Racismeanklager på samlebånd
Hvad har Det Radikale Venstre og Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, til fælles? Den er svær, ikke sandt? Her er svaret: De er begge blevet anklaget for racisme af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC).
Centeret med det lange navn blev grundlagt i 1993 og har siden da produceret racismeanklager på samlebånd. Enkelte af anklagerne er der kommet egentlige retssager ud af – som i Lars Hedegaards tilfælde - mens størstedelen er blevet afvist af anklagemyndigheden.
Det, at der ikke har været hold i mange af anklagerne, har dog ikke fået centeret til at holde igen. Tværtimod. Måske fordi DRC altid har kunnet regne med massiv presseomtale, når kuglerne til en ny politianmeldelse blev støbt.
Det er i tidens løb gået ud over en lang række personer, som i kraft af de blotte anklager har fået navn og rygte ødelagt.
Budget på én million kr.
Hvad, de færreste ved, er, at Københavns Kommune er med til at finansiere de mange stigmatiserende anklager. Kommunen har således gennem de seneste år flere gange udbetalt tilskud a 50.000 kr. til drift af centeret.
Derudover modtager DRC diverse frivillighedsmidler samt tilskud fra private fonde og fagforeninger. Alt i alt lander centerets budget for 2011 på én million kroner.
Det kan måske lyde som et stort budget. Men det er dog for intet at regne i sammenligning med centerets tidligere budgetter. Frem til den borgerlige regerings magtovertagelse i 2001 modtog DRC knap to millioner kr. i årlig statsstøtte.
Den glade giver var dengang Integrationsministeriet og dermed alle skattebetalende borgere i Danmark. Hvad centeret i den periode modtog fra fagforeninger og lignende står hen i det uvisse.
Rådgivning og holdningsbearbejdning
Hvad laver DRC så ud over at anklage folk for racisme og diskrimination? På sin hjemmeside giver centeret en del af svaret:
”DRC er en selvejende, uafhængig institution, der er organiseret som en fond, og som med udgangspunkt i menneskerettighedskonventionerne arbejder mod racediskrimination.
DRC kortlægger racediskrimination og giver råd, vejledning samt juridisk bistand til personer, der har været udsat for racediskrimination, eller som har været vidner hertil.”
Et nærmere kik på hjemmesiden giver en ide om, hvad det er for en slags råd og vejledning DRC tilbyder.
Europa-løsningen
Under linket ”Europa-løsningen” gemmer sig eksempelvis en detaljeret vejledning i, hvordan man omgår de danske familiesammenføringsregler. Hvor meget skal man tjene? Hvordan flytter man midlertidigt til Sverige? Og hvad forstår man ved ”reelt og faktisk samliv”? '
Disse og mange andre spørgsmål giver centeret udførlige svar på i den 27 sider lange vejledning.
Af hjemmesiden fremgår det også, at DRC’s mål ikke bare er at forfølge borgere, der har forbrudt sig mod den gode tone. Man vil også holdningsbearbejde folk:
”DRC arbejder endvidere med det holdningsskabende arbejde gennem konferencer, seminarer, kurser og debatmøder,” står der.
Man kunne måske tilføje, at centeret ikke bare benytter konferencer, seminarer kurser og debatmøder til at påvirke holdninger. Stigmatisering og offentlig brændemærkning kunne uden videre tilføjes til listen.
Humanisme som karrierevej
Hvem er så folkene bag DRC?
Ud af de 15 bestyrelsesmedlemmer springer to i øjnene: lektor Tim Jensen fra SDU og folketingsmedlem for Enhedslisten, Line Barfoed. Dertil kommer cand. jur. og ekstern lektor Niels-Erik Hansen, der er centerets nuværende leder.
Sidstnævnte har haft stor succes med at gøre de rette meninger til en givtig karrierevej.
Niels-Erik Hansen har således gennem de sidste 10 år været ansat i både Dansk Flygtningehjælp, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling og Dansk Røde Kors. Derudover er han forfatter til en række publikationer, der alle efterlyser yderligere diskriminationslovgivning i Danmark.
Af centerets pressemeddelelser fremgår det desuden, at Niels-Erik Hansen ved siden af sine mange humanitære gøremål også får tid til at være ekstern lektor ved Københavns Universitet. Her har han i en årrække undervist i Retssociologi og Ligebehandling i Folkeret og i Dansk ret.
Ligestilling med slagside
Som det fremgår af ovenstående, kerer Niels-Erik Hansen og DRC sig om de undertrykte, de forfulgte og de diskriminerede. Ligebehandling er det helt centrale begreb for DRC.
Det fik på et tidspunkt en B.T.-journalist til at undre sig over, at centeret aldrig tog etniske danskere i forsvar, når disse blev udsat for racisme eller diskrimination.
I et svar udtalte centeret:
”Vi koncentrerer os om diskrimineringen af etniske grupper, fordi det er de mest ressourcesvage. Vi går ud fra, at en etnisk dansker har andre steder at gå hen, hvis han f.eks. blive udsat for vold”.
Men har han det? Eller er det her, DRC afslører sig som en interesse- og pressionsgruppe, der udelukkende arbejder for en bestemt kategori af mennesker. En kategori der er kendetegnet ved ikke at være etnisk dansk?
Lyder det ikke en smule diskriminerende? Måske oven i købet lidt småracistisk?
Døm selv.
