For et par år siden stiftede den prominente engelske journalist Toby Young Free Speech Union i den hensigt at skabe en modvægt til det undertrykkende maoistiske klima, som han mener gennemstrømmer de britiske institutioner – både de offentlige, universiteterne, de politiske og mainstreammedierne. Toby Young ville med Free Speech Union gå i brechen for dem, der rammes af den intolerante, kulturmarxistiske dominans som har fået deres karriere ødelagt, fordi de har sagt eller skrevet noget, der falder uden for eller er direkte i modstrid med kulturelitens dogmer.
Som udgangspunkt meget fint, men også meget elitært, for hvem er det lige, der rammes af kulturmarxistiske dogmer og dominans i offentlige institutioner? Det er journalister og akademikere fra det såkaldt snakkende mellemlag, der pludselig er kommet i klemme i det segment de ellers altid har tilhørt og bekendt sig til. Og det er i hvert fald slet ikke den arbejderklasse, der om nogen er pressede af helt andre segmenter end den kulturmarxistiske dominans i de offentlige institutioner.
Det giver sig selv, at Tommy Robinson ikke er medlem – og jeg ved faktisk ikke, om han overhovedet har søgt om medlemskab, men selvom Toby Young formelt ikke vil udelukke ham på forhånd, så er det tydeligt, at Tommy Robinson er uønsket og ikke vil kunne leve op til Free Speech Unions høje krav: Free Speech Union opfordrer nemlig sine medlemmer til ikke at kritisere andre blot for lave et skænderi og heller ikke kritisere andre for at tilhøre en etnisk eller religiøs gruppe. Og så må man ikke være racist, hvilket Toby Young nok mener, at Tommy Robinson er – uden at han dog kan give eksempler på racistiske udtalelser, men Toby Young mener dog at kunne huske, at Tommy Robinson ”stærkt har antydet, at der er en direkte forbindelse mellem at være muslim og at være medlem af en grooming gang”
Men: hvis Tommy Robinson ville omvende sig fra sin racisme, afsværge sammenhængen mellem islam og den systematiserede voldtægt af engelske piger - og i øvrigt skrive under på Free Speech Unions værdisæt, så mener Toby Young godt, at han kan blive optaget
Alle der har beskæftiget sig blot en smule med Tommy Robinson ved, at han ikke er racist, men det er ikke det centrale ved Toby Youngs vægring ved at optage ham som medlem. Det centrale er, om Free Speech Union er hvad den påstår: en ytringsfrihedsorganisation, der kæmper for ytringsfrihed og dermed også for frihed til at sige de ting, som er ubehagelige eller stødende.
Svaret er nej: hvis man vil tages alvorligt som ytringsfrihedsorganisation kan man ikke afkræve andet af sine medlemmer end opbakning til ytringsfriheden inden for retsstatens rammer. At have underskrivning af politisk sindelagserklæring som optagelseskrav er i sagens natur absurd og det modsatte af ytringsfrihed. Det er ikke ulovligt at være racist, at være misogyn, at kritisere andre blot for at ville starte et skænderi. Det er muligvis usympatisk og udtryk for dårlig opførsel, men det er ikke ulovligt og lovlige ytringer skal altid forsvares, hvis man skal have andre til at tro, at ytringsfrihed er noget, der ligger en stærkt på sinde.
Ikke at Toby Young vil skrive under på denne dom over sit projekt. Tværtimod mener han tydeligvis at både racisme, skænderier og manglende dannelse ligger uden for ytringsfrihedens grænser og han fastholder i et interview med Triggernometry, at Free Speech Union hjælper mennesker fra alle samfundslag; f.eks. en lokofører fra West Midlands, der blev fyret for på Facebook for at havde skrevet ”Gudskelov at pubberne er åbnet igen, jeg vil ikke leve resten af mit liv i et muslimsk alkoholfrit kalifat”. Absolut et godt eksempel på uretmæssig fyring, men (desværre) også et lidt bovlamt eksempel, hvis man sammenligner det med den undertrykkelse og de konsekvenser, som ofrene for de pakistanske (muslimske) grooming gangs udsættes for. Der er i hundredevis – ja tusindvis af engelske piger og kvinder, der har endnu mere brug for Free Speech Union, men som aldrig får rakt en hjælpende hånd, fordi Tommy Robinson siger, at overgrebene mod dem er direkte relateret til islam.
Her to år efter dannelsen af Free Speech Union står det klart, at de bekymringer vi havde i Trykkefrihedsselskabet er blevet bekræftet: Free Speech Union er de facto et overklasseprojekt, der aldrig har været tænkt som andet end en forening for de lærde blot, der kan opretholde urban tone og et lødigt debatklima, befriet for de mere frastødende og uæstetiske problemstillinger, som den engelske arbejder- og underklasse ligger og roder med. I den forstand står Free Speech Union – hvor sympatisk Toby Young og den grundlæggende ide ellers er – som endnu et bevis på, at det engelske klassesamfund står i vejen for retsstaten.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
