Efter et skandaløst retsforløb, hvor dommerne endte med at blive afsat på grund af partiskhed, står Geert Wilders nu for retten igen. Første møde i den nye retssag fandt sted den 7. februar. Sagen kan komme til at vare året ud.Juridisk skandale
Den 7. februar mødte den hollandske politiker, Geert Wilders, endnu en gang op i retten. Her står han anklaget for at have opildnet til religiøst had og for at have udtalt sig diskriminerende om muslimer og deres tro.
Som bekendt udviklede den første retssag sig til en juridisk skandale. Først afviste den offentlige anklager, Paul Velleman, at der overhovedet var nogen sag. Han mente ikke, at anklagerne var juridisk holdbare. Intet af det Wilders har sagt, har nemlig refereret til muslimers menneskelige egenskaber. Det er religionen og dens karakter, Wilders har berørt, argumenterede Paul Velleman.
Alligevel tvang det hollandske retssystem anklageren til at gennemføre sagen.
Derefter bestemte retten, at kun tre af Wilders 17 vidner skulle indkaldes. Det drejede sig om arabisten og forfatteren til adskillige bøger om islam, Hans Jansen, samt dennes tidligere elev Simon Admiraal. Desuden vidnede den syriskfødte forfatter og psykiater, Wafa Sultan. Alle tre afgav forklaringer til støtte for Wilders.
Forsøg på påvirkning
Men kort før dommernes votering, udviklede sagen sig endnu mere grotesk. Det skete, da avisen De Pers den 20. oktober 2010 kunne afsløre, at vidnet Hans Jansen få dage før sin vidneforklaring, havde deltaget i et middagsselskab, hvor en af rettens dommere også var til stede.
Det fik Wilders advokat, Bram Moszkowicz, til at reagere. Han forlangte, at Hans Jansen skulle forklare, om der under middagen blev gjort forsøg på at påvirke hans vidneudsagn. Det ønske nægtede retten imidlertid at imødekomme, hvorefter Bram Moszkowicz protesterede til det klageorgan, der følger retssagen. Her fik han medhold i, at dommerne ikke fremstod upartiske, og at sagen skulle gå om med nye dommere.
Islam på anklagebænken?
Mandag den 7. februar 2011 var et nyt hold dommere så på plads, og endnu en retssag kunne tage sin begyndelse. I første omgang var mødets formål at afklare de formelle rammer for den fortsatte sag – heriblandt hvilke vidner, Wilders kan indkalde.
Under retsforløbet i fjor afviste retten at indkalde Theo van Goghs morder, Mohamed Bouyeri, som vidne. Ifølge Wilders er han ellers det levende bevis på, at islam inspirerer mennesker til vold. Wilders mener desuden, at Mohamed Bouyeri i en vidneafhøring vil kunne dokumentere, at islam ikke er en religion, men snarere en fascistisk politisk ideologi.
Er retten denne gang indstillet på at efterkomme Wilders ønske, kan der ifølge iagttagere være åbnet op for, at ikke bare Wilders men også islam kommer på anklagebænken i Holland. I skrivende stund er det dog ikke afgjort, hvilke vidner, der kan indkaldes.
Eliternes krig
Under retsmødet fik Wilders desuden mulighed for at kommentere på selve grundlaget for den sag, der er rejst imod ham. Han sagde blandt andet:
”Denne retssag handler ikke om mig. Den handler om noget, der er meget større. Ytringsfriheden tilhører ikke dem, der tilfældigvis udgør et lands elite. Den er vort folks umistelige og medfødte ret. I århundrede har man kæmpet for ytringsfriheden, og nu bliver den ofret for at imødekomme en totalitær ideologi (…) Retssagen mod mig er ikke nogen isoleret hændelse. Man er naiv, hvis man tror det. Over hele Europa fører de multikulturelle eliter krig mod deres befolkninger. Deres mål er at fortsætte strategien med masseindvandring, hvilket i sidste ende vil resultere i et islamisk Europa – et Europa uden frihed: Eurabia”.
Således er fronterne trukket op i det, der indtil videre har udviklet sig til en pinlig affære for det hollandske retssystem. Ifølge hollandske kommentatorer kan retshandlingerne komme til at vare året ud.
Sappho følger sagen.
