De anklagede risikerer at få tre års fængsel.
Chefredaktør Carsten Juste fra Jyllands-Posten kan ikke tage anklagerne alvorligt og mener, at det må være en sag for det dansk-egyptiske dialoginstitut i Kairo at bringe misforståelsen ud af verden.
Men han ser formentlig for lyst på situationen. Det er nemlig allerede meddelt, at lignende retssager vil gå i gang i flere andre muslimske lande i næste uge. Og i betragtning af disse landes store indflydelse i FN, risikerer Danmark at få alvorlige problemer.
De nye retssager er atter en bekræftelse på, at Muhammed-sagen aldrig går over, men er en lille brik i den krig mod Vesten, som islam indledte med den iranske revolution i 1979. Enhver fornærmelse af profeten – eller rettere af de muslimske "lærde", der hævder at være fornærmet på hans vegne – bliver stående til evig tid. De formastelige vil være hjemfaldne til straf, så længe de lever.
Aktionen i Jordan viser atter en gang, at islams magthavere sætter alt ind på at undergrave ytringsfriheden i Vesten og dermed bane vejen for det totalitære diktatur, som er deres endemål.
Allerede i 2006 bemærkede en af verdens førende islam-kendere, Bernard Lewis, at de voldsomme reaktioner på Muhammed-tegningerne rundt om i den muslimske verden måtte betyde, at islams herskere nu betragter Europa som koloniseret område. Som en del af Islams Hus, hvor sharia-loven gælder, og hvor indbyggerne derfor ikke har ret til at leve efter menneskeskabte love og forfatninger.
De bebudede retssager bekræfter, at islam betragter sig som vores overherre med ret til at påtvinge os denne ideologis mentalitet, politiske system og retsorden.
I den forbindelse er det bekymrende, at en af de anklagede redaktører, Politikens Tøger Seidenfaden, benytter Jordans aggressive skridt til at fordømme – ikke dem der går til angreb på vore frihedsrettigheder, men Danmark for at have håndteret Muhammed-krisen forkert. Det er altså vores egen skyld, at Jordan falder over os.
Endnu værre er chefredaktørens supplerende forklaring i Radioavisen kl. 12 den 22.4.: Når Politiken havde valgt at gengive nogle af tegningerne, skete det på grundlag af rent journalistiske kriterier og skyldtes aldeles ikke noget ønske om at fornærme profeten. Man forstår på Seidenfaden, at hvis hensigten havde været at fornærme profeten, så ville den voldsomme arabiske reaktion have været velbegrundet.
En sådan argumentation er endnu farligere for ytringsfriheden end de arabiske optøjer, handelsboykotter og retssager. I Danmark gælder dansk lov baseret på vores frie forfatning og dermed på vore grundlæggende frihedsrettigheder. Blandt vore rettigheder er retten til satire, spot, forhånelse og latterliggørelse. Der findes i Danmark ingen lov, der beskytter borgerne mod at blive fornærmede eller til grin, og vi skal ikke have en sådan lov indført ad bagdøren gennem fremmed påtrykning.
Hvis udenlandske magter mener, at de har ret til at påtvinge os retsnormer, der har medført undertrykkelse, fordummelse og tilbageståenhed overalt, hvor de er trængt frem, så må det være vores regerings opgave at gøre dem klart, at vi ikke betragter Danmark som en del af deres kalifat.
Og så må regeringen mobilisere alle kræfter for at give de jordanske og andre diktaturtilhængere et så massivt og umisforståeligt svar, at de tænker sig om en anden gang, før de prøver at undergrave vores demokratiske orden.
Ingen undskyldninger for ytringsfriheden!
Ingen dialog med diktaturtilhængere!
