Peter Andreas Heiberg:
Sprog-Granskning, 1799

Multa renascentur quæ jam cecidere, cadentque
Quæ nunc sunt in honore vocabula, si volet usus,
Quem penes arbitrium est, et jus, et norma loquendi.
Horatius

Multa renascentur o s v.: Mange Ord, som nu ere glemte,
ville komme i Brug igjen, og mange, som nu ere i Vælten,
ville gaa af Brug, hvis Moden saa vil, thi den er det, som afgjør,
bestemmer og fastslaer, hvorledes man skal tale.

At forstaa sit Modersmaal er ... én af de Ting, der ere mest nødvendige i dette Liv. Det er én af de Ting, som Franskmændene kalde de la première nécessité, og som følgelig ved sine Lejligheder kunne sættes i Rekvisition. ... Uden at være sat i Rekvisition vil jeg altsaa søge at give mit Bidrag til denne saa vigtige Livets Nødvendighed og dels forklare nogle Ord, som man aldeles ikke forstaar, dels vise, hvad Forandring der er foregaaet med nogle Ords oprindelige Bemærkelse....

Til dette Maal agter jeg i disse faa Blade at bidrage; men, uagtet jeg fra Begyndelsen af havde i Sinde at indskrænke mig til de fremmede Ord, der ere adopterede i vores Sprog, finder jeg dog, at som mange gode danske Ord have forandret deres gode danske Bemærkelse, at jeg ikke kan undlade at give en Del af dem Plads i denne Samling, som en Prøve af det store Værk in Folio, som jeg havde i Sinde at udarbejde i denne Materie, indtil jeg, ved nøjere Eftertanke, fandt, at det vilde være en Daarlighed in Folio, saasom mangfoldige Ord forandre deres Bemærkelse hvert Aar, ja endog hver Maaned. ...

Aristokrater:
den bedste Sort Jagthunde, der pudses paa Demokrater, og faar Steg for at bide dem. ...

Bondefrihed.
Saa megen Frihed, som en Bonde kan taale. Den er saare liden, som enhver véd, der kjender det gamle Ordsprog: Var Bonden ikke bunden, saa blev han værre end Hunden. Bonde: det samme som Fæ.

Borger.
Før den franske Revolution et enkelt, men efter Revolutionen et dobbelt Skjældsord. Borgerfrihed; et Ord, der klinger smukt, dog kuns i Forordninger og Geburtsdags-Taler. Alt for ofte bruges det blot som Fyldekalk. ...

Dansk:
en Plet paa et vel opdraget Menneske, og som gjør ham uduelig til et vigtigt Embede i Dannemark. Kan vel nogenlunde afvaskes, men kuns i udenlandsk Vand, og efterlader sig altid en Skjold. ...

Demokrat.
Et Slags Dyr, som man lægger Selvskud og Fodangler for uden at lyse dem til Tinge. ...

Tugt-, rasp- og forbedringshuset (den store bygning med tårnet t.v.) i Torvegade på Christianshavn - et af de huse, hvor det ifølge P.A. Heiberg var "umuligt at forbedres". I realiteten var der tale om en anstalt for slavearbejdere. Efter en omfattende fangeopstand i 1817 blev 14 indsatte halshugget og tre af dem lagt på hjul og stejle. En af dommerne, Michael Lange, var tre år senere med til at dømme Jacob Jacobsen Dampe og smedemester Hans Christian Jørgensen til døden (senere ændret til livsvarigt fængsel). Bygningen blev nedrevet i 1928, og på grunden opførtes bl.a. "Lagkagehuset"

Fattigdom.
En vederstyggelig Sygdom. De, der ere befængte med denne Sygdom, kaldes Fattig-Folk og skys paa det omhyggeligste af de rige , det er dem, der befinde sig vel; med mindre man forstaar den Kunst at skjule Sygdommen. Denne Sygdom læges ikke letteligen uden ved et Par Arkana, som Doktorerne Lykke og Coquin udsælge. En fattig er res nullius, hvorom Juristerne sige: cedit occupanti. ...

Forbedringshus.
Et Hus, hvor det er umuligt at forbedres.

Frihed.
En Fabrikvare, som man i de senere Aar har lagt sig stærkt efter at fabrikere i Frankrig; men er aldeles kontrabande i Dannemark, skjønt den nye Toldrulle ikke taler derom. Den indsmugles hist og her, og vil ikke saa let blive farlig, naar Regeringen kuns ikke lader sine Støvere snuse efter den for at konfiskere den. ...

Hustru.
Et Appendix til en Medgift. ...

Kongens Tjeneste.
... I Kongens Tjeneste behøver man ikke at arbejde saa meget som i egen eller andres Tjeneste. Hvo, som ret forstaar at røgte Kongens Tjeneste, bærer sig saaledes ad: Om Morgenen staar han sildig op, rider eller kjører derpaa ud og kommer hjem til Middag; spiser, sover sin MiddagsSøvn, gaar paa Komedie eller i Selskab, kommer hjem og lægger sig. Hvert Kvartal modtager han sin Løn og kvitterer derfor. Kuns to Gange om Ugen indfinder han sig en Times Tid paa Kontoret; og til Løn for denne sin Iver i Kongens og Landets Tjeneste lader han sig hvert fjerde eller femte Aar give Forhøjelse i sin Rang eller i sin Gage. Ogsaa kan man lettere komme til Skade i Kongens end i anden Tjeneste. For Exempel: En Solospiller kan, som bekjendt, let fordærve sin Arm ved at anføre det kongelige Musik-Kor og bør paa denne Grund følgelig fritages derfor. Han kan derimod ikke fordærve sin Arm ved at føre an i et Par Klubber, imod god Betaling; altsaa bør det ogsaa være ham tilladt. ...

Moderat.
Saaledes kaldes den, der altid forandrer Mening, saa at han stedse holder med det stærkeste Parti. ...

Oplysning.
De Lys, der brænder i Kirkerne ved Froprædiken. Hører med til den Hellig Aands Naadevirkninger. Al anden Oplysning er Mørkhedens Gjerning. ...

Patrioter.
Kandidater til Munkholmen. Patriotisme: en Egenskab, der ikke leder til Lykke i disse Tider. Jo mindre patriotisk man er, jo mere er man velkommen ved Kur. Han er en Patriot , betyder paa Dansk: den Karl maa man kaste Rævekager for. ...

Revolution.
En Forbrydelse, som bestear deri, at en Nation gjør sig vred, naar Regentens Haandlangere efter at have flaaet Skjorterne af Folket begynder med at flænge paa Huderne. Regenten har Lov til at gjøre Revolution imod sit Folk, men Folket ikke imod Regenten.

Sandhed.
Et meget forhadt og farligt Brug af sit Talent. ...

Trykkeret er to Slags:
den ene kan bestaa med god Orden i Staten, den anden ikke. Den sidste er den, som Birckner og flere have skrevet om.1 Den første derimod er den mægtiges ustridige Ret til at trykke den svagere, som de nymodens Filosofer ville bortrane. ...

Ære:
1) hos Kavalerer , bestaar i at betale, hvad man bliver skyldig i Spil, forfore sin Vens Kone, Datter, eller Søster og derefter give, ja vel endog fordre, Satisfaktion. 2) Hos Damer er det en saadan Følelse, der tillader dem at tage deres Kuske i Sengen, men forbyder dem at tage deres Kammerpige til Bordet. En Mand af Ære kaldes undertiden den, der har netop saa megen Ære, at han ikke er aldeles æreløs. En vis norsk Officer kaldtes én Gang en Mand af Ære.

"Sprog-Granskning" er udsendt i 1799 og blev sammen med afhandlingen "Politisk Dispache" med undertitlen "Something is Rotten in the state of Denmark" (1798) direkte anledning til, at Heiberg i 1799 blev landsforvist.

Kilde:
Teksten findes i sin helhed i Arkiv for dansk litteratur, www.adl.dk

1 - I sit skrift Om Trykkefriheden og dens Love (1797) havde præsten M.G. Birckner omhyggeligt gennemgået lovgivningen og fundet, at skønt trykkefriheden stort set havde været respekteret siden 1784, var den ikke lovsikret. Bogen udløste en del polemik og fik regeringen til at nedsætte en kommission, der skulle præcisere trykkefrihedens grænser. Heiberg udgav i den anledning skriftet En Draabe i det store Hav af Skrifter om Skrivefrieheden, som var et af de skrifter fra Heibergs hånd, der førte til hans landsforvisning i 1799.

Følg os her: