På Justitsministeriets hjemmeside kan man nu læse regeringens lovforslag om forbud mod koranafbrændinger, og rent bortset fra det helt centralt problematiske i, at man fra lovgivers side åbenlystforetager foretager indgreb i danskernes ytringsfrihed på baggrund af krav fra muslimske lande og interesseorganisationer, så rummer lovforslaget som ventet også en række en række ubesvarede spørgsmål og problemstillinger.
Koranafbrændingsforbuddet indsættes som stk. 2 til straffelovens § 110 e, der straffer den "...der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag" med bøde eller fængsel i op til 2 år. Bestemmelsen har ikke været bragt i anvendelse siden 1936, men Justitsministeriet har fundet det mest hensigtsmæssigt at indsætte et koranafbrændingsforbud her: "Henset til, at den foreslåede bestemmelse navnlig varetager udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige hensyn", hvorfor den efter Justitsministeriets opfattelse bør "placeres i straffelovens 12. kapitel om landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed." Hermed bekræfter regeringen endegyldigt, at pres fra fremmede magter de facto dikterer grænserne for danskernes ytringsfrihed.
§110 e, stk. 2 kommer til at lyde som følger:
"På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af en
genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund eller en genstand, der fremstår som en sådan."
Bestemmelsen lægger op til et væld af fortolkningsproblemer, som bemærkningerne til loven kun i ringe grad giver svar på:
Hvad er en utilbørlig behandling? Hvordan skal man afgrænse en "genstand med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund"? Hvad kan fremstå som en "væsentlig religiøs genstand" uden at være det? Og hvad kan anses for utilbørlig?
Vil det f.eks. være utilbørligt at pakke en koran ind i et regnbueflag? Nej, vil stort set alle danskere mene, men en lige så stor del herboende muslimer vil mene det modsatte. Så hvad skal gælde? I forvejen er det jo hensynet til muslimske lande, der har været udslagsgivende for loven i første omgang, så hvis lovgiver og domstolene ikke lader hensynet til dansk ligestilling og frihed vige for det oprindelige hensyn til muslimske følelser er man jo lige vidt, og vil blive mødt med samme pres om nye forbud og nye indskrænkninger.
Dette er bare ét (oplagt) eksempel, der kan tænkes mange flere.
Læg hertil at loven i meget vidt omfang lader det være op til domstolene at foretage en udfyldning af alle de fortolkningshuller bestemmelsen rummer, hvorved politikerne i realiteten blot skubber problemerne over på dommerstanden.
Lovforslaget og bemærkningerne kan læses her: https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2023/08/Lovforslag.pdf
