I DR 2's Deadline 21/6 udtalte jeg, at "Cepos har påvist, at 80 procent af de herboende muslimer vil begrænse ytringsfriheden, så man ikke kan fornærme deres profet", "Nationalbanken har udregnet, at muslimer koster 2 mio. for den danske stat" og at "over halvdelen af de indsatte i danske fængsler har muslimsk baggrund". Udtalelserne er blevet kritiseret i bl.a. P1's Orientering 23/6 for at være overdrevne.
Debatten i Deadline 22.30 varer kun 8-9 minutter, og tiden til at svare er derfor særdeles kort. De mange mellemregninger er derfor helt umulige at opremse i sådan en type debat. Og mellemregninger er der brug for, eftersom vores politikere har forbudt Danmarks Statistik at opgive de virkelige tal direkte. Derfor er jeg glad for at mine påstande er kommet op igen, så der er mulighed for at uddybe dem:
Ytringsfrihed
Hvad angår min påstand om, at 80 procent af de herboende muslimer ønsker at kriminalisere kritik af deres profet, så indrømmer jeg hellere end gerne min fodfejl: Det var ikke Cepos, som havde lavet undersøgelsen, men Capacent som havde lavet undersøgelsen: ”Ifølge en ny undersøgelse, som Capacent har lavet for DR, mener 80 procent af muslimerne i Danmark, at offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne burde have været forbudt.” (Berlingske Tidende, d. 28. april 2009) “Løkke uenig med danske muslimer“.
Selvom jeg egentlig ikke var nervøs under debatten i Deadline, så glippede det altså (Cepos/Capacent - begge starter med "c" og har en s-lyd i anden stavelse, og jeg tror de fleste som har deltaget i en livlig debat på live-tv kan tilgive mig den bommert). Jeg har gjort Astrid Fischer fra Orientering opmærksom på tallene, men hun afviser at bringe en berigtigelse i Orientering. Hendes argument er, at jeg jo sagde forkert angående hvilket analysefirma, der havde lavet undersøgelsen. At mit tal er korrekt, og Orienterings kritik derfor burde være formuleret mindre skarpt, vil hun ikke forholde sig til. Orientering/DR har formentligt sine grunde.
Okay. Den om danske muslimers ønske om radikale ændringer i Grundloven var nem at gøre rede for. Nu bliver det kompliceret, så hold tungen lige i munden:
Hvad koster det?
Orientering har også kritiseret mig for at sige, at den gennemsnitlige muslim koster to mio. kr. Faktisk vil jeg gå så langt som at påstå, at to mio. er alt for lavt sat.
Årsagen til, at sådan et tal om udgifterne til indvandrere og flygtninge er interessant er selvfølgelig, at vi borgere har brug for så mange oplysninger som muligt, hvis vi skal være oplyste og kompetente demokrater. Tilstrækkelige oplysninger er grundlaget for at vi som vælgere kan sætte vores kryds ud for det parti, som vi mener der har den mest troværdige vurdering af de problemer vi står overfor i Danmark og Verden.
Her kommer baggrunden for mine beregninger:
Indvandrere fra mindre udviklede lande koster ca. 30.000 kr. årligt (lig med 2 mio. kr. efter 67 år)
I Cepos’ rapport ”Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser” (kilde: Cepos, d. 1. maj 2009) ”Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser” fastslår tænketanken:“For indvandrere fra mindre udviklede lande er der tale om et negativt nettobidrag af størrelsesordenen 29.600 kr. pr. år, at personen er i Danmark. For efterkommere fra mindre udviklede lande udgør det negative nettobidrag 29.000 kr. pr. år”.
De 29.600 kr. løber op i 2 mio. kr. efter 67 år. Det negative nettobidrag skyldes først og fremmest lavere deltagelse på arbejdsmarkedet og dertil større forbrug af offentlige ydelser. Det lille fald i udgifter for 2.-generationsindvandrere betyder, at de skal leve 69 år i Danmark, førend beløbet runder de 2 mio. kr.
Cepos’ egen konklusion i rapporten er i øvrigt: ”De negative nettobidrag for indvandrere og efterkommere er udtryk for konsekvenser af politiske valg, idet de primært skyldes den førte indvandrings-, social- og arbejdsmarkedspolitik, der dels tiltrækker indvandrere med beskedne formelle kvalifikationer, dels fastholder mange indvandrere i det sociale ydelsessystem.”
Nationalbanken: Prisen for 5.000 indvandrere fra mindre udviklede lande er 10 mia. kr. (lig med 2 mio. kr. pr. indvandrer).
Nationalbanken offentliggjorde sidste år en rapport som viste, at ikke-vestlige indvandrere koster enorme beløb for den danske stat: ”Nationalbanken har ladet foretage beregninger over konsekvenserne af forskellige former for indvandring for de offentlige budgetter. Beregningen vedrører 5.000 flere indvandrere hvert år fremover, hvilket medfører, at indvandrernes andel af både befolkning og arbejdsstyrke vil være stadig stigende.
Hvis der er tale om indvandrere fra mindre-udviklede lande vil det forværre de offentlige budgetter så meget, at der enten skal spares knap 10 milliarder kroner om året, eller også skal skatterne stige med et tilsvarende beløb.” (kilde: Weekendavisen, 26. september 2008 “Nationalbanken om indvandring: Sats på superindvandring”). Hver gang vi får 5.000 skal skatteyderne altså betale 10.000.000.000 kr. Det giver 2 mio. kr. pr. indvandrer.
Hvem er så de dyre indvandrere fra ”mindre udviklede lande”? Som man kan læse, så opererer både Nationalbanken og Cepos med kategorierne udviklede og mindre udviklede lande. Her er Danmarks Statistiks oplistning af, hvad disse to kategorier betyder: ”Mere udviklede lande og mindre udviklede lande er hentet fra FN's definition fra 1994 (Developed Countries and Less Developed Countries).
Mere udviklede lande består af alle europæiske lande ekskl. Tyrkiet, Cypern, Aserbsjdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. Desuden indgår landene USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand.
Mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande.” (kilde: Danmarks Statistik ”Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere”. Samtlige muslimske lande hører altså ind under kategorien mindre udviklede lande.
Chef for Danmarks Statistik Jan Plovsing har i en kronik i Jyllands-Posten ”Store forskelle i integration” gjort rede for, at der inden for gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande er markante forskelle. Her peger han på, at indvandrere fra en række muslimske lande er langt mindre aktive på arbejdsmarkedet end indvandrere fra ikke-muslimske mindre udviklede lande: "Jo længere tid indvandrerne har opholdt sig her i landet, jo højere beskæftigelsesfrekvens. Det gælder for indvandrere fra de fleste lande og viser, at integration normalt tager tid. Desværre ses denne udvikling kun svagt, når det gælder indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak. Selv med en opholdstid i Danmark på 10-15 år er kun 29-37 pct. i beskæftigelse. Med den samme opholdstid er det 67-79 pct. af indvandrere fra Filippinerne, Kina, Thailand og Sri Lanka, som har arbejde. Det er i øvrigt samme niveau som indvandrere fra vestlige lande.” (Kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008 ”Store forskelle i integration”.)
Det er altså helt rimeligt at konkludere, at den gennemsnitlige muslimske indvandrer/flygtning koster 2 mio. kr. for den danske stat.
Det bliver dyrere
Udover de gennemsnitlige 2 mio. kr. skal der så i øvrigt lægges en hel del udgifter til bl.a.:
Specialundervisning: 64 procent af alle skolebørn med arabisk baggrund er analfabeter efter færdiggjort dansk folkeskole – og lignende tal gælder for matematik og naturvidenskab (kilde: Rockwool Fondens forskningsenhed, maj 2007 “Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere“).
Fængsler: Prisen på en plads på en sikret institution er omkring 6.000 kr. i døgnet (kilde: Socialportalen “Pladser på lands- og landsdækkende institutioner” (s. 12)).
Social- og integrationsarbejdere: F.eks. fik Nørrebro 220 mio. kr. sidste år til socialt arbejde og socialborgmester Mikkel Warming har allerede bebudet større udgifter til næste år (kilde: JP, d. 5. marts 2009 “Skyderier trods massiv indsats“).
Sygehuse: Forskning i sygdomme blandt indvandrere/flygtninge fra bl.a. Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak, Pakistan, eks-Jugoslavien og Libanon/Palæstina konkluderer: ”Stor landsdækkende undersøgelse afslører, at etniske minoriteter lider af de samme langvarige sygdomme som danskere, men i langt større omfang.” (kilde: Dagens Medicin, d. 8. september 2008) “Indvandrere er mere syge end danskere”.
Hvor mange indvandrere?
Hvor mange indvandrere fra mindre udviklede lande kom der så til Danmark sidste år? Jeg har ikke tallene for hele 2008 (men de burde være nemme at finde på Danmarks Statistik), men i sidste kvartal af 2008 flyttede 3401 ikke-vestlige indvandrere til landet (kilde: Jyllands-Posten, d. 9. februar 2009) “Rekordstor indvandring“. Der er sikkert også nogen som flytter ud, men de fleste formentligt. F.eks. er antallet af tyrkere i Danmark 10-doblet fra 6.173 i 1973 til 57.129 i 2008 – selvom Danmark lukkede for indvandring i 1973. Ifølge Weekendavisen skyldes denne voldsomme udvikling familiesammenføringer og tyrkeres høje fødselstal (kilde: Weekendavisen, d. 23. januar 2009 “Gamle og nye europærere: Svøm eller synk”).
Alle er velkomne til at gange 3401 med fire (fire kvartaler på et år) og så sætte antallet af ankomne ikke-vestlige indvandrere i forhold til tallene fra Cepos og Nationalbanken. Resultatet bliver lige i omegnen af en Storebæltsbro om året. Og så skal vi regne med, at EUs Metock-dom vil øge tallene i fremtiden. De penge kunne vi godt bruge andre steder – og ikke kun til broer.
Muslimer i fængsel
Puha. Er du nået hertil, så er du enten helt vildt nørdet med fakta om indvandrere (ligesom jeg) eller også er du bare en meget tålmodig person. Ros skal du have! Vi er nået til min påstand om, at over halvdelen af fangerne i danske fængsler har muslimsk baggrund.
Før vi går videre skal jeg her først undskylde for min eneste reelle bommert i Deadline: I Deadline burde jeg have sagt, at mit tal for andelen af muslimer i fængsler gælder ungdomsfængsler, og ikke fængsler generelt. Det var en dum fejl. Mine kritikere har ikke forsømt muligheden for at udnytte min fortalelse. Og det eneste jeg kan gøre er at indrømme og undskylde. Det er hermed gjort.
Min eneste undskyldning er, at min forberedelse til debatten var for tidspresset (det skal ikke ske igen!). Jeg trøster mig med, at det faktisk sker ret tit (af en eller anden grund har DR dog i mit tilfælde valgt at bruge masser af tid på det i Orientering og andre programmer: Som Olav Skaaning Andersen sagde i forbindelse med Informations forbavsede reaktion på DRs voldsomme fokusering på min fortalelse, så kunne DR ”ikke lave andet”, hvis de skulle berigtige alle fejl, som sker i deres udsendelser (kilde: Information, d. 25. juni 2009) ”Farcen i DR fortsætter”.
De skjulte tal
Når det så er sagt, så lad os gå lidt i dybden – for tallene er særdeles interessante alligevel. Hvad angår antallet af muslimer i danske fængsler, så er der reelt ingen som kender det. Årsagen er, at man fra politisk side har nedlagt forbud mod at registrere personer efter religiøs overbevisning. Derfor ved vi f.eks. ikke nøjagtigt, hvor mange muslimer der bor i Danmark, og heller ikke hvor mange af dem der er straffede. Man kan højest registrere personer efter national herkomst (f.eks. fra USA eller Irak), og disse falder ind i statistikkerne under kategorier som indvandrere eller flygtninge, fra udviklede og mindre udviklede lande osv. Men ikke under f.eks. kristne og muslimer.
Man kan selvfølgelig spørge folk, om de selv praktiserer ene eller anden religion. Mine egne erfaringer fra Sønderbro er dog, at mange kriminelle muslimer ikke oplever sig selv som ”praktiserende” religiøse, hvis man spørger dem. Som jeg har beskrevet i min bog Blandt kriminelle muslimer. En psykologs erfaringer fra Københavns Kommune, så har opvækst i den muslimske kultur alligevel en afgørende betydning for ens udvikling som menneske – praktiserende eller ej, religiøs eller ej.
Indvandrere og flygtninges børn kaldes i fagtermer for efterkommere og registreres som sådan (f.eks. efterkommere af indvandrere fra USA eller flygtninge fra Irak). Men når vi kommer til 3., 4. osv. generation, så registreres folk som ”danskere”. Derfor har en meget stor andel af de personer, som ifølge Danmarks Statistik er danskere faktisk muslimer, og i langt de fleste tilfælde opdragede efter muslimsk kultur og religion. De psykologiske konsekvenser af denne opdragelse har jeg beskrevet detaljeret i ovennævnte bog.
Ungdomsfængsler: 70 procent
De tal jeg har taget udgangspunkt i, når det gælder andelen af fængslede i ungdomsfængsler, baserer sig dels på egne observationer fra mit arbejde med kriminelle, dels Teori- og Metodecentrets rapport Projekt Fokus (Information, d. 2. maj 2009 "Flygtninges krigstraumer gør deres børn kriminelle"), og dels på en række øvrige statistikker omkring kriminalitet.
I ungdomsfængslet Sønderbro, hvor jeg selv har arbejdet, var omkring 70 procent af muslimsk herkomst. Teori- og Metodecentret bekræfter mine observationer i ovennævnte rapport, hvor de efter en gennemgang af alle landets ungdomsfængsler (herunder altså også Sønderbro) fastslår, at syv ud af 10 indsatte har etnisk baggrund. Dette passer fint med, at 67 procent af kriminaliteten i f.eks. København begås af indvandrere (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“.
Voksenfængsler: 19 procent?
Det officielle tal for andelen af muslimer i danske voksenfængsler (ikke kun ungdomsfængsler) er 19 procent (Kristeligt Dagblad, d. 3. juli 2008) ”Danske fængsler får mere fredagsbøn”
Men jeg mener, at det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved dette ”officielle” tal. Årsagen er, at jeg har mere end svært ved at forestille mig, at forholdet mellem indvandrere/danskere i danske fængsler pludselig skulle vende fra 70/30 til 19/81, når vi bevæger os fra ungdomsfængsler til voksenfængsler.
Hvad mener du, kære læser – lyder det logisk? Er det ikke værd at gnide sig lidt skeptisk på hagen over denne mystiske forvandling af ”blandingsforholdet” i danske fængsler? Kan det virkelig passe, at ingen af de 81 procent ”danskere” er opvokset i familier, som har sine aner i muslimske lande? Lad os undersøge sagen:
Dybere ned i tallene
Teori- og Metodecentret bruger kategorien "etnisk baggrund", og den er selvfølgelig ikke det samme som "muslimsk baggrund". Men hvis man så kigger på netop Danmarks Statistiks oversigter over, hvilke etniske grupper der begår kriminalitet, så får man et klart billede af, at langt, langt størstedelen af de fængslede indvandrere har muslimsk baggrund (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008 ”Store forskelle i integration”):
På Danmarks Statistiks top-10 over kriminelles oprindelseslande besætter muslimske lande de første otte pladser. Først på en niendeplads kommer vietnamesere efterfulgt af danskere helt nede på en 10. plads. Den nævnte top-10 er over grove forbrydelser (straffelovssager) som oftest er de forbrydelser der ender med fængselsstraf.
Interessant nok er der i denne oversigt sågar taget højde for sociale og økonomiske faktorer. Det er værd at tage dette faktum i betragtning, for personer med muslimsk baggrund ligger generelt lavt når det kommer til både uddannelse (kilder: Videnscenter for Integration i Randers, maj 2005 “Unge, uddannelse og integration“; Rockwool Fondens forskningsenhed, maj 2007 “Etniske elever i klasserne gør ikke danske børn dårligere“) og arbejde (kilde: Jyllands-Posten, d. 19. december 2008: "Store forskelle i integration", Udlændingeservice “Indvandrere og efterkommere i tal - svar 6“). Tager man ikke højde for disse faktorer, ligger kriminalitetsindekset for muslimer altså reelt endnu højere.
En stor del af ”danskerne” er i virkeligheden muslimer
Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig i denne sammenhæng: Hvor mange af gruppen "danskere" kommer så i virkeligheden fra muslimske familier?
Danmarks Statistik ved det formentligt, men som sagt har de forbud mod at offentliggøre tallene, fordi de ikke må registrere personer efter religiøs overbevisning. Mit eget bud er, at andelen af 3., 4. osv. generationsindvandrere med muslimsk baggrund som har begået kriminalitet er særdeles høj. Fakta peger nemlig på, at muslimske indvandrere bliver mere kriminelle, jo flere generationer de har været i Danmark:
Tal fra Danmarks Statistik offentligtgjort i rapporten "De voldelige efterkommere" (af kulturpsykolog, cand. pæd. psych. Kirsten Damgaard og børneforsker, cand. rer. soc. Carsten Ringsmose viser, at efterkommere (altså 2. generationsindvandrere) er hele 83 procent mere kriminelle end deres forældre).
Der er altså en voldsom stigning i kriminalitet fra 1. til 2. generation. Hvordan med 3. generation? Kunne det ikke være interessant at få at vide? Står det til vores politikere, så må vi ikke få det at vide.
En anden opgørelse angående forskellen på kriminalitet mellem 1. og 2. generationsindvandrere mellem 20-29 år viser, at mens 12,5 procent 1. generationsindvandrere blev idømt en eller flere domme i 2005, så gjaldt det hele 22 procent for 2. generation (Nyhedsavisen, d. 19. januar 2008 ”Unge efterkommere er de mest kriminelle”. I 2006 var tallet for 2.-generationsindvandrerne steget til 23 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere” Det betyder reelt, at omkring 1 ud af 4 muslimske indvandrer mellem 20 og 29 år blev straffet i 2006. Tallet er stigende, og hvor højt bliver tallet mon i 2009?
I 2006 var overrepræsentationen blandt 1. generation på 32 procent, mens 2. generation har en overrepræsentation på hele 92 procent (kilde: Jyllands-Posten, d. 17. juni 2008) ”Øget kriminalitet blandt indvandrere”. Hvor stor er overrepræsentationen for 3. og 4. generation – som altså kategoriseres som ”danskere”?
Disse tal er som sagt fra 2005 og 2006, men siden da er der sket en voldsom stigning i indvandrerkriminalitet: Andelen af indvandrere set i forhold til danskere blandt ungdomskriminelle steg i København med 20 procent alene i 2008 (kilde: Politiken, d. 31. august 2008) “Unge nydanskere fylder op i Dommervagten“. Det er et tal, som helst skulle burde være faldet - og en stigning på 20 procent er ganske enkelt helt vanvittig. Men desværre også virkelighed: Antallet af danskere i danske fængsler er faldende, og antallet af muslimske er kraftigt stigende.
3. og 4. generation
Kriminaliteten blandt muslimske indvandrere er faktisk nødt til at være helt ekstremt høj for at kunne trække statistikken for indvandrere så langt op over gennemsnittet. Vores mange ikke-muslimske indvandrere begår nemlig 30-50 procent mindre kriminalitet end gennemsnittet. (kilde: Danmarks Statistik, ”Indvandrere i Danmark 2008)”.
Og hvad så med 3. og 4. osv. generation? Hvor stor en andel af de 81 procent danskere, som er i danske fængsler, har i virkeligheden en muslimsk baggrund (også selvom de måske ikke ser sig selv som praktiserende muslimer, hvis de bliver spurgt)? Jeg mener, at det er rimeligt at antage, at andelen er betragtelig. Jeg ville være dum – og det var jeg… - hvis jeg skråsikkert sagde, at voksenfænglser i virkeligheden har mere end 50 procent muslimer. Men jeg er sikker på, at procenten af muslimer er højere end 19 procent (selvom 19 procent også er højt: det er en overrepræsentation på 530 procent hvis vi siger, at denne befolkningsgruppe kun udgør 3 procent af befolkningen).
I øvrigt, bare til sammenligning: Andelen af muslimer i franske og spanske fængsler er 70 procent (kilder: Washington Post, d. 29. april 2008 “In France, prisons filled with muslims“ og Islamicawakening.com) "Spain Uses Interpreters to Monitor Muslim Inmates"
Løsningen
Vi kan håbe på, at vi får flere politikere med erfaring og medfølelse med de mennesker, som lever i kulturer der ikke formår at ruste dem til et succesfuldt liv i vores frie, demokratiske og humanistiske samfund. Sådanne politikere vil forhåbentligt, som jeg, ønske, at vi kunne støtte dårligt integrerede muslimer til at flytte tilbage til lande, som hvor de kan opleve større gensidig forståelse og respekt, og dermed skabe sig et lykkeligere liv i bedre harmoni med omgivelserne.
Og hvad kan vi udlede af hele missæren? Vi kan udlede, at vi har brug for langt mere præcise tal når det kommer til indvandrere og flygtninge i Danmark! Mit eget store ønske er, at et flertal i Folketinget beslutter at fjerne den informationsbarriere der ligger i registreringen af menneskers religiøse tilhørsforhold. Dette vil kunne fjerne myter og give et reelt billede af problemerne. Samtidigt er det den eneste reelle måde, hvorpå vores politikere kan give vælgerne et reelt billede af forholdende, og dermed give vælgerne et tilstrækkeligt grundlag for at kunne sætte et kryds ved det parti, de mener har den bedste løsning på problemerne. Man har ikke denne informationsbarriere i Tyskland og mange andre lande.
Det kunne være interessant at høre folketingspolitikere om, om ikke det var på tide at løfte denne informationsblokade i Danmark.
