"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

England har ikke længere en 4. statsmagt

2. november 2018 - AktueltArtikel - af Aia Fog

For denne sag har i den grad kompromitteret den britiske presse, fra BBC til SkyNews, der en bloc har vist sig ikke bare at være alt for ukritiske i deres dækning af sagen og har taget embedsmænds udsagn for gode varer. De har bevidst fortiet, fordrejet, manipuleret og løjet om sagen og om Tommy Robinson for at undergrave hans troværdighed over for hans følgere – og få ham af vejen. Hermed sætter den britiske presse ikke blot et hidtil uset lavpunkt for egne standarder, den er faldet så dybt, at den reelt samarbejder med de britiske myndigheder om at undertrykke den ytringsfrihed, der er pressens raison d´etre.

Onsdag den 24. oktober skulle Tommy Robinson for 5. gang give møde i retten, denne gang i Old Bailey i London, i den sag, der aldrig burde være rejst, men som båret af en uskøn alliance mellem de britiske myndigheder og den britiske presse har udviklet sig til en farce.

Dommeren i Old Bailey valgte dog klogelig at henvise sagen til The Attorney General, en slags modstykke til vores Rigsadvokat, der forhåbentlig vil komme til den konklusion, at der ikke er fugls føde på sagen mod Tommy Robinson.

Forhåbentlig, for intet er sikkert, og der skal et bredt bryst til at udsætte sig for den pressebårne shitstorm som uden tvivl vil ramme den, der skærer ind til benet i denne sag og lægger anklagerne mod Robinson død.

For denne sag har i den grad kompromitteret den britiske presse, fra BBC til SkyNews, der en bloc har vist sig ikke bare at være alt for ukritiske i deres dækning af sagen og har taget embedsmænds udsagn for gode varer. De har bevidst fortiet, fordrejet, manipuleret og løjet om sagen og om Tommy Robinson for at undergrave hans troværdighed over for hans følgere – og få ham af vejen. Hermed sætter den britiske presse ikke blot et hidtil uset lavpunkt for egne standarder, den er faldet så dybt, at den reelt samarbejder med de britiske myndigheder om at undertrykke den ytringsfrihed, der er pressens raison d´etre.

Det mest spektakulære eksempel på pressens luskede bagvaskelsesforsøg er SkyNews, der lavede et timelangt interview med Robinson og bagefter citerede ham for at sige, at han var ligeglad med, om han tilskyndede til frygt for muslimer. Citatet var groft manipuleret og taget ud af sammenhæng. I virkeligheden udtalte Robinson sig om hollandsk undervisningsmateriale, der skulle informere unge piger om, hvordan man undgik risikoen for grooming af marokkanske bander i Holland. Det manipulerede interview skabte overskrifter i alle medier, men blev hurtigt afsløret, da Robinson havde fået sin svoger til at optage hele interviewet med SkyNews og kunne dokumentere journalisternes svindel.

I forbindelse med Robinsons møde i Old Bailey, havde den canadiske journalist og tv-vært Ezra Levant fra Rebel Media taget konsekvensen af den britiske presses løgnagtighed og inviteret 4 uafhængige journalister fra USA og Australien til at dække retsmødet, herunder den canadiske journalist Andrew Lorton. Han overhørte, hvordan bl.a. BBC-journalister konspirerede om, hvordan de ville lyve om, hvor mange demonstranter, der var mødt frem for at støtte Tommy Robinson, at de mente, at Ezra Levant fra den canadiske tv-station The Rebel Media burde arresteres, og at der ikke var tvivl om Robinsons skyld.

Dette er blot nogle af de eksempler på, hvordan den britiske presse er gået myndighedernes lumpne ærinde i Tommy Robinson-sagen, men pressens totale moralske kollaps i denne sag har videre perspektiver end blot dens behandling af Tommy Robinson. Den demonterer hele begrebet ”den 4. statsmagt”, fordi ingen nu kan regne med, at pressen er sandhedssøgende og vil grave fakta frem til fremlæggelse for borgerne, men tværtimod kan forventes at være myndighedernes forlængede arm. Også når myndighederne udviser alle tegn på magtmisbrug og magtfordrejning.

Det er en skandale af dimensioner, når pressen ganske frivilligt kaster sin fineste funktion over bord. Det er både et moralsk kollaps men også et kollaps af den britiske retsstat, som hermed har mistet en af sine vigtigste grundpiller.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis