.jpg)
(AMSTERDAM, 23. maj) Efter at retten i Amsterdam i dag har besluttet, at retssagen mod den hollandske politiker og leder af Frihedspartiet (PVV), Geert Wilders, skal genoptages, må hollænderne indstille sig på at skulle leve med uforudsigelige begrænsninger af ytringsfriheden.Og endnu værre: de må leve med, at det skal være lovligt at forsøge at sabotere selve grundlaget for al politik i vestlig forstand, nemlig adskillelsen mellem de tre traditionelle grene af statsmagten: den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.
I dag besluttede den domstol, der har fået til opgave at dømme det folkevalgte parlamentsmedlem, Geert Wilders, at retssagen mod ham skal fortsætte, efter at den kørte af sporet sidste efterår.
I oktober og november 2010 kom det frem, at en af rettens dommere, Tom Schalken, havde spist middag med et af de få ekspertvidner (Hans Jansen, red.), retten havde tilladt Wilders at føre til sit forsvar.
Middagen fandt sted få dage før vidnet skulle optræde i retten. Kontakten mellem dommer Schalken og vidnet kunne let forstås som et forsøg på at påvirke vidnet. Faktisk er det temmelig vanskeligt at forstå det på nogen anden måde.
Vi ved nu, at dommer Tom Schalken også havde spillet en rolle inden for den udøvende magt, idet han som ansat i Justitsministeriet havde formuleret de love, der muliggør, at private borgere kan få Geert Wilders retsforfulgt, selv om statsanklageren ikke mener, at sagen kan vindes.
Han havde tilmed været aktiv i kulissen med at påvirke hollandske meningsdannere, ligesom han havde offentliggjort "videnskabelige" artikler, der argumenterede for retsforfølgelse af politiske dissidenter som Geert Wilders.
Som kronen på værket havde han underskrevet – og sandsynligvis forfattet – den ordre, der pålagde den offentlige anklager at anlægge sag for at få Wilders dømt.
Alligevel kan retten i Amsterdam ikke se, at der skulle være noget problem, og den hollandske retsudøvelse vil gå sin gang. Eller rettere, domstolen kunne godt se, at der var et problem, men mente ikke, at det havde relevans for det, som den agtede at gøre mod Wilders.
Det ville nok kræve årtiers juridiske studier og erfaringer med hollandsk retspleje, hvis udenforstående skulle kunne forstå denne afgørelse, men man må alvorligt tvivle på, at nogen ung mand eller kvinde ved deres fulde fem ville gøre sig den ulejlighed.
Bibliotikarerne får travlt
Så retssagen mod Geert Wilders går videre derfra, hvor den løb af sporet i efteråret 2010. Fra nu af må enhver, der i Holland taler om islamisk teologi, lov eller religiøs praksis, passe alvorligt på.
Bibliotikarer må rydde ud på reolerne. Bøger fra alle mulige perioder skal fjernes. Turister, der medbringer aviser eller bøger fra den omgivende verden, er henvist til at håbe på det bedste.
Forlag og boghandlere vil givetvis spontant forstå deres patriotiske pligt. Den multikulturelle stat skal have, hvad der tilkommer den.
Det er overflødigt at nævne, at kristendommen, jødedommen og ateismen ikke vil nyde en lignende beskyttelse fra den multikulturelle stat, for hvis det var tilfældet, måtte man forbyde Koranen og alle muhammedanske lovbøger som følge af det fornærmelige og nedsættende sprog, disse religiøse tekster anvender om ikke-muslimske, religiøse synspunkter.
Og, som vi alle ved, ville det være højst ikke-multikulturelt at gøre noget sådant.
Hans Jansen er professor emeritus i Moderne Islamisk Tænkning ved universitetet i Utrecht, Holland. Han er et af de få ekspertvidner, som Geert Wilders har fået lov at føre til sit forsvar.
Oversat fra engelsk af Lars Hedegaard
