Når dr.phil. Bent Jensen i byretten i Svendborg blev dømt for injurier mod den tidligere Information-journalist, Jørgen Dragsdahl, var det udtryk for sjusk og inkompetence fra rettens side. Det slår professor, jur.dr. Ole Hasselbalch fast i en ny bog, der udkommer på Trykkefrihedsselskabets Bibliotek den 15. november 2010.
I bogen præsenterer Ole Hasselbalch en kritisk gennemgang af hele sagsforløbet. Han beskriver hvordan Bent Jensen som led i sin forskning fandt oplysninger om, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være påvirkningsagent med den opgave at sprede desinformation i Danmark. Disse oplysninger udbredte Bent Jensen til et bredere publikum ved at skrive om dem i Jyllands-Posten. Derved gjorde Bent Jensen blot det, han jævnfør Universitetsloven er forpligtet til, nemlig at delagtiggøre en bredere offentlighed i sine forskningsresultater, sagde Ole Hasselbalch på et nyligt afholdt pressemøde arrangeret af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek.
Den konklusion var retten i Svendborg som bekendt ikke enig i og dømte Bent Jensen, der nu har kæret dommen til landsretten.
Handler om ytringsfrihed
Ifølge Ole Hasselbalch ser det sort ud for både forsknings- og ytringsfrihed i Danmark, hvis ikke landsretten omstøder dommen. Bliver den stadfæstet, kan resultatet meget vel blive, at forskere i fremtiden ikke vil turde videregive informationer til journalister. Både forskere og presse vil så at sige få mundkurv på.
Men helt så galt kommer det formentlig ikke til at gå, vurderede Ole Hasselbalch på pressemødet. Sagen er nemlig i sin substans ret enkel. Når den alligevel for det utrænede øje fremstår kompliceret, skyldes det udelukkende, at Jørgen Dragsdahls advokat bevidst har forsøgt at forvirre ved at inddrage massevis af karaktervidner og en nærmest uendelig række bilag uden relevans for sagens kerne. I den juridiske terminologi går metoden under betegnelsen ”filibustersag”, hvilket landsretten formentlig vil have lettere ved at gennemskue end tilfældet var i byretten, mener Ole Hasselbalch.
Uvidende dommere
Når det kunne gå så galt i Svendborg skyldes det også, at der i Danmark kun er ganske få advokater og dommere, der har noget særligt kendskab til sagens substans, nemlig den desinformationskampagne, som Sovjet rettede mod Danmark og resten af Vesten under Den Kolde Krig.
Svendborg-dommerne lagde således vægt på, at PET ikke selv havde fundet grundlag for at indstille Dragsdahl til strafforfølgning, men blot havde noteret hans meritter i interne notater. Hertil sagde Ole Hasselbalch:
”Dommerne har simpelthen misforstået straffelovens regler om strafbarheden af indflydelsesagenters virksomhed. Man kan udmærket være indflydelsesagent uden at have gjort sig skyldig i noget strafbart.
PET-chefens modstridende oplysninger
Et andet helt centralt element, som landsretten ifølge juraprofessoren bør interessere sig for, er det forhold, at PET-chef Jakob Scharf har afgivet modstridende oplysninger i sagen. I en skrivelse fra 2008 konkluderer Jakob Scharf, at de oplysninger, som Bent Jensen offentliggjorde i Jyllands-Posten, var dækkende for PET’s vurdering som institution. I en efterfølgende skrivelse fra 2010 skriver PET-chefen imidlertid det modsatte, nemlig at når PET’s ledelse orienterer Justitsministeriet eller regeringen om en sag, er det ikke nødvendigvis udtryk for PET’s institutionelle opfattelse.
At det blev sidstnævnte tilkendegivelse, retten i Svendborg lagde til grund for dommen – i øvrigt uden at fortælle hvorfor den valgte at se bort fra Jakob Scharfs oprindelige oplysninger – betegner Ole Hasselbalch som lidt af et mysterium.
”Der må være sket et eller andet i tidsrummet mellem de to tilkendegivelser. Det kunne være, at det er gået op for Jakob Scharf, at han havde bragt sig på kollisionskurs med indflydelsesrige personer, der ville have Bent Jensen dømt.”
Dømt på forhånd?
Men misforståelser, uvidenhed og modstridende oplysninger er ikke det eneste, der har fået rynkerne frem i panden hos juraprofessoren. Under selve retssagen optrådte dommerne nemlig særdeles besynderligt, skriver Ole Hasselbalch i sin bog:
”Hvordan kunne dommerne f.eks. allerede onsdag den 5. maj – inden de havde hørt Bent Jensens vidner samt hans advokats procedure – oplyse, at de anså sagen for så afklaret, at de ville kunne tilkendegive resultatet allerede om fredagen? Hvordan kunne det gå til, at retten slet ikke indkaldte et vigtigt vidne for Bent Jensen nemlig tidligere PET-chef Ole Stig Andersen?”
Der er ifølge Ole Hasselbalch nok af ubesvarede spørgsmål i et forløb, der med hans egne ord ligner et forsøg på at fælde en moralsk dom over Den Kolde Krig.
Havde gerne ført sagen
På pressemødet kom det også frem, at Ole Hasselbalch tidligt i forløbet havde gjort Bent Jensen opmærksom på, at dennes advokat – Ole Ravnsbo – ikke var den rette til at føre sagen.
”Han er ikke kendt for at have beskæftiget sig med Den Kolde Krig, sagde Ole Hasselbalch og tilføjede, at han selv vil gøre alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe Bent Jensen.
Når hjælpen nu kommer i form af en bog, der fremlægger flere dokumenter end dem, der blev lagt til grund for dommen, skyldes det kun én ting: Ole Hasselbalch har ingen advokatbestalling og dermed ingen mulighed for selv at føre sagen for Bent Jensen. Havde han haft det, ville situationen have været en anden lød det:
”Bent Jensen ville være blevet frikendt, det er jeg ikke i tvivl om.”
Læs mere om bogen, ”Dragsdahl-sagen: KGB og historieforskningen” her.
