"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Idealisme uden grænser

1. juli 2008 - Artikel - af Lars Hedegaard

Det er svært at forklare, hvorfor Europas politiske klasse har bragt os ud i det indvandringsmorads, vi nu er havnet i, mener Morten Uhrskov Jensen. Men det har noget at gøre med Oplysningstidens radikalt nye billede af mennesket som en tom tavle, hvorpå velmenende politikere bare skulle skrive noget godt.

Det kommer ingenlunde bag på historikeren Morten Uhrskov Jensen – forfatteren til det anmelderroste værk Et delt folk: Dansk udlændingepolitik 1983-2008 – at Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen nu atter blander sig særdeles aktivt i udmøntningen af dansk udlændingepolitik. Det er sket efter at Berlingske Tidende har kunnet afsløre, at Udlændingeservice har administreret i overensstemmelse med det danske folketings intentioner og efter bogstaven i 24-årsreglen og tilknytningskravet – og ikke efter EUs og EF-domstolens krav om, at reglen om arbejdskraftens fri bevægelighed skal anvendes til at fremme indvandringen fra bl.a. Mellemøsten mest muligt.

En gammel drøm

Som reaktion på Udlændingeservices manglende orientering om, hvordan man omgår ånd og bogstav i den danske lovgivning, har Gammeltoft-Hansen øjeblikkeligt bebudet en undersøgelse. Hermed griber hovedarkitekten bag 1980ernes og 1990ernes masseindvandring atter ind i begivenhedsforløbet. Han har tydeligvis ikke opgivet den drøm, som han allerede i sin daværende egenskab af formand for Dansk Flygtningehjælp fremlagde under et foredrag i Juridisk Forening den 28. september 1981. Her gik han ind for en "humanitær" og "liberal" reform af udlændingeretten, der indebar, at "regler bør udformes på den gunstigste måde for enkeltindividerne, hvilket her vil sige udlændingene, dem der berøres direkte af udlændingelovgivningen. ... Sigtepunktet er stadig dette: Hvor langt kan man komme i retning af et regelsystem, som mest muligt imødekommer de direkte berørtes behov og ønsker?" (citeret hos Uhrskov, s. 32).

Som Gammeltoft-Hansen beviste med den udlændingelov, som han selv skrev og fik gennemtrumfet i 1983, kom han ganske langt med at varetage "enkeltindividernes" behov – idet han åbenbart ikke regnede danskerne for "enkeltindivider" med "behov og ønsker", som det var værd at tage hensyn til.

Men det betyder ikke, at masseindvandringen ikke har haft konsekvenser for danskerne.

– Hvad siger du til den statistik, som Ritzau kunne offentliggøre har i juli måned, der viste, at 19 pct. af de indsatte i danske fængsler er muslimer?

"Tallet overrasker mig ikke. Vi har vel at gøre med en befolkning, der udgør 4,5 pct. Hvis man kikker på unge indsatte i sikrede institutioner, viser det sig, at flygtninge og indvandrere og deres efterkommere fra tredjeverdenslande er fem gange så kriminelle som deres befolkningsandel skulle tilsige. Og ser man alene på efterkommere af flygtninge, er de ti gange så kriminelle. Jeg kender ikke andre tal, der specifikt gælder muslimer, men jeg er ikke tvivl om, at de er groft overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken."

Bennedsens exit

"Det var først i 1994, at der kom kriminalitetsstatistikker opdelt på oprindelsesland, og de har siden da vist det samme entydige billede. Indtil disse tal kom frem, måtte vi ikke få noget at vide, Det betød bl.a., at Ole Espersen i Folketinget kunne påstå, at indvandrernes kriminalitet generelt var lavere end danskernes. Det samme gjaldt socialdemokraten Dorte Bennedsen, som op gennem 80erne og begyndelsen af 90erne forlangte, at der kom tal og fakta på bordet, så man kunne afkræfte påstandene om indvandrernes overkriminalitet. Så fik vi tallene, og siden hørte vi ikke mere til Dorte Bennedsen."

"Vi har efterhånden fået så mange tal, at det nu står klart, at de fleste muslimer i Danmark tilhører socialgruppe 5. Det er lige før, vi skulle opfinde en særlig socialgruppe 6 for dem. Vi har i hvert fald tal nok til, at vi i dag kan se, at vi står over for – lad os kalde dem meget, meget store udfordringer."

Morten Uhrskov henviser også til en netop offentliggjort undersøgelse af herboende muslimers vilje til at gifte sig uden for muslimernes kreds. "Så vidt jeg husker – tallet blev offentliggjort i en kronik i Politiken – svarede 95 pct. blankt nej til en sådan mulighed."

"Vi har behov for flere kvalitative og kvantitative undersøgelser, der kan belyse muslimers holdninger til samfundet. Det er en fatal mangel. Antisemitismen er formentlig overordentlig udbredt."

"Vi burde også meget mere specifikt undersøge, hvad grupper af indvandrere og efterkommere koster f.eks. de sociale systemer og sundhedsvæsenet."

"Hvis tingene ellers fungerede rimeligt i den bedste af alle verdener, så ville jeg ikke ønske at lave den slags undersøgelser, Men sådan er det jo ikke. Som landet ligger, må det være rationelt at undersøge indvandringens virkninger, for det må jo danne basis for den politik, vi fører i fremtiden."

"Med racisme har det i hvert fald intet at gøre. Hele denne diskussion drejer sig jo ikke om hudfarve, men handler om kultur."

Universiteterne har svigtet

Morten Uhrskov mener i øvrigt, at universitetsverdenen selv burde have iværksat sådanne undersøgelser. I betragtning af, at sociologer skal undersøge konfliktfelter i samfundet, er det forbløffende, så få undersøgelser, der egentlig er lavet.

– Gjorde Danmarks førende forskningsinstitution, når det gælder islam, nemlig Carsten Niebuhr Afdelingen ved Københavns Universitet, ikke opmærksom på, hvilke problemer, vi kunne forvente som resultat af masseindvandringen? Det var trods alt dem, der havde det som job at vide besked?

"Det må jeg sige nej til. Jeg er intet sted stødt på noget sådant. Det er jo påfaldende hvor lang tid, der gik, inden danske politikere fik øje på andet end det økonomiske aspekt af indvandringen – hvis man ser bort fra Mogens Glistrups rablende udtalelser om "muhammedanere". Det gælder også Fremskridtspartiet indtil langt op i 1990erne. Det kulturelle og religiøse interesserede dem ikke."

"Og i den forbindelse har det været et problem, at universiteterne udelukkende har haft en antropologisk tilgang til religionen, som altså betyder, at alt ligger til fri fortolkning, afhængigt af hvilke personer, man har med at gøre. Heroverfor kunne man have ønsket sig, at der også havde været plads til en essentialistisk holdning til islam, som havde fastholdt, at religionen altså har en kerne, og at der ikke er uendelige muligheder for at fortolke den – eller, som Jørgen Bæk Simonsen og andre hævder, at islam egentlig slet ikke findes. Men desværre har universiteterne ikke haft plads til begge tilgange."

"Specielt i lyset af de stramninger, der skete i 2002, er det faktisk påfaldende, at universiteterne i voksende omfang skrider ud i retning af ikke at være til nogen hjælp for befolkningen, men gør alt til fri fortolkning. Det er mit indtryk, at man i stigende grad låser sig fast i en position, hvor man nægter at undersøge de kerner af religionen eller de adfærdsmønstre, der kendetegner mange muslimer."

Islams essens

-Hvilke kerner skulle det være?

"Den første er vel fuldstændig klassisk: Islam er en lovreligion i modsætning til kristendommen, for man kan ikke bygge noget politisk program på Det Nye Testamente. Det andet er den fundamentale ulighedstænkning, der karakteriserer islam, som betyder, at ikke-muslimer har en anden værdi."

- I sin bog While Europe Slept – og som Trykkefrihedsselskabets Bibliotek i øvrigt snart udgiver i dansk oversættelse – gør Bruce Bawer opmærksom på den skat, der hedder jizya, som muslimer mener sig berettiget til at opkræve af de vantro, og hvis de ikke magter at udskrive den, mener de sig berettiget til at få den ind ad andre veje – gennem kriminalitet eller ved at tage sig betalt gennem sociale ydelser?

"Jeg ved ikke, hvor godt unge muslimske mænd mellem 15 og 25, som er dem, der begår en stor del af kriminaliteten, er inde i Koranens tænkning. Jeg tror derimod, at de er vokset op med en kultur, der ser verden som fundamentalt ulige, og hvor de i kraft af at være muslimer har en højere status end andre. Men det betyder jo, at de marginaliserer sig selv, da de ikke vil deltage i samfundet på lige fod med os andre, og det kan betyde, at de tyr til kriminalitet. Nicolaj Sennels har jo netop påpeget, at det er meget vanskeligt at gøre noget ved f.eks. voldsdømte muslimers adfærd, fordi de ikke kan angre eller se, at der er sket noget galt. De har jo bare gjort det, de havde lov til."

På vej mod et sammenbrud?

- Men tror du ikke i virkeligheden, at det kan ende med at blive de økonomiske aspekter af indvandringer, der vil fremtvinge en ændring? Vi har i Danmark verdens højeste skattetryk, der er fuld beskæftigelse, statens indtægter bliver ved med at vokse. Alligevel kan vi snart ikke åbne en avis uden at skulle læse om grumme nedskæringer på det ene offentlige område efter det andet. Hvad går pengene mon til? Det må vi åbenbart ikke få at vide.

"Det tal, jeg har set, viser, at den årlige nettoudgift til indvandringen fra den tredje verden er ca. 30 milliarder, men jeg er ikke sikker på, at det er denne udgift, der vil få korthuset til at ramle. Prøv at se på Sverige. Her er der ingen tvivl om, at deres velfærdsstat bliver ringere og ringere på grund af de enorme udgifter til indvandringen, men det har jo ikke medført nogen væsentlig holdningsændring. Den menneskelige tilpasningsevne er betydelig, og hvis forringelserne blot kommer gradvis, vænner man sig ofte til dem."

"Det gælder ikke bare på det økonomiske område. Tal fra Sverige viser, at de anmeldte voldtægter overstiger 4.700 om året. I Danmark er det tilsvarende tal ca. 570, selv om den svenske befolkning kun er ca. dobbelt så stor. Der er altså ingen tvivl om, at det svenske tal er grotesk højt, og det må skyldes den muslimske indvandring. Men får det konsekvenser?"

Forrykt

- Hvordan kan det gå til, at den politiske klasse overhovedet ikke synes at have fået øje på problemerne?

"Det er ret forrykt. Jeg læste for nylig en rapport fra 2003 bestilt af den tidligere kommissionsformand i EU Romano Prodi. Den var bl.a. lavet af Tariq Ramadan, der har været så flink at foreslå et moratorium for stening af kvinder, og Umberto Eco. Den var hårrejsende. For at bane vej for den masseindvandring, som rapportørerne fandt ønskelig, anbefalede de direkte en massiv meningspåvirkning af europæerne, bl.a. ved at revidere skolebøgerne, omskole underviserne o.lign."

– Kan du som historiker pege på en lignende begivenhedsrække, hvor den politiske klasse – af pænhed, selvindbildning eller hvad årsagen nu måtte være – har ført samfund ud i lignende problemer uden at være tvunget til det?

"Det bliver svært. Jeg tror faktisk, at vi i Europa står over for et nyt fænomen i forbindelse med den måde, vi opfatter os selv. Ifølge EUs ledere har Europa jo nærmest ikke nogen kultur, der er værd at beholde, og under alle omstændigheder mener de, at den let kan smeltes sammen med en arabisk kultur."

"Hvis jeg overhovedet skulle relatere til noget, må det blive Det Radikale Venstre. Siden partiets stiftelse i 1905 har det på det værdipolitiske område altid stået på et meget ekstremt synspunkt, uden at de nogen sinde har kunnet se, at noget var galt. Det gjaldt først forsvarspolitikken. Så ville de ikke være medlem af NATO, selv om det var ret indlysende, at Vesteuropa stod over for en trussel fra kommunismen. Til gengæld plejede de omgang med Bondepartiet i DDR. Så kom fodnoteperioden, hvor man ofte glemmer, at de Radikale var mindst lige så ansvarlige som Socialdemokraterne. Det sidste bliver så indvandringen. Hele partiets politik er båret af en enorm idealisme, hvor man mener at kunne ophæve alt, hvad befolkningen traditionelt har betragtet som afgørende."

"Hvis jeg skal inddrage det lange perspektiv, så er en af de alvorligste konsekvenser af Oplysningstiden, at man fuldstændig bryder med den tidligere forståelse af mennesket. Nu gik man over til at betragte mennesket som inderligt godt. Som en blank tavle, hvorpå der bare skulle skrives gode ting. Der var glimrende tænkere i Oplysningstiden, men på dette område leverede de en arv, der har dannet grundlaget for den vanvittige indvandringspolitik, vi har ført i disse år."

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg