"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hvem klokkerne ringer for

Juni 2006 - Michael Pihl

Lokumet brænder. Kejseren har intet tøj på. Og der skal en venstreorienteret bøsse fra Amerika til at fortælle sandheden om Aftenlandets undergang

En anmeldelse af Bruce Bawer: While Europe Slept: How Radical Islam is Destroying the West from Within. Doubleday 2006, 248 sider, 159 kr.

En kulturkrig om Europa er i gang. En kulturkonflikt om Europas sjæl, lige så afgørende for vort land og for vort kontinents fremtid som kampen imod nazismen. Som i 1930erne og 1940erne står Europa i en ny konflikt med det totalitære. "Europa står nu igen i en Weimar-situation" - skriver Bruce Bawer, "balancerende mellem islamismens aggressive realitet og faren for en begyndende neo-fascisme, styres det af en elite, der stadig er fast besluttet på ikke at ville konfrontere virkeligheden." Bruce Bawers bog er skrevet før Muhammed-krisen, men som advarsel imod islamismen og den kulturkonflikt, som krisen var en del af, er den nu desto mere uomgængelig.

While Europe SleptBogen omtales da også forbeholdent positivt af en let desorienteret Klaus Wivel i Weekendavisen (11.5.2006), hvor dens budskab for bare fem år siden aldrig var blevet taget alvorligt. Ud fra egne oplevelser og et usædvanlig godt kendskab til europæisk kultur og europæiske samfundsforhold har amerikaneren Bruce Bawer skrevet en alarmerende bog om Aftenlandets undergang. Som venstreorienteret bøsse er det lettere for Bawer at blive lyttet til i Europa, når han fortæller os, at lokumet brænder, mens kejseren ikke har noget tøj på.

Hans bog handler om, hvordan islamismen erobrer et passivt, kompleksplaget kontinent, der er ved at begå kollektivt selvmord. While Europe Slept er usædvanlig. Ikke fordi den analyserer Europas nuværende kulturkrise bedre end andre og skarpere amerikanske analytikere har gjort før, men først og fremmest pga. et engagement og indgående førstehåndskendskab til de forhold, han beskriver. Bogen er noget så usædvanligt som en analyse af Europa set indefra, men med den udefrakommendes kritiske blik på forhold, vi andre ofte blot tager for givet.

Fra asken i ilden

Forfatteren har været bosat i længere tid både i Holland og i Norge og har lært sig flere europæiske sprog, bl.a. hollandsk og norsk. Bawer tilhører den amerikanske "liberale" venstrefløj, og i 1997 skrev han bogen Stealing Jesus, som er et angreb på den kristne højrefløj i Amerika. Tiltrukket af hollandsk frisind og åbenhed flyttede han fra New York til Amsterdam i 1998 og var først begejstret for en hollandsk tolerance, der omfattede homoseksuelt ægteskab og en afslappet holdning til det alternative. Han var imponeret af hollændernes sprogkyndighed og tolerance, men fornemmede snart, at bagsiden af den europæiske åbenhed var en lad, kujonagtig passivitet og tolerance overfor intolerancen. Da han et par år senere gifter sig med en nordmand og slår sig ned i Oslo, bliver hans kæreste en dag overfaldet af en muslimsk mand på gaden, uden at de forbipasserende nordmænd griber ind. Han forlod Amerika, som han er kritisk overfor pga. højrekristen biblicisme, og slog sig ned i Europa, for der blot at finde en ny og langt mere aggressiv muslimsk lovreligion.

"Jeg begyndte efterhånden at indse, at visse elementer i kontinentets stadig stigende indvandrerbefolkning langt mere udgjorde en trussel imod demokratiet end fundamentalistiske kristne i Amerika", skriver Bawer og tilføjer: "Pat Robertson (amerikansk vækkelsesprædikant) ønskede blot at forbyde mig giftermål med en mand; imamerne ville vælte en mur ned over mig."

Den fejlslagne integration i Frankrig, Tyskland, Holland og Skandinavien beskrives med overblik og detaljeret viden om forholdene, og et særdeles kritisk blik overfor eliten af europæiske beslutningstagere: "Mange europæiske bureaukrater opfattede længe giftermål som nøglen til integration. De troede, at indvandrernes børn ville gifte sig med europæere og opdrage europæiske børn, når de voksede op. Ghettoerne ville forsvinde, segregation ville være fortid. Men det skete ikke. Blandede ægteskaber er stadig sjældne og integration fejlslagen. Hvorfor? Svaret er yderst enkelt: Familiesammenføring."

Detailkendskab

Det, der gør Bawers bog usædvanlig og læseværdig, er hans detaljerede kendskab til debat og forhold i de enkelte europæiske lande, som han har boet i, besøgt og beskæftiget sig med.

Han beskriver fordomsfrit den danske udlændingedebat og fremhæver dansk udlændingepolitik som den eneste i Europa, der forholder sig realistisk til problemerne. Således omtaler han Eyvind Vesselbos provokerende og opsigtsvækkende befolkningsundersøgelse fra år 2000, der bl.a. afslørede konsekvenserne af tidligere regeringers uansvarlige familiesammenføringspolitik og indeholdt alarmerende prognoser om, at datidens radikale udlændingepolitik ville gøre danskerne til en minoritet i deres eget land omkring 2060, hvis den fik lov til at fortsætte.

Bawer ser systemskiftet i 2001 som almindelige danskeres naturlige reaktion på opløsning af sammenhængskraften i deres nation og beskriver Fogh-regeringens opstramninger i udlændingepolitikken. "Over hele Vesteuropa blev Danmark et symbol på racisme, udelukkende fordi man indrømmede, at indvandrings- og integrationspolitik havde slået fejl, og fordi man faktisk gjorde et seriøst forsøg på at reformere den", skriver Bawer. Bogen fremhæver således dansk udlændingepolitik som et forsøg på at forholde sig realistisk til den kulturelle polarisering i Europa.

Den politisk korrekte fejhed, der præger Europa, er dog også dominerende i Danmark, skriver Bawer og nævner som eksempel PEN-sagen, hvor man ikke ville optage Lars Hedegaard i PEN pga. den islamkritiske bog I Krigens Hus. "For det første er det grotesk, når en organisation for ytringsfrihed sortlister en forfatter for at gøre anskrig imod en ideologi, som er indædt modstander af ytringsfrihed. For det andet vil en sammenligning mellem de skarpeste citater om islam fra I Krigens Hus og f.eks. kommentarer om demokrati fremsat ved et muslimsk massemøde i april 2004 på Nørrebro klargøre, hvor der føres ’hate speech’."

Allah er rød

Forfatteren har haft indsigtsfulde samtaler med Lars Hedegaard og Helle Merete Brix og har senere læst Jacob Holdts henrevne 68-nostalgiske apologi for Hizb ut-Tahrirs massemøde i Nørrebrohallen. Holdt følte sig "umiddelbart hjemme her", fordi det mindede ham om gode gamle venstrefløjsmøder om Vietnam, og de unge muslimers skrålen "Allahu Akbar" mindede velsignet om de gode gamle skrål om "Rød Front!" Bogen indeholder tilsvarende dybtgående reportager og redegørelser for udviklingen imod dhimmisering i andre europæiske lande, først og fremmest Norge, Sverige, Holland, England og Tyskland.

While Europe Slept er en meget velskreven reportage om Europas balkanisering og islams genoptagne erobring af det gamle kontinent. Bogen er særlig interessant for et skandinavisk publikum pga forfatterens usædvanlig indgående kendskab til forholdene i de nordiske lande, og de kritiske synsvinkler han som udefrakommende amerikaner anlægger. Bawers forsøg på at råbe vagt i gevær vil givetvis kunne appellere mere bredt end andre amerikanske kommentatorer af europæiske forhold, alene fordi han er venstreorienteret amerikansk bøsse og i traditionen fra Pim Fortuyn forholder sig kritisk til islamiseringen. Som velskrevet reportage og advarsel imod Europas undergang er bogen meget læseværdig.

Bogens svaghed er, mener jeg, en mangel på egentlig analyse af årsagerne til Vestens kulturelle krise. Intetsteds forholder han sig systematisk til afkristningen, opløsningen af familien og 68’er-kulturrevolutionens kanonisering af Vestens anti-kristne og anti-nationale katekismus. Han fornemmer nok, at Europas nedtur har rod i en åndelig krise efter 1. Verdenskrig, men han kommer det ikke nærmere. Europas kulturelle selvhad og faldende fødselstal sættes heller ikke i forbindelse med afkristningen. En klar og skarpere analyse af de egentlige årsager til Europas åndelige krise, er at finde i bogen The Death of the West (2002) skrevet af den politiske gadedreng og oprører Patrick J. Buchanan. Med sin baggrund som kristen konservativ republikaner ville Buchanan ganske vist aldrig opnå at blive anmeldt positivt i nogen dansk avis, men søger man en analyse af de forhold, som Bawer rapporterer om, kommer man ikke uden om Buchanan.


Michael Pihl er lektor i historie og tysk