”Muslimske mænd voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.”
De fleste kan huske, hvilke voldsomme reaktioner og debatter Lars Hedegaards udtalelser affødte efterfølgende i de offentlige medier.
Mange fandt udtalelserne for generaliserende og groteske. Det synes jeg også, de var langt hen ad vejen.
Dog har LH udgivet bogen, Muhammeds piger, hvori han dokumenterer, at problemet rent faktisk er omfattende.
Men det er jo ikke det samme som, at alle muslimske fædre, onkler og fætre voldtager deres egne børn.
Når det så er sagt, er det interessant at undersøge, hvorledes det ikke er ligegyldigt, hvilken person der fremsiger disse udtalelser.
Denne undersøgelse har Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen foretaget i deres bog, De Anstændige på Gyldendal.
Det anstændige Politiken er nemlig et godt eksempel på, at man risikerer at ende som dobbeltmoralsk, hvis man er mere interesseret i at gå efter de såkaldte ”onde” mennesker end de reelle synspunkter.
Jeg tillader mig at springe lidt i tid.
D. 16. februar 2013 kort tid efter attentatforsøget mod Lars Hedegaard refererer Anita Bay Bundegaard i Politiken til en ubehagelig oplevelse i en kø i Netto.
En vred racist råbte ukvemsord efter nogle somaliske kunder, og hun tog til orde mod racisten.
Anita Bay Bundegaard skriver, at netop situationen i Netto illustrerer, det er nødvendigt at have racismeparagraffen.
Hun fortsætter sit forsvar af racismeparagraffen ved at involvere attentatforsøget mod Lars Hedegaard og hans udtalelser om muslimske voldtægter af egne børn:
”Det afskyelige mordforsøg har igen fået diskussionen om afskaffelse af racismeparagraffen til at blomstre op.
Tilhængerne af at afskaffe paragraffen ønsker, at alt skal kunne siges åbent og offentligt.
Det vil blandt andet betyde, at Lars Hedegaard skulle have frit slag til at sige, som han gjorde for et par år siden, nemlig at muslimske mænd voldtager deres egne børn.
Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.”
Nu skulle man tro, at Politiken ville tage afstand fra enhver person, der ytrede det samme synspunkt som Lars Hedegaard. Men det er mærkeligt nok ikke tilfældet.
Kvinderetsforkæmperen i Riyadh
For få dage før Anita Bay Bundegaard skriver om sin oplevelse i Netto, bringer Politiken d. 13. februar 2013 en artikel under overskriften ”Imam anklaget for at myrde og voldtage datter”.
Artiklen handler om en fremtrædende imam i Saudi Arabien, der voldtog og torturerede sin 5-årig datter til døde. Sagen har vakt vrede både i Saudi-Arabien og udlandet, og Saudi-Arabiens kongefamilie har grebet ind i sagen.
Det interessante er ikke så meget, at en imam har voldtaget og tortureret sin 5-årig datter til døde, men snarere den kilde, som Politiken vælger at bruge i artiklen.
Læs engang, hvad Eman al-Nafjan, en fremtrædende kvinderetsforkæmper i Riyadh, udtaler i artiklen:
”Det her er blot et eksempel på en type af sager, der forekommer hele tiden i Saudi- Arabien”.
Tak for kaffe. Eman al Nafjan siger reelt det samme i Saudi Arabien, som Lars Hedegaard siger i Danmark, nemlig, at ”det forekommer hele tiden”.
Hvorfor tager Politiken ikke lige så kraftigt afstand fra hendes udtalelser, som avisen gjorde over for Hedegaards udtalelser?
Avisens journalist har oven i købet vurderet, at hun er en brugbar og troværdig kilde.
Det er svært at fatte, når en af redaktionens ledende medarbejdere i samme ombæring roser, at vi har racismeparagraffen, netop for at en mand som Hedegaard ikke skal gå ustraffet hen for sine udtalelser.
Man har endnu ikke set et stormløb af anstændige både på Politiken og uden for imod Al Nafjans udtalelser.
Vil Anita Bay Bundegaard og Politiken mon kriminalisere Al-Nafjans udtalelser?
Hvis de agter at gøre det, så mangler vi at se Politiken forsøge at rejse protester mod egen kilde. Og mod avisens egen journalist, der viderebragte den ”kriminelles” udtalelse i avisens egne spalter.
Hvis avisen ikke gør det, er der tale om dobbeltmoral. For hvorfor må en saudisk feminist i Politikens egne spalter sige det, som Lars Hedegaard ikke må?
Lars Mikkelsen er lærerstuderende
