"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Nyhedsanalyse: Efter Vollsmose

September 2006 - Lars Hedegaard

De politisk korrekte er godt på vej til at dementere deres egne påstande om multikulturens berigelse og islams fredelige hensigter, samtidig med at imamernes undergravende indflydelse bliver stadig tydeligere

Alt mens rygtestrømmen om, hvad der egentlig er sket før og efter arrestationen af en række terrormistænkte i Odense-bydelen Vollsmose tirsdag den 5. september 2006 kl. 02.00, fortsætter med uformindsket kraft, er det allerede muligt at drage visse forsigtige og foreløbige konklusioner om denne episodes betydning for forholdet mellem danskerne og islam.

Meget taler for, at det skønmaleri af det multikulturelle samfund, som de mest citerede eksperter og deres mange allierede i pressen har søgt at udbrede, har fået nogle gevaldige ridser, som det kan blive meget vanskeligt senere at reparere.

Det handler om selve troværdigheden af den udlændinge- og integrationspolitik, som skiftende regeringer har ført gennem flere årtier, og som har bygget på den fundamentale grundopfattelse, at det er muligt at integrere en betydelig muslimsk befolkning i det danske samfund. Og endvidere, at det multikulturelle samfund -- forstået som et harmonisk samliv mellem befolkningsgrupper med vidt forskellig kultur og politisk ideologi -- ikke bare er muligt, men vil være til alles berigelse.

Parallelsamfundets virkelighed

Efter de seneste dages begivenheder i Odense står det klart, at Danmarks opsplitning i parallelsamfund ikke er en fremtidig mulighed, men en højst nærværende trussel. Få vil ganske vist erkende det, og enhver, der har udtrykt frygt for, at det kunne gå sådan, er i årevis blevet hængt ud som en ekstremist, der i virkeligheden selv er skyld i de samfundstilstande, han eller hun advarede imod. Det ofte gentagne argument har været, at når man taler dårligt om muslimer, er der ikke noget at sige til, at de vender samfundet ryggen.

Senest har vi hørt varianter af denne argumentation fra PETs tidligere operative chef Hans Jørgen Bonnichsen og professor, dr.jur. Eva Smith. De går ind for forståelse og imødekommenhed over for krav fra utilfredse muslimer, det vil i praksis sige utilfredse imamer. I 1930erne hed det appeasement.

En af de mest opsigtsvækkende udtalelser skyldes netop Hans Jørgen Bonnichsen, som i Jyllands-Postens leder den 7. september er citeret for følgende: "Man skal passe på, at man ikke i bund og grund -- af angst eller for at vise styrke -- manifesterer sig så hårdt, at det kun medfører nye aggressioner og nye desperate mennesker, der kun har terror tilbage som det ultimative våben til at fortælle hvad de mener."

Hans Jørgen Bonnichsen undlader at nævne, hvad "man" konkret har gjort for at forhindre de desperate mennesker i at komme til orde, så de ikke har andet end terror at ty til. Må de ikke deltage i den offentlige debat? Har man frataget dem stemmeretten? Kan de ikke opstille til valgene?

Ironisk nok leverer de kredse, der i årevis har afvist faren for parallelsamfund som en ondsindet opfindelse udtænkt af "højrekræfterne", de afgørende beviser for parallelsamfundenes eksistens. Enhver tale om, at muslimer aldrig kan komme til orde må forekomme besynderlig i lyset af alle de radio- og tv-udsendelser i de første dage efter arrestationerne, der handlede om stemningen i Vollsmose. Det ene journalisthold efter det andet var i bydelen for at spørge, hvad de arresteredes trosfæller, naboer, mødre, brødre og fætre, et socialdemokratisk byrådsmedlem af muslimsk observans, den kendte Muhammed-fortaler Asmaa Abdol-Hamid samt nogle imamer mente om politiets indsats. "Hvad vil det muslimske miljø gøre i denne sag?" spørger en redaktør fra Radioavisen.

Hvorfor skulle man spørge om det, med mindre det var en velforstået grundantagelse, at de stærkt religiøse unge mænd tilhører et samfund med normer, der klart afviger fra det danske?

Fredens religion

På samme måde dementerer pressen og de af pressen anerkendte eksperters tilgang til Vollsmose-sagen effektivt de samme kredses yndlingspåstand om, at terror intet har med islam at gøre. Det kan godt være, at alle terrorister her omkring begrunder deres handlinger med henvisninger til deres tro eller forsvaret af deres trosfæller, men det skal man ikke tage alvorligt, for islam er fredens religion.

Hvis de pæne eksperter og deres budbringere i pressen virkelig mente, hvad de sagde, hvorfor render de så til imamerne hver gang, der er problemer? Hvis de handlinger, som de pågrebne fra Vollsmose står anklaget for, intet har med islam at gøre, hvorfor så spørge imam Abu Bashar, hvad han mener om sigtelserne? Og hvorfor skal imam Abdul Wahid Pedersen i tv for at klage over Danmarks udenrigspolitik?

Imamerne har som altid grebet muligheden for at lufte de sammensværgelsesteorier og den offermentalitet, som de baserer deres magt over det muslimske samfund på.

Længst fremme har været Vollsmose-imamen Abu Hassan ("Hassans far") alias Mohammad Chahade, der er formand for den palæstinensiske forening i Odense. Abu Hassan, der virker som imam ved moskéen på Ørbækvej, hvor alle de syv varetægtsfængslede havde deres gang, kom til Danmark 1986, og hævder at have mistet sin mor og 24 andre familiemedlemmer under en israelsk massakre i en flygtningelejr i 1976. Han har tidligere gjort sig bemærket med barske udtalelser. Da Weekendavisen 12. marts 2004 spurgte til hans mening om selvmordsbomber, svarede han: "Du siger selvmordsbomber. Jeg kalder dem frihedsbomber."

Efter arrestationer af de terrormistænkte den 5. september har Abu Hassan gjort sig bemærket ved at anklage politiet for at have plantet beviserne hos de mistænkte. Ifølge Jyllands-Posten (10.9.2006) beskylder han endvidere forsvaret for at lade F-16 fly lave bombelignende lyde, når de flyver over Vollsmose, for at skræmme indbyggerne.

Abu Hassan mener, at Vollsmose-sagen er bestilt af USA og "terrorkongen George W. Bush". "Hvor er beviserne? Jeg har ikke set dem" (Jyllands-Posten, 10.9.2006).

Offertænkning

Som Fyens Stiftstidende kunne berette den 19. september, blomstrer sammensværgelsesteorierne og offermyterne også i kredsen omkring de syv terrorsigtede. Politiet har ingen beviser, hedder det. Terrorsagen er politisk og indvandrerfjendsk.

Den seneste konspirationsteori går ud på, at politiet ikke kan have skyggen af bevis for at der var farlige terrorister eller sprængstoffer i Vollsmose, for så ville PET aldrig have tilladt kronprinsesse Mary at besøge bydelen få dage før politiet slog til. "Jeg tror ikke, politiet har vidst noget," siger kioskejer Haitham Abou-Lebde til Fyens Stiftstidende. "Det er bare noget, de har fundet på. I retten var politiet derfor nødt til at sige, at de havde fulgt syv personer tæt i lang tid for at være sikker på at få dem fængslet." Og skoleinspektør Olav Nielsen fra Humlehaveskolen i Vollsmose bekræfter, at der er stærk tvivl, om politiet overhovedet har en sag. "Alle jeg har talt med, er overbeviste om, at det ikke er en tilfældighed, at PET har tabt to rapporter. Det er sket for at retfærdiggøre processen."

Offer-tonerne lød også under et informationsmøde, som Vollsmose-sekretariatet og Odense Politi havde arrangeret for områdets kvinder søndag den 18. september. Meningen med dette kønsopdelte arrangement var at oplyse kvinderne om det danske retssystem, men ifølge referatet i Fyens Stiftstidende var det andre problemer, der optog de 130 fremmødte mest: "Hvad er fremtiden for vores børn? Jeg er bekymret over, hvordan danskerne ser på muslimer nu," sagde Fatima Doweri, der er mor til fem og har boet i bebyggelsen Bøgeparken i 20 år. Andre klagede over, at politiets arrestationer havde skræmt børnene. "Det er forkert at gå ind til folk om natten på den måde," sagde en kvinde, der nu overvejede, om hun skulle flytte til et andet land.

Ifølge referatet var der ingen af de fremmødte, der var kede af, at deres trosfæller ifølge politiet havde planlagt massemord. Ingen spekulerede på, hvordan ikke-muslimske børn vil have det med at vokse op i et land, hvor man risikerer at blive sprængt i stykker af ekstremister, der hader danskerne og deres kultur.

Det var tydeligvis heller ikke noget, som Vollsmose-sekretariatet eller Odense Politi havde lyst til at drøfte med de bekymrede kvinder.

Offermentaliteten, der synes at være muslimers evige følgesvend, har endog præget den fremtrædende SF-politiker, socialrådgiver Masoum Moradi, som ellers har promoveret sig som sekularist og modig kritiker af den rådende berøringsangst i det danske samfunds omgang med islam.

I et længere indlæg i Fyens Stiftstidende den 16. september udtrykker har forståelse for de unge religiøse muslimer, der vælger sig en trodsidentitet. "De føler, at de på den måde hævner sig på et flertal, som de opfatter som racistisk og diskriminerende." Og når vi leder efter årsagerne til radikaliseringen af disse unge, gør vi klogt i også at medtænke ord som "brændemærkning, udstødning og sociale klasser", mener Moradi.

Det må være forfærdeligt at være muslim i Danmark, når de skal udsættes for en sådan behandling. Man kan næppe komme til anden konklusion af Moradis skrivelse, end at det atter engang er Danmark, der er skurken, mens de religiøse unge er ofrene.

Imamernes magt

Hvor repræsentative er disse teorier for holdningerne hos de menige muslimer? Det er svært at sige, fordi der utvivlsomt skal stort mod til at tale imamerne imod, så længe magtforholdene på gaden er uafklarede.

Noget tyder imidlertid på, at imamernes indflydelse på de lokale muslimer ikke er slet så stor, som de selv forsøger at give indtryk af.

Muligvis nyder imamerne større respekt hos de danske myndigheder og pressen, end hos deres potentielle menigheder i ghettoen. F.eks. ønskede Odenses borgmester Jan Boye at holde møde med imamerne, men det blev interessant nok forhindret efter protester fra Odenses integrationsråd. Kun et enkelt medlem af integrationsrådet, den bosniske repræsentant Meho Selman, har bekendtgjort, at han gerne havde set, at borgmesteren tog mødet.

Folk med kendskab til lokalmiljøet har været positivt overraskede over Vollsmose-beboernes beredvillighed til at samarbejde med politiet om opklaringen af terrorsagen. Og en lokalpolitiker, der gerne vil være anonym, beretter til Sappho, at det ikke mindst er politiets demonstrative magtanvendelse i forbindelse med arrestationerne, der har overbevist Vollsmoses indbyggere om, at dansk lov og ret også gælder i Vollsmose, og at det derfor nytter at lade sig integrere. Det betyder, at begivenhedsforløbet har medført et alvorligt prestigetab for imamerne.

Det burde også få PET og kommunen til at overveje, om det kan være i det danske samfunds interesse at styrke imamerne ved at åbenlyst at samarbejde med dem. Hvad har man haft ud af at fedte for f.eks. Vollsmose-imamen Abu Hassan, som nu går omkring og påstår, at hele politiaktionen var en sammensværgelse mod muslimer?

Abu Hassans besynderlige udtalelser har dog ikke fået hverken Odense Politi eller kommunen og tilsyneladende heller ikke Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration til at slå hånden af ham. Således er han ifølge Fyens Stiftstidende indblandet i et nyt integrationsprojekt finansieret af Integrationsministeriet, der går ud på, at en gruppe unge med indvandrerbaggrund skal gå rundt og tale med andre unge indvandrere, der er på vej ud i asocial adfærd.

Abu Hassan "har sagt god for ideen", meddeler Fyens Stiftstidende. Så må Odenses borgere selv afgøre, om det er noget at glæde sig over.

Det har også vakt nogen opsigt i politiske kredse, at politiet åbenbart er gået over til at varsko imamer om forestående politiaktioner mod muslimer -- en særlig service, der vistnok ikke er udstrakt til medlemmer af andre trossamfund.

Således kan Fyens Stiftstidende den 17. september bekræfte, at imam Abu Bashar, der ligesom Abu Hassan er tilknyttet moskéen på Ørbækvej, af PET blev varskoet om de forestående anholdelser.