"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Love mod hadefulde ytringer udbredes i Europa, men ifølge Frankrigs forfatningsdomstol er man gået for langt

12. december 2020 - Artikel - af Kirsten Valeur

Censurtrenden og angsten for at blive krænket af andres ytringer griber om sig i Europa, hvor stadigt flere lande indfører lovgivning mod "hadtale". Senest har Østrig vedtaget en lov, der pålægger private aktører at censurere borgere og begrænse ytringsfriheden på statens vegne, men det franske parlaments forsøg på noget tilsvarende er nu blevet blokeret af højesteret, der i alt væsentligt har erklæret det forfatningsstridigt.

Østrigs regering har fremsat et udkast til en forbundslov om "foranstaltninger til beskyttelse af brugere på kommunikationsplatforme (lov om kommunikationsplatforme; KoPl-G)", der på nationalt plan reelt vil begrænse ytringsfriheden på f.eks. Facebook, Google og Twitter, når disse platforme tilgås i Østrig. Staten vil derved bekvemt pålægge private aktører at censurere borgere og begrænse ytringsfriheden på statens vegne.

Lovforslaget begrundes således: "Den væsentligste anledning til udarbejdelsen af det foreliggende lovudkast er den foruroligende udvikling, at internettet og de sociale medier ud over fordelene, som disse nye teknologier og kommunikationskanaler har bragt med sig, også har skabt en ny form for vold og had på internettet i form af alt lige fra fornærmelser, udskamning og misinformation til volds- og mordtrusler. Angrebene er hovedsageligt baseret på racistiske, fremmedfjendske, kvindefjendske og homofobiske motiver. Der er behov for en omfattende strategi og en pakke af foranstaltninger, der rækker lige fra forebyggelse til sanktioner. Denne strategi bygger på de to søjler platformsansvarlighed og offerbeskyttelse, hvorved det foreliggende lovudkast vedrører sikringen af platformsansvarlighed."

En hård straframme
Lovforslaget retter sig mod større udbydere af kommunikationsplatforme, der har mere end 100.000 brugere og en omsætning på mere end 500.000 euro. Der skal etableres en effektiv procedure for brugeres anmeldelser af ulovligt indhold. "Åbenlyst ulovligt" indhold skal blokeres eller slettes inden for 24 timer, mens andet strafbart indhold skal fjernes inden syv dage.

Udbydernes af de store kommunikationsplatforme skal udfærdige rapporter om deres håndtering af anmeldelser af ulovligt indhold.

Hvis udbyderen på systematisk vis ikke lever op til sine forpligtelser, skal tilsynsmyndigheden i første omgang komme med en advarsel og forlange forbedringer. Retter de stadigvæk ikke ind, bliver de pålagt en bøde, der afhængigt af overtrædelsens karakter kan beløbe sig til op mod 10 mio. euro (74 mio. kr.).

Lignende love i Tyskland og Frankrig
Lovforslaget er i tråd med flere europæiske love mod hadefulde ytringer, der er blevet vedtaget i løbet af de seneste år:

Tysklands censurlov NetzDG fra 2018 påbyder udbyderne af sociale medier skal fjerne eller blokere indhold, der bryder loven, inden for 24 timer eller højst 7dage. Overholder de ikke dette, risikerer de tårnhøje bøder på op til 50 mio. euro.

Frankrig implementerede i  foråret 2020 den såkaldte Avialov, der giver udbydere af internetplatforme 24 timer til at fjerne "hadefuldt indhold", hvormed der menes tilskyndelse til had og diskriminerende krænkelser på grund af race, religion, etnicitet, køn, seksuel orientering eller handikap. I modsat fald risikerer de ifølge den vedtagne lovtekst bøder på op til 1,25 mio. euro eller 4% af deres globale omsætning.

Fortalere for at udbrede stramningerne i Europa
Østrigs sammenslutning af digitale serviceudbydere (ISPA) repræsenterer mere end 200 virksomheder, herunder Facebooks landekontor i Østrig og Googles afdeling i Tyskland. ISPA byder lovforslaget velkomment, men opfordrer til, at der vedtages fælles europæiske standarder på området: "Kun en ensartet europæisk lovgivning vil sætte en vellykket standard og gøre sig gældende på verdensplan. Vi kommer ikke videre med ukoordinerede individuelle forløb."

Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) lægger i forvejen pres på de europæiske lande. ECRI er et tilsynsråd under Europarådet og overvåger rådets 47 medlemslande. Hvert 5. år bliver det enkelte land evalueret. I den seneste landerapport for Østrig, der udkom i sommer, roses Østrig for, at de i 2017 oprettede rådgivningscentret #GegenHassimNetz (Mod Had på Nettet) for ofre og vidner til had på nettet. "IT-sikkerhedsportalen, der er et tværministerielt initiativ, giver desuden et overblik over effektive præventive tiltag, rapporteringsmekanismer, såvel som rådgivningscentre om hadefulde ytringer".

Den franske forfatningsdomstol fastslår, at Avialoven går for langt
Den franske pendant til det østrigske lovforslag, Avialoven, er af den franske forfatningsdomstol blevet undersøgt for, hvorvidt den er i overensstemmelse med landets forfatning. Domstolen udgav i sommer en pressemeddelelse herom:

"Paragraf 11 i menneskerettighedserklæringen fra 1789 lyder: 'Den frie tanke- og meningstilkendegivelse er en af menneskets dyrebareste rettigheder; enhver kan tale, skrive og trykke frit, men skal ved misbrug af denne frihed stå til ansvar i de tilfælde, loven bestemmer.' Det kan af disse bestemmelser udledes, at denne rettighed, med nutidens kommunikationsmidler, og set i lyset af den generelle udvikling af kommunikationstjenester på nettet, såvel som vigtigheden af disse tjenester for at kunne deltage i det demokratiske liv og udtrykke sine ideer og meninger, indebærer friheden til at have adgang og kunne udtrykke sig hos disse tjenester (…)

"Friheden til at udtrykke sig og kommunikere er særligt dyrebar, fordi dens udøvelse er en forudsætning for demokratiet og en af garanterne for, at de andre frihedsrettigheder respekteres. Det følger deraf, at indgreb mod udøvelsen af denne frihed skal være nødvendige, afpassede og proportionelle med det ønskede mål."

Domstolen konkluderer på baggrund af "vanskeligheder med inden for tidsrammen at vurdere, hvorvidt det anmeldte indhold er åbenlyst ulovligt, den pålagte straf lige fra det første lovbrud og manglen på en konkret årsag til ansvarsfritagelse, at de anfægtede bestemmelser kun kan tilskynde udbyderne af internetplatforme til at fjerne anmeldt indhold, hvad enten det er åbenlyst ulovligt eller ej. Bestemmelserne er derfor et indgreb mod friheden til at ytre sig og kommunikere, og indgrebet er hverken afpasset, nødvendigt eller proportionelt."

Forfatningsdomstolen har tilbagerullet 10 ud af 19 paragraffer i Avialoven og har reelt tømt loven for indhold.

Reaktioner på forfatningsdomstolens kendelse
Formanden for senatets retsudvalg, Philippe Bas, udtalte efter forfatningsdomstolens kendelse: "Vi vedtager for tit dårlige love med gode intentioner. Platforme på nettet bør ikke censurere ytringsfriheden."

Cyrille Dalmont fra den liberalkonservative tænketank Thomas More-instituttet, siger i et interview i Le Figaro: "Det er noget nonsens at straffe en følelse. Man er inde og røre ved menneskets inderste tanker. Hvorfor ikke også forbyde kærlighed eller empati, lige som i Fagre Nye Verden? Ved at tage et sådant skridt åbner man porten til skabelsen af en juridisk doktrin om "den gode borger" (den, der tænker godt) i modsætning til "den dårlige borger" (den, der tænker dårligt). Det ville være at nærme sig, ganske vist mere lempeligt og uartikuleret, tanken om at opdrage befolkningen til vores alles bedste, som er logikken bag systemet med "socialkredit", som Kina lancerede i 00'erne."

Parlamentsmedlem Laeticia Avia, der har lagt navn til loven, har dog ikke "opgivet kampen for at beskytte internetbrugere, ofre og vidner til had på nettet."

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt