Regeringens Kommission for den glemte Kvindekamp er kommet ud i et stormvejr efter den fremsatte sin anbefaling om at forbyde muslimsk tørklæde i grundskolerne: modstanden mod anbefalingen er blevet mødt med harmdirrende beskyldninger om at angribe trosfriheden og forårsage masseflugt af muslimske piger fra skolerne (muslimske miljøer), og løftede pegefingre om, at man ikke kan bekæmpe social kontrol med social kontrol (de Radikale). Hertil kommer en prompte afvisning fra både lærere og ikke mindst Skolelederforeningen af at ville håndhæve et sådant forbud.
Det kan blive op ad bakke at få anbefalingen gennemført, selvom de fleste modargumenter hurtigt kan skydes ned: det er således ikke en del af trosfriheden at promovere sin tro i undervisningen, ligesom skolerne i fald et forbud gennemføres er pisket til at håndhæve det – og pigerne skal såmænd nok blive sendt i skole alligevel al den stund, at deres forældre generelt er ude af stand til at hjemmeundervise dem.
Værre er det med de Radikales argument, for Sofie Carsten Nielsen har faktisk ret i, at man ikke kan bekæmpe social kontrol med social kontrol. Så meget desto mindre, som langt de fleste tørklædebærende skolepiger er langt mere forankret i hjemmets tro end i det omgivende samfunds frihedsbegreber og vil opfatte det som et overgreb at skulle lægge tørklædet i skoletiden.
Og lige netop kernen i de Radikales argument rammer hårdt, fordi det også er det bærende hensyn i Kommissionens anbefaling: at ville beskytte pigerne mod deres egen kultur ud fra en fejlagtig antagelse om, at pigerne heller vil være fri for hijaben og en ligeså fejlagtig antagelse om, at man gør pigerne en tjeneste, fordi de naturligvis ville vælge dansk kultur til, hvis de fik muligheden.
Lad det være sagt med det samme: der er intet galt med Kommissionens anbefaling om at forbyde muslimsk tørklæde i grundskolen. Det er en god anbefaling, som bør følges og indføres – hellere i dag end i morgen. Problemet er begrundelsen. Et tørklædeforbud i grundskolen skal være båret af hensynet til retsstaten, samfundet og de grundlæggende demokratiske værdier, der bærer det: folkeskoler, friskoler og private grundskoler udgør nogle af samfundets vigtigste kulturbærende institutioner og derfor er det afgørende, at disse institutioner holdes fri for propaganda og symboler, der modarbejder det omgivende samfund.
Længere er den ikke.
Det er min nedslående profeti, at hverken Kommissionen eller den siddende regering kommer igennem med et tørklædeforbud i grundskolen i denne omgang. Regeringens nyvundne stramme udlændingepolitik er endnu så ny, at man endnu ikke rigtig har fundet fodfæste i hverken den eller de bærende præmisser for den, men fortsat sidder fast i 40 års fejlopfattelse af, at herboende muslimer i virkeligheden ønsker at blive danske med alt, hvad det indebærer – i stedet for at skue indad, finde egne værdier frem og stå fast på dem.
På den baggrund alene – og minksag og magtfuldkommenhed til side – kunne jeg godt unde Socialdemokraterne endnu 4 år ved magten, for jeg tror, at partiets opvågnen på udlændingeområdet er reel og at det kun er et spørgsmål om tid, før de løber børnesygdommene af sig og får styr på deres prioriteter.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
