Leif Blædel bryder sig ikke om reglerne

Så kom det årlige sure opstød fra Leif Blædel i Weekendavisen. Det følger så  sikkert som amen i kirken, hver gang Trykkefrihedsselskabet (TFS) har afholdt sin årlige generalforsamling, hvor Blædel dukker op med det ene formål at udbrede sine påstande om, at Selskabet afholder udgifter, der ikke er i overensstemmelse med Selskabets formål.

Efter at have rejst sine anklager, går han hvert år hjem og skriver om dem i Weekendavisen (WA).

Der er altså tale om det, som man for nogle år siden kaldte "new journalism", og som bl.a. består i, at journalisten er ophavsmand til sin egen historie. Sådan har Leif Blædel optrådt lige siden TFS's start. Han mødte op på den stiftende generalforsamling med et krav om, at enhver der ønskede det, skulle optages som medlem – åbenbart uden skelen til om vedkommende gik ind for ytringsfrihed eller diktatur. Og da forsamlingen ikke kunne føje ham på det punkt, skrev han en artikel i WA, hvor han beskyldte TFS for ikke at gå ind for ytringsfrihed.

Denne gang bringer WA et uforkortet læserbrev af Blædel på fremtrædende plads med overskriften "Utrygt", ligesom det fremgår, at "Trykkefrihedsselskabet bryder sig ikke om kontrol."

Blædel anklager direkte Selskabets formand for at drive internettidsskriftet Sappho og Det Internationale Trykkefrihedsselskab – begge har modtaget tilskud af TFS – som private "skuffeselskaber". Meningen må være, at formanden gennem disse ulovlige skuffeselskaber bruger Selskabets penge til formål, der ikke er godkendt af bestyrelsen, revisionen eller generalforsamlingen, der jo skal vedtage det årlige regnskab.    

For det tilfældes skyld, at nogen skulle tro på Blædels beskyldninger, skal jeg komme med nogle præciseringer:

Der har ikke været afholdt udgifter, som ikke er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen mener altså, at de er afholdt i overensstemmelse med TFS's formål. Vi fremlagde på  generalforsamlingen et revideret regnskab, som ikke gav den generalforsamlingsvalgte revisor anledning til kritiske bemærkninger.

Regnskabet blev på generalforsamlingen den 13. marts 2010 godkendt med stemmetallene 140 for og én (Blædel) imod, mens ingen undlod at stemme.

Det er en aldeles absurd påstand, at der skulle være afholdt udgifter, som ikke er i overensstemmelse med TFS' formål. Blædel var åbenbart den eneste deltager på generalforsamlingen, der mente noget sådant. Vi er en demokratisk ledet medlemsorganisation med en demokratisk valgt bestyrelse, og vi bestemmer naturligvis selv, hvilke udgifter vi finder det formålstjenligt at afholde.

Gjorde vi ikke det, ville medlemmerne naturligvis vælge sig en anden bestyrelse.

Blædel er også stærkt ophidset over, at han ikke kunne få sat et forslag om vedtægtsændringer til afstemning på generalforsamlingen. Forslaget, der ville forpligte bestyrelsen til at udsende årsregnskabet sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, blev afvist af den generalforsamlingsvalgte dirigent med den begrundelse, at det ikke var fremsat i overensstemmelse med vedtægterne. I øvrigt gav dirigenten Blædel ordet til at plædere for sin sag.

Hvis nogen har forslag til vedtægtsændringer, må de fremsendes med en konkret ordlyd – hvilket var tilfældet med bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer. Sådan er vore vedtægter. Det kan ikke være bestyrelsens opgave at formulere ændringsforslag fra medlemmerne. Blædel var blevet gjort opmærksom på denne fremgangsmåde og havde haft mulighed for at fremsende sit forslag i konkret form, dvs. med den ordlyd, han ønskede indføjet i vedtægterne. Det gjorde han ikke.

I øvrigt har den nyvalgte bestyrelse allerede besluttet, at Selskabets årsregnskab og budget for fremtiden vil blive udsendt sammen med den lovlige indkaldelse til generalforsamlingen, selv om det ikke kræves i vedtægterne, og selv om det ikke hidtil har været vores praksis.

For at der ikke skal være misforståelser om "offentlige tilskud" – som Blædel også er inde på i sin årlige bandbulle – så får TFS ikke offentlige tilskud og har aldrig fået dem. Der er tale om, at Kulturministeriet har oprettet en "pulje til forfatteres ytringsfrihed" på årligt 100.000 kr., som enhver kan søge til et arrangement eller lignende, der ligger inden for puljens formål. Der skal aflægges regnskab for anvendelsen af det bevilgede beløb. Det har vi gjort, og vore regnskaber er godkendt i Kunststyrelsen, der administrerer puljen.

Hvad angår TFS' støtte til Sappho og det internationale arbejde for ytringsfriheden, skal det bemærkes, at vi efter bedste evne støtter dem økonomisk, hvilket vi åbent har fremlagt på generalforsamlingerne. I øvrigt er Selskabets formand aldeles ikke (slettes:er) øverste chef for Sappho, sådan som Blædel også påstår. Den administrerende chefredaktør hedder Helle Merete Brix, Lars Hedegaard er ligeledes chefredaktør og redaktionen består derudover af Katrine Winkel Holm og Farshad Kholghi. 

Læs i øvrigt Altingets artikel om tidsskriftet. (Erik Holstein, "Havkatten i hyttefadet", oktober 2009)

At vi er stærkt engageret i det internationale arbejde – og ikke mindst i opbygningen af søsterforeninger i andre lande – burde ikke komme bag på Blædel. Det har bestyrelsen bl.a. stærkt fremhævet i flere  generalforsamlingsberetninger – uden at det har givet anledning til kritik fra andre end netop Leif Blædel. Faktisk er det vores indtryk, at medlemmerne er godt tilfredse med vores internationale indsats. Og det kan vel ikke komme bag på andre end netop Leif Blædel, da kampen for ytringsfriheden i disse år bliver stadigt mere verdensomspændende.  

På generalforsamlingen forlangte Blædel, at Sappho og Det Internationale Trykkefrihedsselskab skulle aflægge regnskaber til TFS.

Atter et absurd forlangende: Som TFS's kasserer, registreret revisor Mogens Møller Nielsen, gjorde opmærksom på, er Sappho og Det Internationale Trykkefrihedsselskab selvstændige juridiske enheder. Det ville derfor stride mod enhver regnskabspraksis, han kendte til, hvis de skulle fremlægge regnskaber på TFS’s generalforsamling.

Blædels interesse for vore regnskaber synes at udspringe af hans lyst til at sætte os i det dårligst mulige lys og derefter hænge os ud i pressen. Derudover interesserer han sig ikke det fjerneste for vores arbejde. Han kommer aldrig til vore møder eller arrangementer. Han har aldrig henvendt sig til bestyrelsen med forslag om noget, vi kunne gøre for at styrke kampen for ytringsfriheden. Han havde på generalforsamlingen ingen bemærkninger til bestyrelsens beretning om vores arbejde i det forløbne foreningsår. Og han forlod generalforsamlingen inden bestyrelsesvalget, hvor han ellers havde haft muligheden for selv at stille op eller stemme for en anden bestyrelse.