Henrik Qvortrup er på BT kommet med en opsigtsvækkende historie, som desværre ikke har givet så meget genlyd i medierne i almindelighed og på Danmarks Radio i særdeleshed, som dens alvor lægger op til:
Ifølge Qvortrup har DRs mangeårige EU-korrespondent, Ole Ryborg, spillet en foruroligende dobbeltrolle i den årelange Meld og Feld sag, som har kørt i medierne i de seneste 5 år, og som har haft DFs Morten Messerschmidt som omdrejningspunkt. I sig selv er Meld og Feld sagen en skandale, fordi Messerschmidt i årevis har skulle vente på, om EU's antisvindel-enhed, OLAF, kan beslutte sig for, om der skal rejses tiltale imod ham, men det er nu ikke det, sagen drejer sig om.
I denne aflægger af Meld og Feld-sagen, har Ryborg ifølge Qvortrup ikke alene fodret OLAF med belastende oplysninger om Messerschmidt – han skabte derved også en art sensationshistorie til sig selv og DR, som han få dage senere kunne breake i bedste sendetid på DR1.
Hvis historien holder, rejser den en række ubehagelige spørgsmål, der ikke bare har Ole Ryborg, men alle de danske statsstøttede medier og ditto journaliststand som adressat:
For det første: Hvorfor er der ingen statsstøttede medier, bortset fra en enkelt artikel i Kristelig Dagblad, der har fundet historien værd at beskæftige sig med? Det burde give genlyd, når en mangeårig og højprofileret EU-korrespondent på Danmarks største public service medie på eget initiativ aktivt indgår som informant i en efterforskning, som han kort tid efter i sin egenskab af journalist rapporterer om til den undrende offentlighed. Fraværet af omtale og den åbenlyse ulyst til at beskæftige sig med sagen giver indtryk af sammenspisthed og uvilje mod at rette kritik i egne rækker.
For det andet: Hvordan kan det være, at Ole Ryborg har fået lov at dække EU uafbrudt i sekler? Selvom Ole Ryborgs incitament til uopfordret at yde OLAF bistand med efterforskningen af Morten Messerschmidt ikke nødvendigvis behøver være båret af modvilje mod Messerschmidt personligt – endsige politisk, så er den med nærmest statsgaranti båret af hans inderlige kærlighed til EU, som er notorisk kendt al den stund, at han har endog meget svært ved at tøjle sin EU-begejstring i sine reportager, og ved i hvert fald én lejlighed ligefrem er blevet grebet i ikke at kunne holde tårerne tilbage over en afstemning, der gik EU's føderale magt imod. En sådan passion for det magtorgan, man skal dække som uhildet journalist er usund – ikke mindst, når man er ansat på et medie med en public service forpligtelse, men ingen har tilsyneladende fundet det problematisk.
For det tredje: hvor er de statsstøttede mediers anstændighed og ordentlighed i forhold til de personer, der viser sig at være uden skyld i de ulovligheder, som medierne spekulerer i at hænge dem op på? Jeg tænker i denne forbindelse på DFs Anders Vistisen, der ifølge ham selv fik sin ødelagt sin karriere som EU-parlamentariker efter den store virak omkring hans person og formodede rolle i Meld og Feld-sagen. Så nidkær var DR i deres jagt på ham, at Anders Vistisen fik mistanke om, at journalisterne nærmest var drevet af et personligt ønske om at finde noget på ham. Nu hvor han er renset og OLAF derfor ikke rejser tiltale mod ham, omtales det kun i små notitser, som ingen ser. Det kalder i dén grad på selvransagelse i mediebranchen, der skylder at rejse de mennesker op, som de uretmæssigt har hængt ud og nogle gange bragt til fald.
Henrik Qvortrups historie om Ole Ryborgs dobbeltrolle i Meld og Feld-sagen hviler foreløbig kun på dokumenter, der endnu ikke er offentliggjort, og som Qvortrup har fået læst op, men hvis og når historien kan endeligt dokumenteres, skal det have konsekvenser, hvis pressen og de statsstøttede medier vil bevare et blot nogenlunde troværdigt image. Ikke mindst Danmarks Radio, hvis nyhedsdækning og -vinkling på lange stræk er under al kritik: jeg behøver blot at nævne Steffen Kretz som eksempel. Hans personlige synsninger og politiske holdninger er kendt for at stå i vejen for en sandfærdig og saglig nyhedsdækning og nu lader det til, at Ole Ryborg kan slutte sig til ham. Det er faktisk en skandale.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
