I går mødtes LA-folketingskandidat Ole Birk Olesen med liberale Rune Selsing til en dueldebat om indvandring og islam. Læs Kit Louise Strands beretning.Borgerlige brudflader
At der er store brudflader i den borgerlige lejr, blev skåret ud i pap i går på Københavns Rådhus.
Her havde Liberal Alliance inviteret til debatmøde, og bedt Ole Birk Olesen og Rune Toftegaard Selsing duellere på synspunkter om indvandring, islam, værdipolitik og liberalisme.
Ole Birk Olesen (OBO), der er redaktør for netavisen 180Grader og folketingskandidat for Liberal Alliance lagde ud med et oplæg i forlængelse af de synspunkter, han for flere år tilbage fremsatte i sin bog Taberfabrikken.
Det er en aldeles glimrende og anbefalelsesværdig bog og et tiltrængt spark til en selvfed velfærdsstat, der - trods tyrkertroen på at arbejde i det godes tjeneste - i stort omfang bidrager til at skabe flere tabere, der lukrerer på de offentlige kasser.
Swim or sink
I forhold til udfordringerne med integration lagde OBO ud med at foreslå løsninger, som vi ville kunne være bekendt. Han nævnte i den forbindelse den amerikanske "swim or sink"-model som en mulighed for at gøre indvandrere, men for den sags skyld også etnisk danskere, selvforsørgende.
Folk skal, mente OBO, på forhånd kende til vores krav om selvforsørgelse, hvilket uvilkårligt vil tjene som et filter for udlændinge. Samtidigt skal folk, der bosætter sig her, have følelsen af at miste noget, når/hvis de opfører sig uhensigtsmæssigt.
Som årsager til den lave erhvervsfrekvens for udlændinge pegede OBO især på en sammenpresset lønstruktur og på velfærdsydelsernes alt for høje kompensationsgrad for industriarbejdere som to overvejende grunde til, at mange indvandrere enten ikke får fodfæste på det danske arbejdsmarked eller slet ikke finder det umagen værd at arbejde overhovedet.
Det giver ifølge OBO den udvidede problemstilling, at mange indvandrere ender i såkaldte velfærdsghettoer, bliver kulturelt marginaliserede og fastholdt i uvidenhed om danske normer.
Det var svært at være uenig med ham i dette synspunkt.
Saudiarabien og velfærdsstaten
Til gengæld var det citat af Fouad Ajami, der er professor i mellemøst-studier ved Johns Hopkins University i Washington, som OBO havde valgt at afslutte sit oplæg med, malplaceret. Citatet lyder som følger:
"Velfærdsstaten fritager folk for det moderne livs disciplin på samme måde som olien gør det i Saudiarabien og Kuwait. Begge stimulerer og befordrer ekstremistiske ideologier, fordi folk ikke behøver stå til regnskab for deres ideer i mødet med virkeligheden. Når man som Saudiarabien eksporterer ni mio. tønder olie om dagen, som ikke kræver den store arbejdsstyrke, gør det befolkningen modtagelig for de mest vanvittige ideer, og det samme gælder velfærdsstaten. Begge korrumperer deres borgere".
Velfærdsstatens mange fejl og mangler til trods finder jeg sammenligningen med Saudiarabiens hovedindtægtskilde besynderlig.
Vi stemmer trods alt hvert fjerde år ved demokratiske valg, og velfærdsstaten er dermed kun velfærdsstat, så længe der er opbakning til den i den danske befolkning. Desuden er det værd at huske på, at der stadig er et flertal af danskere, der passer deres arbejde, svarer enhver sit og ikke ligger fællesskabet til last.
Den strengt ortodokse udlægning af islam - "de vanvittige ideer" (ifølge muslimen Fouad Ajami) - der praktiseres på den Arabiske Halvø er tvunget ned over hovedet på den saudiske befolkning af Wahabi-sekten mod at samme sekt accepterer en dekadent kongefamilie på tronen, og denne - værd at bemærke - reformerede udgave af islam er desuden væsentligt ældre end fundet af olieforekomster i landet.
Økonomiske incitamenter ikke nok
Cand. polit. Rune Toftegaard Selsing (RTS), der bl.a. har en fortid i VU, kunne heller ikke være uenig i OBOs kritik af velfærdsstaten og det indlysende rigtige i som minimum at forvente udlændinges selvforsørgelse, men hævdede, at økonomiske incitamenter slet, slet ikke var tilstrækkelige at bruge overfor udlændinge, der skal integreres.
Der skal mere til: Kultur, værdier og ikke mindst en kollektiv forståelse hos danskerne af, at indvandrere, der vælger at søge lykken i Danmark, må tage hele pakken og blive assimillerede. Blive danskere med hud og hår. Og svinekød.
Det er et politisk ukorrekt synspunkt, for hvad bliver der af bestræbelsen "frihed til forskellighed" som venstreorienterede og liberale generelt hylder?
Med udgangspunkt i flere eksempler fra historien påpegede RTS, at lande med store grupper af meget forskellig religiøs observans eller etnisk herkomst aldrig kan garantere friheden for den enkelte i længden. Sådanne samfund ender i splittelse, i tab af tillid mellem borgerne og i værste fald med borgerkrig.
Balkan er et uhyggeligt eksempel. Homogenitet - en udpræget grad af enshed - er forudsætningen for mangfoldighed, hævdede RTS.
Han gav ikke meget for idealet om den værdifri stat, da en nationalstat altid vil diskriminere og hælde til visse værdier.
Og disse værdier bør vi stå ved, så vi fremstår robuste og som "den stærke hest" som Osama bin Laden flere gange har brugt som billede.
Som bud på umiddelbare tiltag på udlændingeområdet pegede Rune Toftegaard Selsing på nødvendigheden af en benhård konsekvens over for lovovertrædere, og at politi og myndigheder må droppe berøringsangsten og gribe ind i familiære forhold om nødvendigt, et evt. forbud mod hovedtørklæder på skolepiger, evt. forbud mod hovedtørklæder på kvinder i offentlige hverv og desuden at være selektiv ift. hvilke indvandrere vi lader komme ind i Danmark.
Desuden pegede han på betydningen af en fortsat diskussion og ideudveksling for at flytte holdninger og skabe debat og ny erkendelse.
Midler I ikke vil stå ved
Ole Birk Olesen var ikke fremmed overfor at sætte grænser for indvandring og overfor nødvendigheden af at måtte afveje rettigheder, hvis de var i konflikt med hinanden, men mente at økonomisk selvforsørgelse, en accept af retsstaten og respekt for den enkeltes frihedsrettigheder ville være et tilstrækkeligt succeskriterium for integration.
Enigheden var stor et stykke af vejen, men selv om ordstyreren, Torben Mark Pedersen, havde appelleret til god mødeskik hos oplægsholderne, undgik mødet desværre ikke de sædvanlige slag under bæltestedet i form af grove beskyldninger om hetz mod og overdreven frygt for visse indvandrere.
Og med bemærkningen "Jeg spørger altid, hvad det er, I vil gøre, som jeg ikke vil gøre. Det er fordi, jeg tror, at I ønsker at tage midler i brug, som I ikke vil stå ved i dag" fik Ole Birk Olesen draget flere af mødedeltagernes demokratiske sindelag i tvivl.
