige frekvenser - og begrænser i øvrigt deres muligheder for at sende, hvad de vil.
Vel er den danske stat ikke totalitær. Ikke desto mindre bliver det anset for kriminelt, hvis nogen måtte oprette deres egen reklamefinansierede radiokanal på de frekvenser, staten har reserveret til sig selv uden at betale en krone. Og det er utroligt, at staten ikke kan nøjes med en enkelt tv-kanal og en enkelt radiokanal.
Vi har en situation, hvor radio og tv-frekvenserne tilhører staten. Forestil jer en situation, hvor alt papir per definition tilhørte staten. "Diebstahl von Volksgut" lyder stadig i mine øren.
Kommentarer
PAPIR TIL FOLKET
6. December 2010 - Jan Aage Jeppesen
"Traditionelt har socialister imidlertid været meget optaget af det materielle grundlag for ytringsfrihed. Eller det, som de kalder den "reelle" ytringsfrihed - i modsætning til den "formelle" eller "borgerlige" ytringsfrihed." For et par år siden skrev jeg en artikel hvor jeg sammenlignede frihedsrettighederne i EU med USSR efter vedtagelsen af Stalins nye forfatning i 1936. Stalins forfatning garanterede sovjetborgernes ret til ytringsfrihed i Artikel 125: "Disse borgerlige rettigheder sikres ved at der for det arbejdende folk og deres organisationer stilles trykkepresser, papirlagre, offentlige bygninger, gaderne, kommunikationsfaciliteter og andre materialer til rådighed som er nødvendige for udøvelsen af disse rettigheder." Her følger min artikel der er fra september 2008: Enhver der læser EUs charter om de grundlæggende rettigheder som den Europæiske Union tildeler unionsborgerne må jo indrømme, at på papiret er Unionen udtryk for demokrati i en højt udviklet form. Der er næsten ingen ende på alle de rettigheder som Unionen garanterer befolkningen. Det er lige før man bliver helt eurokratisk i hovedet ved at læse de mange smukke ord om alle vore rettigheder. Den eneste forfatning der gav borgere i en Union næsten lige så mange demokratiske rettigheder er faktisk Stalins forfatning for Unionen af Sovjetrusiske Sovjetrepublikker vedtaget i december 1936. I samtiden var der almindelig enighed om, at Stalins forfatning var verdens mest demokratiske forfatning som gav borgerne rettigheder som andre blot kunne drømme om. Ikke blot kommunister, men mange af Vestens socialister og intellektuelle roste Stalin og hans forfatning til skyerne og fremhævede den som et eksempel til efterfølgelse. Dele af de mange positive rettigheder i Sovjetforfatningen er faktisk indeholdt i Verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948, som led i et politisk komprommis mellem USA og Sovjetunionen, hvilket garanterede, at USSR ikke stemte imod, men undlod at stemme. Som enhver nu ved, var den sovjetiske virkelighed meget langt fra...
God pointe
6. December 2010 - Lau Jensen
Du har en god pointe med statens "frekvens-monopol". Nu ved jeg ikke hvor mange sendefrekvenser der er til rådighed. Men du sætter fingeren på et måske meget ømt punkt i statens ytringsfroheds-monopol.
Monopolet på telefoni blev brudt til gavn for borgerne.
6. December 2010 - Kenneth Hansen
Bortset fra frq-områder som bruges af Statens offentlige myndigheder, politi, militær o.l. skal staten ikke have yderligere beføjelser. Da monopolet på telefoni blev nedbrudt blomstrede området gevaldigt, til gavn for borgerne.
Nyt DR
6. December 2010 - Axel Artke
Danmarks Radio har aldrig været ment som reel public service. Den satte sig fra starten (som Statsradiofonien) som opgave at danne socialdemokratisk modvægt til de (dengang) borgerlige aviser. Det socialdemokratiske præger den stadig - som bekendt! Om den bidrager til objektiv oplysning? Kun mådeligt. Utallige er de mere eller mindre maskerede, socialistiske standpunkter, som især nyhedsudsendelserne skæmmes af. Men så til ytringsfrihed, da? Heller ikke godt. Selv om en public service station burde se det som en væsentlig opgave at give menigmand adgang til mikrofon og kamera sker det aldrig. Alskens idiotiske underholdningsprogrammer, hvor folk får lov til at blamere sig for åben mikrofon og kamera tæller ikke med i denne sammenhæng. Løsning? Nedlæg Danmarx Radio og start på en frisk! Beslut, hvad en public service station skal tjene til, og begræns Det Nye DR til netop det. Og sæt så et kobbel mistroiske vogtere til at sørge for, at DR ikke igen vokser til uhyrlig størrelse. Og afpas licensen derefter.
Og netop også af den grund.....
6. December 2010 - Jan S Schiermacher
Får DDRs licens-lars ALDRIG så meget som en krone af mig, om jeg så skal bekæmpe det i de højeste instanser, det er sådan grotesk konstruktion, men før Borgerlige-liberale råber for højt skal de lige have i mente at de finjusterede dette makværk af en licens til at snart gælde alt, har du en programmerbar kaffemaskine ja så må du betale medielicens, så V,C og DF har en meget stor skyld i den sidste uretfærdighed i den idiotiske licens farce. Det ville svare til at jeg lavede en hjemmeside med nyheder fra mit kvarter, så sender jeg linket til samtlige i DK, for så efterfølgende at sende et Girokort uanset om de har benyttet sig af linket eller ej, for de kunne jo.........! Så jo jeg vil mene at vi på mange parametre allerede er meget tæt på at være en totalitær stat, senest set ved den politiske dom over Langballe , vore såkaldte dommere har ALTID dømt efter den stærkestes ret (med mindre det er S og R der har dikteret dem for der synes mange af dem at høre til åbenbart )og efter tidens trend og samfundets strømninger. Det så vi under samarbejdspolitikken (hvor mange dommere selv skulle have været dømt)og især i tiden efter, hvor deres tidligere herrer skulle dømmes af selvsamme "hædersmænd". Er det underligt at man nærer samme foragt for dem som vore snakkesalige men dybt utroværdige politikere som også har eksisteret i lige linje fra vore opportunistiske fra samarbejdspolitikens tid, nu er det bare andre de leger vendekåber med. Og eftersom vi nu ikke engang selv bestemmer i DK mere (alt det klarer det EUSSR system både de borgelige liberale og socialisterne har stræbt og stræber yderlige efter)ja så kan man med rette kalde DK for en totalitær stat. Men igen Winston Churthill sagde...
T.V. kanaler
7. December 2010 - Søren Weiss Sørensen
Jeg ved egenligt ikke,hvor mange T.V.kanaler man får for sine licenspenge.Herude i Vestjylland har vi DR1 og TV2.Efter,at man skiftede til digitalt,har vi dog ved hjælp af en "box" til antennen,også kunnet modtage DR2.
Danmarx radio DDR
7. December 2010 - Niels Thyge Riisgård
Min uvilje mod Danmarks Radio bliver vækket daglig, fordi den har spærret mig inde i et licens system, som det er umuligt at flygte fra. Som en anden dissident DDR borger åbner jeg for TV'et mest for at nyde egne spydige bemærkninger om et system, som skamløst nyder sig selv og sit palads, hvor der er legestuer og infantil snak lige fra morgenstunden. Så er der alle de højtbetalte undermålere. Ha! Før digitaliseringen var vi uden for DR2's rækkevidde (Nordvestjylland) men den fulde licensopkrævning nåede fint frem. Siden hen afsløredes den uanstændige omgang med de inddrevne og kommende licensmidler ved DR krakket. Licensnægter bevægelsen gik i stå. Danskerne accepterede tvangen! Det'da uhyg'ligt.
Gør som jeg. Bliv licensnægter...
8. December 2010 - Ivan Broe
Det bliver man ikke kriminel af. Krøl girokortet sammen og smid det ud, hvis I heller ikke vil betale det halvårlige tiende til de "folkeopdragende" kanaler. Jeg har levet fint med, at SKAT årligt går ind og tilbageholder 8 % ekstra af min i november og december. Som tiende tvangsbidrag. Det har de gjort siden år 2001. Hvad jeg derimod ikke forstår, det er at jeg som borger skal tvangspådrages kanaler jeg ikke ønsker i min stue, med holdninger jeg ikke deler. At en borgerlig regering kan tolerere dette ridefogederi, denne skattebetalte "folkeopdragelse". Hvilken borgerlig regering kunne nogensinde finde på, at pålægge mig at holde Jyllandsposten, Hjemmet, EkstraBladet eller Anders And ? For egen regning ??? Kør girokortene fra DR's licenskontor i papircontaineren. Det kan ikke skade....
