"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Peter Andreas Heiberg:
Selskabs-Sang, 1790

 

Peter Andreas Heiberg, født 1758 i Vordingborg, 1777 cand.phil., 1799 landsforvist (dommen effektueret 1800), 1841 død i ParisPeter Andreas Heiberg, født 1758 i Vordingborg, 1777 cand.phil., 1799 landsforvist (dommen effektueret 1800), 1841 død i Paris

 

 


Hver Mand i Byen om Indtoget taler,
Om Transparenter og Dandserens Gang.
Decorationer og Porte man maler;
Synger hvad elleve Muser besang.
Alle begloede,
Faa kun forstode
Digterens Fingal og Frode. 1

Ordener hænger man paa Idioter,
Stierner og Baand man kun Adelen gier;
Men om de Mallinger, Suhmer og Rother,
Man ei et Ord i Aviserne seer.
Dog, har man Hierne,
Kan man jo gierne
Undvære Orden og Stierne.

Rigdommen voxer i Adelens Bleer;
Og, som en Skoemager nyeligt har sagt,
Eene de van'er, og von'er, og de'er
Holder Fortuna og Plutus i Agt.
Har vi ei meget,
Er det vort eget,
Som ei fra Staten er sveget.

Her man despotiske Satser ei lærer;
Lighed blant Mennesker drive vi paa;
Og ei, som Jydernes Proprietærer,
Ønske os Slaver, og Bønder at flaae.
Selv vi os føde;
Agerens Grøde
Vi ei som Dosmere øde.

Stormanden svirer, og glemmer den Arme,
Kan ham med kold Ligegyldighed see.
Vi ere Smaafolk, og føle med Varme,
Midt under Sviren, Elendigheds Vee.
Hungriges Mave
Fordrer en Gave;
Giver! og Tak skal I have.

Skrevet til en fest i »Kronprinsens Klub« den 25. september 1790 og var foranlediget af Kronprins Frederik og hans hustrus indtog i København 14. september efter deres netop overståede bryllup på Gottorp Slot. P.A. Heiberg blev idømt en bøde på 150 rigsdaler for sangen.

Kilde:
www.kalliope.org/digt.pl?longdid=heibergpaandrea0

1 - Hentydning til skuespillet "Frode og Fingal" (1790) af C.H. Prahm.