Ude på skrammer
Henrik Day Poulsen er en modig mand. Han har vovet at antyde, at mange indvandrere har fået tilkendt førtidspension uden at være berettiget til det. Manden er ude på skrammer. Hans udtalelse kom i en kronik i Berlingske Tidende 9. februar og vil sikkert få konsekvenser. Højst sandsynligt for Day Poulsen selv. Hør blot, hvad han skriver:
"Flertallet af de indvandrere, der blev henvist til undersøgelse havde ikke været udsat for oplevelser, der berettiger til diagnosen PTSD. De led heller ikke af anden alvorlig psykisk sygdom,"
skriver Day Poulsen, der selv er psykiater.
"Deres primære problemstilling var af social karakter, hvor problemer med integrering i Danmark, herunder dårlige danskkundskaber, var hovedårsagen til, at de ikke havde været i arbejde i mange år. Det betegnes hos psykiatere for akulturationsvanskeligheder og er ikke en sygdom, men et socialt fænomen."
Det er lige til §266 b, og det bliver værre endnu, fordi det fremgår af kronikken, at de største syndere er folk fra Mellemøsten. Hvilket indebærer, at der er palæstinensere iblandt dem. Og så er det rigtig galt.
Ingen anden gruppe i hele den vide verden fortjener mere medlidenhed end palæstinenserne, og Day Poulsens indirekte anklage mod dem vil aldrig blive tilgivet.
Forkærlighed for palæstinensere
Af alle indvandrere i Danmark er det netop denne gruppe, man er mest glad for. Hvad vi også fik syn for sagn om i 1992, da man vedtog en palæstinenserlov, der tillod 321 afviste asylsøgere (og deres senere familiesammenførte slægtning) at blive i Danmark til evig tid. Også det fik konsekvenser. Men ikke for de implicerede, der lever i bedste velgående, men for en hel del sagesløse.
Allerede i 2005 var 135 af de 321 blevet straffet ved domstolene eller havde fået en bøde. Ofte for meget alvorlig kriminalitet. 238 var kommet på offentlig forsørgelse, hvilket er ganske godt scoret.
Men hvad ofrene af de pågældendes kriminalitet mener, er der ingen der ved, fordi ingen har prøvet at gøre op, hvor mange og hvilken art overgreb, disse er blevet udsat for. Det er vist ikke småting.
Men de danske hovedmænd bag kirkebesættelsen - jeg tænker her især på Arne Melchior og Marianne Jelved - har vist aldrig fået samvittighedskvaler over, hvad de har gjort. De syntes, det var synd for palæstinensernee, og denne følen-synd-for er de politisk korrektes adelsmærke.
Synd for regnen
Det har Anders Lund Madsen for nylig gjort sig lystig over i Jyllands-Posten, hvor han opremser alle de mange mennesker, dyr og planter, de politisk korrekte (som han kalder for de "venstreorienterede") synes, det er synd for. Og dem er der ikke så få af.
Selv regnen synes de, det er synd for, skriver han. "Den falder ned, uden at nogen når at gribe den og give den et ordentligt knus". Ak ja. De politisk korrektes hjerte banker for de små, og det har altid pint mig, at jeg personligt sjældent har observeret denne stor miskundhed bland de politisk korrekte i mit eget liv.
Her er et lille eksempel. For en del år siden blev jeg kontaktet af en dame, der fortalte mig to ting. For det første at hun var glad for noget, jeg havde skrevet i Politiken og for det andet, at hun var sindsyg (uden at der behøver at være nogen forbindelse mellem de to ting, vil jeg skynde mig at sige).
Men da hun fortalte videre, at hun havde haft et venskab - vistnok platonisk - med en af de mest hjertebankende politisk korrekte på Danmarks jord, begyndte jeg at spidse ører.
Jeg havde nemlig fulgt vedkommendes historieundervisning og husker tydeligt, at han engang ved en forelæsning varmt og venligt havde omfavnet en lidt ældre (og temmelig uinteressant) kvindeperson.
Det fik mig til at tænke, at manden trods hans mig viderværdige politiske attitude nok ikke var helt skidt. Hvilket min kontaktperson sikkert kunne bekræfte.
"Ser du ham stadigvæk" spurgte jeg. "Nej," svarede hun. "Da jeg blev sindssyg, slog han hånden af mig". Så meget for herrens miskundhed.
Men tilbage til palæstinenserne.
Massefordrivelse værre end massemord?
Den afdøde engelske historiker Arnold Toynbee sagde engang, at arabernes fordrivelse fra det nuværende Israel var ”en udåd, værre end noget nazisterne gjorde” (an atrocity greater than any committed by the Nazis).
Sådan så Toynbee altså på det, og når han sagde, at denne fordrivelse var "værre end noget, nazisterne fandt på", kan det kun betyde, at han anså massefordrivelse for værre end massemord. Hvilket logisk indebærer, at andre massefordrivelser også er det. Og dem er der mange af.
Alene her i Europa blev flere end 14 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem under opgøret efter Anden Verdenskrig, og over to millioner af dem døde eller blev slået ihjel undervejs.
Ingen af de overlevende vil nogensinde kunne vende tilbage til de områder, de boede i før – nogen af dem fra hedenold - og det samme gælder for en million grækere, der blev smidt ud Tyrkiet efter Første Verdenskrig. Plus den million franskmænd, der blev smidt ud af Algeriet i 1962. For ikke at glemme de millioner af indere, der blev fordrevet efter Indiens uafhængighed i 1947.
Plus de cirka 800 000 jøder, der blev smidt ud af de arabiske lande, og som ingen, allermindst Toynbee, synes at have nogen særlig lyst til at tale om. Det er alt sammen småting ved siden af de arabiske flygtninges lidelser, der hverken må glemmes eller tilgives. Fordi det er Vesten, der står bag.
Sådan mente Toynbee tilsyneladende, og det giver araberne ham ret i om end af ganske andre grunde. Karen Jespersen og Ralf Pittelkow har i "Islams Magt" gjort opmærksom på, at islam er opstået i en stammekultur og er gennemsyret af en "os" mod "dem" mentalitet.
Især i deres holdning til Israel. Arabernes nederlag i 1948 (al nakhba - katastrofen) forklarer Al Jazeeras redaktør Ahmed Sheikh på følgende måde.
"Det gnaver i vore sjæle, at et så lille land som Israel med kun syv millioner indbyggere kan slå de arabiske nationer med 350 millioner. Det ydmyger vores kollektive ego" (citeret af Thomas Friedman i NY Times).
Han kunne også have sagt, at det faktum at Israel er beboet af jøder (muslimerne kalder dem ikke israelere men "jøder" - al jahud) er en graverende omstændighed, der gør hadet stærkere.
God gammel oikofobi
Det er disse to hinanden supplerende opfattelser – Toynbees “forbrydelse værre end alle andre” og arabernes sårede følelser - der farver konflikten og gør den til noget særligt. Og så kommer det interessante spørgsmål.
Var Toynbee og alle hans meningsfæller antisemitter? Det er der muligvis nogen af dem, der var. Eller er. Det kan man jo aldrig vide. Men vestlige intellektuelles had til Israel skyldes ikke antisemitisme.
Det skyldes deres gode gamle oikofobi: Hadet til deres egen kultur. Hadet til Vesten. Det er det samme had, USA traditionelt er blevet udsat for (indtil landet fik en mørk præsident), og det er et had, der bunder i overbevisningen om, at vi i den vestlige verden er klodens største forbrydere.
Og eftersom Israel er en del af Vesten og er stort set den eneste del af Vesten i varig kamp mod ikke-Vesten, er der et enormt reservoir af frigjort had på jagt efter en ny vestlig forbryderstat at pege finger ad. (Ikke-vestlige forbryderstater som f.eks. Nord Vietnam har ingen interesse og kan roligt maltraktere videre).
Så lige for at opsummere: De politiske korrekte hader Israel, fordi de ser Israel som Vesten. Muslimer hader Israel, fordi Israel er fuldt af jøder.
Begge parter er optændt af forestillingen om, at det er synd for araberne, og her mødes det 21. århundrede og det 7. århundrede i en hed og klæbrig omfavnelse efterladende megen yngel.
En del af den er FNs Generalforsamling, der retter en strøm af fordømmende resolutioner mod den lille jødiske stat, alt imens den vender det blinde øje til det muslimsk iscenesatte folkemord i Sudan. FN ønsker om at holde Israel/Palæstina konflikten i gang som en evig mindelse om, hvor ond Vesten er.
Forurettelseskultur
Her spiller UNWRA, et agentur, som oprindelig var tænkt som en temporær foranstaltning til gavn for arabiske flygtninge, en afgørende rolle. Jeg har ikke plads nok til at skrive hvordan (man kan læse om det bl.a. hos Jonathan Spyer: UNRWA: Barrier to Peace), men kort fortalt sørger UNWRA - med enorm finansiel hjælp fra Vesten - at konflikten aldrig kan løses, og at hævntørsten aldrig bliver slukket. Og her spiller den gamle arabiske stammekultur ind
Det er en kultur, hvor man er konstant "mazlum". Dvs. forurettet. Det betyder, at man er blevet udsat for en uretfærdighed, at man er uskyldigt dømt og skammeligt behandlet og meget, meget mere. Det betyder kort sagt "det er synd for mig", og det ligger dybt i den arabisk/muslimske kultur og passer derfor til Vestens politiske korrekthed, som ying passer til yang.
"Det er synd for os", siger muslimerne. Ja, siger de politisk korrekte. "Det er synd for dem. Og det er vores skyld".
Jeg synes personligt, at det er synd for os
Kommentarer
Utopia!
19. February 2011 - Allan Hansen
Utopia - Landet som aldrig var eller har været. Lad mig sige det klart og tydeligt, der findes ikke noget Palæstina. For det første: Der findes ikke nogen Palæstinensisk forfatning. For det andet: Der findes ikke noget Palæstinensisk sprog. For tredje: Der findes ikke noget Palæstinensisk folk og dermed ikke noget Palæstina! Da man i 1947 fik muglighed for, at "få,, sig et Palæstina sagde muslimerne NEJ TAK, de vil heller slå jøderne ihjel end at leve sammen med dem læs: Historien om Palæstina, som et land er en myte citat af tidligere PLO terrorist Walid Shoebat. " vi erklærede krig mod jøderne ( seks dages krigen 1967) og tabte - nu udstiller vi os selv, som offer,, citat Walid Shoebat. læs: Why We want to KILL YOU. Bogen er skrevet den tidligere PLO terrorist Walid Shoebat, som i dag er konverteret til kristendommen og bor på en hemmelig adresse i USA. Bogen kan købes her. www.shoebat.com Hvis man ser på de gamle landkort vil man se, at der ALDRIG har været noget Palæstina. For øvrigt er jøderne lige så meget Palæstinenser, som kristne og muslimer. Der har levet jøder i disse områder i mere end 1000 år før verden så den første muslim, som var en af pædofeten mange sexslaver. Disse områder, som man i dag kalder for Gaza og Vestbredden blev tidligere kontrolleret af Jordan, Syrien og Ægypten, som idag ikke længer ønsker deres egenbefolknings grupper tilbage. Der var altså ikke tale, om et selvstændigt land! Det “palæstinensiske” folk? Nedenstående fakta er baseret på UN’s protokoller: Palæstina var en britisk betegnelse efter WWI og har aldrig eksisteret som suveræn stat. Størstedelen af det område der blev benævnt Palæstina er i dag kaldet Jordan. De fåtallige (700,000) mennesker, der befolkede det fuldstændige Palestine Mandate, hvilket inkluderede det, der i dag er Israel, Vestbredden, Golan Højderne, Gaza og Jordan. Størstedelen af den arabiske befolkning levede øst for Jordan-floden Den almene brug af ordet “palæstinenser” refererede til de mennesker, der levede i området: Arabere (en “blandet gruppe af arabisk talende individer”), beduiner, kristne, drusere og jøder. Under muslimsk styre havde regionen henfaldet til uproduktiv ødemark. Da jøder var den eneste gruppe, der havde produktion, skabte de sig antipati hos masserne af de uudannede og fattigdoms ramte arabere. Jøderne havde ingen politisk indflydelse før 1948. Briterne ønskede ikke en jødisk majoritet i regionen. Dette medførte i de senere år til en politik af systematisk reducerede immigrations kvoter og indirekte til døden for millioner af jødiske flygtninge i Europa omkring 20 år senere. Endvidere udførte briterne en illegal deling indtil Jordan, (forbydende jøder at leve der), derefter strippede de Golan Højderne og gav dem til Frankrig og Syrien; kaldte den overskydende part “Palæstina” for derefter at lade denne del befolke med udefra kommende arabere. Dette udsnit er kun en lille del men den underbygger fint følgende udsagn fra Zahir Muhsein. Marts d. 31-03-1977 publicerede den hollandske avis Trouw et interview med Zahir Muhsein, ledende medlem i PLO’s udvalg. Han udtalte følgende: Ja, eksistensen af en separat palæstinensisk identitet tjener kun taktiske formål. Oprettelsen af en palæstinensisk stat er et nyt værktøj i den kontinuerlige kamp imod Israel. Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Skabelsen af en palæstinensisk stat er – udelukkende - et middel til at kunne fortsætte vor kamp, - mod den israelske stat, - for vores arabiske helhed. I realiteten er der ingen forskel imellem jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere, grundet disse såkaldte palæstinensere var gæstearbejdere fra Jordan, Egypten, Syrien og Libanon. Udelukkende af politiske og taktiske grunde taler vi i dag om eksistensen af et palæstinensisk folk, eftersom arabiske nationale interesser kræver at vi positionerer eksistensen af et særskilt “palæstinensisk folk” for at modarbejde zionismen. - Af taktiske grunde, kan Jordan, som er en suveræn stat med fastlagte grænser, ikke gøre krav på Haifa og Jaffa, hvorimod jeg som palæstinenser givetvis kan anlægge krav på Haifa, Jaffa, Beer-Sheva og Jerusalem; ikke desto mindre, i det øjeblik vi genvinder vores ret til hele Palæstina vil vi ikke tøve et minut med at forene Palæstina og Jordan. Arafat selv gav en klar og utvetydigt erklæring på linie med disse udtalelser så sent som 1993. Den demonstrerer afgørende at understregelse af en palæstinensisk nationalitet essentielt er et blændværk udset til at eksekvere destruktionen af Israel. Faktum er at samme dag Arafat underskrev “the Declaration of Principles” på pladsen ved “the White House” i 1993, forklarede han sin handlemåde på jordansk TV, han udtalte: “Eftersom vi ikke kan besejre Israel i krig, vi gør det i stadier. Vi tager alt og ethvert territorium som vi kan af Palæstina og etablerer suverænitet der og vi bruger det til springbræt til at tage mere. Når tiden er inde kan vi få den arabiske nation til at forene sig med os, i det afgørende slag mod Israel”. “There is no such country as Palestine. ‘Palestine’ is a term the Zionists invented. . . . Our country was for centuries part of Syria. ‘Palestine’ is alien to us. It is the Zionists who introduced it.” - Local Arab leader to British Peel Commission, 1937 “There is no such thing as Palestine in history, absolutely not.” - Professor Philip Hitti, Arab historian to Anglo-American Committee of Inquiry, 1946 “It is common knowledge that Palestine is nothing but southern Syria.” - delegate of Saudi Arabia United Nations Security Council, 1956 Til dem som afviser bekymringerne omkring 3. verdenskrig er der blot at sige: se hvad JP har af artikler, som kan læses i dag, disse omhandler kun et af landene i det eksplosive område. For blot 15 år siden levede der ca. 150.000 kristene i det så kaldte "Palæstina,, i dag er der kun ca. 15.000. tilbage resten er flygtede far det islamiske forbryder regime, som i dag føre krig mod hinanden ( Gaza og Vestbredden). Til sidst vil jeg minde om, at 17% (ca. én million) af den Israelelske befolkning er kristne araber og muslimske araber (jøderne er også araber), disse kristne og muslimer kunne aldrig drømme om, at bosætte sig i Gaza eller Vestbredden idet de nyder stører respekt i Israel end de kunne få i Gaza eller Vestbredden. Nu har man holdt fredsforhandlinger i 60 år - problemet er, at ordet fred ikke findes i Allah´s ordbog, der er kun to muligheder - underkastelse eller døden! Mvh. Allan Hansen
Palæstinenserne hylder bevisligt Terror
19. February 2011 - Niels Jørgensen
Godt skrevet. Var i det palæstinensiske selvstyreområde i søndags. I lysmasterne var der billeder af Abu Massen, som der hør og bør i autoritære stater; men også af selvmordsterrorrister. Og så protesterer man imod sikkerhedsmuren / hegnet. Læg mærke til hvor få terroranslag, som nu rammer Israel fra Vestbredden. Derfor turde vi også nyde livet i Tel Aviv, hvor strandpromenaden tidligere var et yndet bombemål. Og endelig til sidst: Kan nogennævne blot eet land, hvor den muslimske indvandring IKKE har givet ufred og problemer? Ja kan nogen nævne eet muslimsk land, som lever i fred, frihed og fremgang?
Hadet.
19. February 2011 - aasedunker
Der står skrevet:" Jøderne er Guds udvalgte folk!" Jeg tror, det er sandt. Jeg tror det på den måde, at igennem det had jøderne har været udsat for og stadig udsættes for, kan vi måle vort had i eget hjerte. Det er for mig udvælgelsen. Så længe jøderne hades ( og tilmed helst burde udryddes) så længe er vejen til fred her på jorden uendelig lang. Det er skræmmende at se mod det sorte hul, der har jødernes plantet hos sig som værende de skyldige. Godt vi har store have omkring os til at vaske hænder i. SLIP BARABAS LØS!
Ja du har helt ret.
19. February 2011 - Kirsten Iskov
Kære Geoffrey. Ja du har desværre helt ret i din vurdering angående både vesten-Israel-og muslimerne. Der er jo IKKE kun noget der hedder antisemitisme, men også anti-zionisme. Rigtig mange mennesker er især antisemitter ( især socialisterne ), men også mange er anti-zionister, modstandere af Israel som Nation. Nu har jeg ikke læst Karen Jespersens nye bog, men jeg ved om , at Den Jødisk - Kristne Gud kalder sig selv ( i følge Bibelen ) for " Abraham- Isak og Jacobs / Israels Gud / den treenige Gud -- som også er EEN". På Abrahams tid i Irak ( han er født i UR ) arbejdede Abrahams Far som håndværker med Sølvamuletter for flere forskellige Arabiske Guder ( og var rig ). Abraham bliver af Gud Selv kaldt for " GUDS VEN ", og Abraham fik Løftet af Gud om ,at Messias skulle fødes ud af HANS og SARAS SÆD, ved Jacob, og ud af Jacobs nye navn skulle Nationen Israel dannes , som værende GUDS EGET PERSONLIGE EJENDOMSFOLK ( som det udvalgte folk ). Jacob og Esau ( var tvillinger ), og deres Mor var Rebekka ud af Saras slægt , Laban. Esau giftede sig ind i Ismaels slægt fra Ægypterinden Agar, og bosatte sig iblandt dem . Men Abrahams førstefødte søn Ismael med Agar ( hans Arabisk slavepige ). Da Ismael var ca. 13 år blev Isak født af Sara ( hendes eneste barn )-- og det er ud af Saras sæd " Løftets søn ", som Kong David og Messias / Kristus ( Kongernes Konge ) skulle få løftet om " Kongen og dommeren over Guds Rige / himmeriget / paradiset ". Ismael og hans Mor drog tilbage til Ægypten, og Gud gav også Ismael med Esaus ( Jacobs bror ) et 12 stammefolk ( bare ikke med de samme løfter , som han gav til Jacob / Israel ). Ismaels/ Esaus Profeti fra Gud lød bla. at HAN VAR SOM ET VILDÆSEL / altså een der altid var i oprør og , som IKKE kunne tilfredsstilles - og en KRIGER. Hvorimod Jacob / Israel var HYRDE, Bonde og som Jøden fik Han / de " De ti bud " Loven og Profeterne, hvor deres slægts historie står skrevet i . Koran blev OPDIGTET ved DÆMONERS hjælp af Muhamed, og Islams GUDDOM blev " Måneafguden Allah "netop fra Irak.Deraf har MÅNEN en særlig betydning for dem ( Araberne) , og Koran skal helst læses på Arabisk. Den misundelse der opstod iblandt Jacob og Esau / Ismaels stammefolk( helt tilbage fra Abrahams tid ) ligger så stærkt i Ismailitterne ( fordi de mener, at Ismael ( som Abrahams førstefødte søn) BØR HA`/SKAL HA`Jacobs / Israels arveret - som bla.er Jerusalem -- og isæR " Det nye Jerusalem ", som kommer ned fra himmelen. Det er dette den ÅNDELIGE kamp gælder, også hos det folk i vesten der er U-GUDELIGE, og som derfor dyrker andre Guder. Guds ejendomsfolk har altid og vil altid blive fORFULGT OG HADET, men i virkeligheden er det " Den levende Gud Selv / og Jesus Kristus " der bliver HADET af " De folkeslag der elsker afguder fordi afguderne hader Gud -- fordi deres FAR er SATAN selv ".Satan går op imod GUD SELV. Så enkelt er det faktisk, og al dette kan forstås ved at gennemlæse Bibelen fra enden af til slutningen. Den er en sand bog, fordi den ikke fraviger det den taler om, hvorimod Koranen er falsk og fuld af løgn / bedrag. K.Iskov.
En stille og intens stemme
19. February 2011 - Tim Pallis
Geoffrey Cain er en stille og instens stemme, som på en behagelig måde udtrykker et helt andet politisk historiesyn end den kulturmarxistiske propaganda vi kender så godt fra universiteterne. Der er ikke mange i verden i dag, som kan sætte sig ud over frankfurterskolens fortegning af virkeligheden. Jeg var ikke klar over at Toynbee var så galt på den. Cain kan heldigvis berige os med et politisk ukorrekt virkelighedsbillede, som gør de venstreorienterede og kulturradikale til skamme. Det er næsten en uoverkommelig opgave at kæmpe mod oikofobien, og måske vil det ikke lykkes at vende tilbage til virkeligheden. Men lad os nu se, hvad der kommer til at ske i Mellemøsten. Det kan blive katastrofalt for Israel. Det udvikler sig hver dag. I går blev en af heltene fra Tahir Pladsen smidt ned fra podiet. Det var ham, der blandt andre startede det hele - Google manden, hvis navn jeg ikke kan huske. Man skulle nemlig høre, hvad den store landsforviste mester udi shariaen, Sheik Qaradawi, havde at sige. Han var vendt tilbage fra sit eksil i Qartar, hvor han har været siden Mubarak kom til. Ligner det ikke noget vi kender igen? Jeg håber, at de venstreorienterede får røde øre ligesom da Komeini kom til.
Araberne skabte flygtningproblemet
19. February 2011 - Jørgen Olsen
Tak Geoffrey Cain for en fremragende klumme. Da jeg læste citatet fra NY Times erindrede jeg en opgørelse af Joseph Farah, hvor han har samlet en række aviscitater fra tiden efter 1948, hvor araberne endnu var i besiddelse af nogen selverkendelse over deres eget ansvar for hele problemet med de palæstinensiske flygtninge som man siden intet har gjort for. http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/05/araberne-skabte-flygtningek.html. Et enkelt eksempel og det endda fra 2008. Jawad Al Bashiti, en arabisk/palæstinensisk journalist i Jordan skrev i Al-Ayyam den 13. maj i år (2008): "Giv mig blot en ægte grund, ud af alle mulighederne, der kunne have forårsaget "Den Palæstinensiske Katastrofe", og jeg vil minde dig om at den stadig gælder....Grundene til 'Den Palæstinensiske Katastrofe' er de samme som til i dag stadig forårsager yderligere katastrofer for os. Under 'Den Lille Katastrofe' mener jeg skete der følgende: Den første krig mellem araberne og israelerne var begyndt og den "Arabiske Frelseshær" stod frem og sagde til palæstinenserne: "Vi er her for at likvidere zionisterne og deres stat. Forlad jeres huse og landsbyer, i vil få dem tilbage om nogle få dage i sikkerhed. Forlad dem så vi kan opfylde vor mission (ødelægge Israel) på den mest effektive måde og således at I ikke kommer til skade." Det blev klart allerede dengang da det så også var for sent, at de arabiske staters støtte (mod Israel) blot var et kæmpe bedrag. Araberne kæmpede for netop at skabe "Den Palæstinensiske Katastrofe." Araberne kender sandheden - hvis de blot ville læse deres egen historie. At vi her i Vesten lader os føre rundt i manegen af propagandaen fra Mellemøsten gør os endnu mere ynkelige.
Det er synd for os og vores børn.
19. February 2011 - Kenneth Hansen
Islam er en udødelig ondskab som vi bør tolerere, men ikke acceptere. Det vil sige, at ideologien holdes i stram snor, som fx. Hells Angels (HA) og lignende organisationer, som lever et parallelt liv indenfor egne rækker. Forskellen mellem HA og islam er magt over samfundet. Så vidt vides er det ikke HA hensigt, at overtage lande og regeringer, men leve et parallelt liv, med egne regler og normer. Dog, i vid udstrækning tilpasset det omkringværende samfund. Islam vil erobre samfundet og tvinge ideologiens hadske regler ned over befolkningen. Derfor er det min klare holdning, at muslimer skal sættes fri, ved at forbyde islam. Det er muligt, at det ikke kan lade sig gøre, men Danmark kan gå forrest og erklære, at islam ikke regnes for en religion i vores øjne. Det er en klansammenslutning, med det for øje, at underlægge hele verden ideologien. Det er ikke en religion i traditionel forstand, hvorfor islam skal betragtes som sådan. Den forening skal have samme ret og rettigheder, som Karens Kaffeklub eller Bredballe Billard Klub. Det er idioti, at man ikke vil høre på, hvad islams lærde ytrer, når de siger og skriver, at islam ikke skal integreres og islam er eneste religion. Så fat det dog, statsminister, kirkeminister eller hvem, der nu skal tage affære. Vel ikke ham Lars Barfoed igen? Så sker der da ingen verdens ting og det er synd, især for vores børn.
Islam kontra od der ikke er muhamedanere
19. February 2011 - Jørgen Buttenschøn
Min kone og jeg har i bil rejst tværs gennem Sahara.Vu respekterede naturlitvis deres kultur. Gør indvandre ddet samme her, skal de vær meget velkomne. I islamiske lande tog vi sko og hovedbekldning af, når vi var i nærheden af religiøse områder. Gav almisser (drikkepenge) til den dreng, der tankede bilen op og til den pige, der vaskede ruder af for støv oo sand. For med det samme at se mønten bliv flået ud af hendes hånd af drengen. Engang påtalte jeg det overfor deres far, der svarede, at jeg da burde forstå, at hun som pige/kvinde skulle udføre arbejdet, men at han som dreng/mand havde ret til pengene.Da jeg ikke kunne forstå det, svarede han, at så forstod jeg ikke ret meget.
Aldrig synd for skatteyderne
19. February 2011 - Tommy Jørgart
Ja, Geoffrey, din forhærdede spøgefugl. Det ville være tragisk, hvis ikke det var så skægt. Den pointe er gået rent ind. Men ligesom selv de sjoveste vittigheder ender med at blive gamle, gnaver det lidt i den del af bolledejgen, hvor den humoristiske sans har sit sæde, at de islam-glade entertainere fortsætter spøgen uden den ringeste variation. Ret beset er det måske forklaringen på, at de selv er i stand til at holde masken? Det bliver nok ikke anderledes før de offentlige tilskud dirigeres væk fra disse evigheds-opførelser. Men der skal vi huske een ting: Det er aldrig synd for skatteyderne.
Mr. Cain slår hovedet på sømmet!
20. February 2011 - Keld Anthony
Hvor har du ret. Det irriterer mig tit, at de korrekte aldrig kan få øje på muslimernes helt åbenlyse plat og selvmedlidenhed. Hvor er det synd for mennesker, som kun arbejder 1-2 timer om dagen ikke har lige så mange penge til rådighed som europæerne!
Vi er skyldige!
20. February 2011 - R.B.
Vi er skyldige! Kristendommen gennemsyrer hele den vestlige verdens kultur og tankegang, dette uanset om vi som individer bekender os til den kristne tro eller ej, så er kristendommens fundament indbygget i vor opfattelse af os selv og andre mennesker. Et hovedomdrejningspunkt i den kristne tro er at vi er syndere og at kun kristus kan udfri os. Ud af dette kommer uvilkårligt at vi er skyldige. At det er vor skyld. Modsat forholder det sig med islam, her det de vantro, der er de skyldige og de troende, der er på rette vej. Gennem vor kristne kulturarv bekræfter vi således selv muslimerne i, at vi er de skyldige og at de er de forurettede. Alle vore politisk korrekte, velmenende, anstændige og pæne mennesker bekræfter til stadighed disse dogmer overfor såvel os andre (mindre pæne) som overfor muslimerne. Skal man holde rede på hvad der er op og hvad der ned i spørgsmålet om skyld, så er det vigtigt at man holder sig disse forudsætninger for øje. RB Jeg synes at
De virkelige ofre..
20. February 2011 - C. Halvorsen
Nu må det stå lysende klart for alle, at de virkelige ofre er jøderne. Hvor er det synd for dem, at de kom til at fordrive palæstinenserne fra deres hjem og deres land.
Trykkefrihed...
20. February 2011 - C. Halvorsen
jeg ser først nu, at min kommentar skal godkendes. Jeg gætter på, at den ikke bliver godkendt, fordi den er kritisk. Så meget for trykkefriheden og ytringsfriheden. Den er ikke meget værd, når den ikke omfatter debatmodstandere.
Utopia
20. February 2011 - Allan Hansen
Utopia - Landet som aldrig var eller har været. Lad mig sige det klart og tydeligt, der findes ikke noget Palæstina. For det første: Der findes ikke nogen Palæstinensisk forfatning. For det andet: Der findes ikke noget Palæstinensisk sprog. For tredje: Der findes ikke noget Palæstinensisk folk og dermed ikke noget Palæstina! Da man i 1947 fik muglighed for, at "få,, sig et Palæstina sagde muslimerne NEJ TAK, de vil heller slå jøderne ihjel end at leve sammen med dem læs: Historien om Palæstina, som et land er en myte citat af tidligere PLO terrorist Walid Shoebat. " vi erklærede krig mod jøderne ( seks dages krigen 1967) og tabte - nu udstiller vi os selv, som offer,, citat Walid Shoebat. læs: Why We want to KILL YOU. Bogen er skrevet den tidligere PLO terrorist Walid Shoebat, som i dag er konverteret til kristendommen og bor på en hemmelig adresse i USA. Bogen kan købes her. www.shoebat.com Hvis man ser på de gamle landkort vil man se, at der ALDRIG har været noget Palæstina. For øvrigt er jøderne lige så meget Palæstinenser, som kristne og muslimer. Der har levet jøder i disse områder i mere end 1000 år før verden så den første muslim, som var en af pædofeten mange sexslaver. Disse områder, som man i dag kalder for Gaza og Vestbredden blev tidligere kontrolleret af Jordan, Syrien og Ægypten, som idag ikke længer ønsker deres egenbefolknings grupper tilbage. Der var altså ikke tale, om et selvstændigt land! Det “palæstinensiske” folk? Nedenstående fakta er baseret på UN’s protokoller: Palæstina var en britisk betegnelse efter WWI og har aldrig eksisteret som suveræn stat. Størstedelen af det område der blev benævnt Palæstina er i dag kaldet Jordan. De fåtallige (700,000) mennesker, der befolkede det fuldstændige Palestine Mandate, hvilket inkluderede det, der i dag er Israel, Vestbredden, Golan Højderne, Gaza og Jordan. Størstedelen af den arabiske befolkning levede øst for Jordan-floden Den almene brug af ordet “palæstinenser” refererede til de mennesker, der levede i området: Arabere (en “blandet gruppe af arabisk talende individer”), beduiner, kristne, drusere og jøder. Under muslimsk styre havde regionen henfaldet til uproduktiv ødemark. Da jøder var den eneste gruppe, der havde produktion, skabte de sig antipati hos masserne af de uudannede og fattigdoms ramte arabere. Jøderne havde ingen politisk indflydelse før 1948. Briterne ønskede ikke en jødisk majoritet i regionen. Dette medførte i de senere år til en politik af systematisk reducerede immigrations kvoter og indirekte til døden for millioner af jødiske flygtninge i Europa omkring 20 år senere. Endvidere udførte briterne en illegal deling indtil Jordan, (forbydende jøder at leve der), derefter strippede de Golan Højderne og gav dem til Frankrig og Syrien; kaldte den overskydende part “Palæstina” for derefter at lade denne del befolke med udefra kommende arabere. Dette udsnit er kun en lille del men den underbygger fint følgende udsagn fra Zahir Muhsein. Marts d. 31-03-1977 publicerede den hollandske avis Trouw et interview med Zahir Muhsein, ledende medlem i PLO’s udvalg. Han udtalte følgende: Ja, eksistensen af en separat palæstinensisk identitet tjener kun taktiske formål. Oprettelsen af en palæstinensisk stat er et nyt værktøj i den kontinuerlige kamp imod Israel. Det palæstinensiske folk eksisterer ikke. Skabelsen af en palæstinensisk stat er – udelukkende - et middel til at kunne fortsætte vor kamp, - mod den israelske stat, - for vores arabiske helhed. I realiteten er der ingen forskel imellem jordanere, palæstinensere, syrere og libanesere, grundet disse såkaldte palæstinensere var gæstearbejdere fra Jordan, Egypten, Syrien og Libanon. Udelukkende af politiske og taktiske grunde taler vi i dag om eksistensen af et palæstinensisk folk, eftersom arabiske nationale interesser kræver at vi positionerer eksistensen af et særskilt “palæstinensisk folk” for at modarbejde zionismen. - Af taktiske grunde, kan Jordan, som er en suveræn stat med fastlagte grænser, ikke gøre krav på Haifa og Jaffa, hvorimod jeg som palæstinenser givetvis kan anlægge krav på Haifa, Jaffa, Beer-Sheva og Jerusalem; ikke desto mindre, i det øjeblik vi genvinder vores ret til hele Palæstina vil vi ikke tøve et minut med at forene Palæstina og Jordan. Arafat selv gav en klar og utvetydigt erklæring på linie med disse udtalelser så sent som 1993. Den demonstrerer afgørende at understregelse af en palæstinensisk nationalitet essentielt er et blændværk udset til at eksekvere destruktionen af Israel. Faktum er at samme dag Arafat underskrev “the Declaration of Principles” på pladsen ved “the White House” i 1993, forklarede han sin handlemåde på jordansk TV, han udtalte: “Eftersom vi ikke kan besejre Israel i krig, vi gør det i stadier. Vi tager alt og ethvert territorium som vi kan af Palæstina og etablerer suverænitet der og vi bruger det til springbræt til at tage mere. Når tiden er inde kan vi få den arabiske nation til at forene sig med os, i det afgørende slag mod Israel”. “There is no such country as Palestine. ‘Palestine’ is a term the Zionists invented. . . . Our country was for centuries part of Syria. ‘Palestine’ is alien to us. It is the Zionists who introduced it.” - Local Arab leader to British Peel Commission, 1937 “There is no such thing as Palestine in history, absolutely not.” - Professor Philip Hitti, Arab historian to Anglo-American Committee of Inquiry, 1946 “It is common knowledge that Palestine is nothing but southern Syria.” - delegate of Saudi Arabia United Nations Security Council, 1956 Til dem som afviser bekymringerne omkring 3. verdenskrig er der blot at sige: se hvad JP har af artikler, som kan læses i dag, disse omhandler kun et af landene i det eksplosive område. For blot 15 år siden levede der ca. 150.000 kristene i det så kaldte "Palæstina,, i dag er der kun ca. 15.000. tilbage resten er flygtede far det islamiske forbryder regime, som i dag føre krig mod hinanden ( Gaza og Vestbredden). Til sidst vil jeg minde om, at 17% (ca. én million) af den Israelelske befolkning er kristne araber og muslimske araber (jøderne er også araber), disse kristne og muslimer kunne aldrig drømme om, at bosætte sig i Gaza eller Vestbredden idet de nyder stører respekt i Israel end de kunne få i Gaza eller Vestbredden. Nu har man holdt fredsforhandlinger i 60 år - problemet er, at ordet fred ikke findes i Allah´s ordbog, der er kun to muligheder - underkastelse eller døden!
Det palæstinensisike bedrag og selvbedrag
20. February 2011 - Bjørn Andersen
Palæstinenserne lever på et stort bedrag, der med tiden er blevet til et omfattende selvbedrag, idet de har ladet sig rive med af deres fortielser, hele og halve løgne og historiske falsknerier. Den ledende palæstinensiske arkæolog har skrevet og fortalt i sine foredrag, at der ikke var bygget på Tempelbjerget i Jerusalem før den muslimske bebyggelse. Palæstinensiske historikere har i mange år fremført, at palæstinenserne er en ur-befolkning i området, og at dette bl. a. kan ses af det arabiske navn Philistein, der angiveligt skulle komme af navnet på den befolkningsgruppe i9 oldtiden, der hed filistrene! Arafat (selv født og opvokset i Ægypten)tilsluttede sig denne teori, som også blev fremført af en kendt DR-korrespondent bl. a. over for en gruppe studerende ved Odense Universitet. Etc. etc.! Sandheden er, at langt de fleste såkaldte palæstinensere indvandrede til området i løbet af første halvdel af 1900-tallet, flest i 20'erne og 30'erne. De strømmede til fra den arabiske verden, tiltrukket af den udvikling, som jøderne satte gang i. De fleste af områdets arabiske indbyggere før denne tilstrømning var beduiner. Dette er ikke revet ud af luften. Man kan læse om det i en bog som "Philistein, the great Deception" af Ramon Bennett (oversat til dansk: "Det store Bedrag - myten om det palæstinensiske folk", Kbh. 2005). En anden grundig analyse står i bogen "From the Time Immorial", the Origins of the Arab-Jewish Conflict over Palestine" af Joan Peters, 1984, genoptrykt i 2002, Harper & Row, Chicago. Endelig brugte den israelske journalist og forfatter Arieh L. Avneri 10 år på at gennemtrawle alt, hvad der findes af arkiver om netop det spørgsmål, jeg har berørt oven for. Hans bog "The Claim of Dispossesion" med undertitlen "Jewish Land-Settlemens and the Arabs 1878-1948" er en enestående uigendrivelig påvisning af den arabiske indvandring og dermed det palæstinensiske bedrag. Bogen (Transaction Books, London 1984) er med sine 300 siders tørre tal og beviser et klippefast sandhedsvidne, som forlængst burde have hamret en pæl igennem de palæstinensiske selvmedlidende myter. Det ville faktisk være i palæstinensernes egen interesse at se sandheden i øjnene. Ingen kan leve evigt på en løgn (herunder altså også det falske grundlag for kravet om "de palæstinensiske flygtninges hjemvenden til deres fædreland, hvor de er født og opvokset". Det er i alles interesse, at der kommer en løsning på konflikten. Det skal ske under hensyn til alle, der bor i området i dag - men vel at mærke på et ærligt og redeligt grundlag.
Så sandt!
20. February 2011 - BD
Så sandt som skrevet står - Ingen journalister vil komme godt fra at bore i disse sager. Og så tør de heller ikke - !
Det er ubegribeligt
20. February 2011 - Vivi Andersen
Det er altså mig komplet ubegribeligt, at araberne/muslimerne kan udholde at befinde sig i offer-rollen som de så dygtigt har tildelt sig selv - og som de med stor energi sørger for at opretholde ! Tænk, hvis de anvendte en tilsvarende energi til at få deres lande og områder bragt ind i det 21. årh.? Sørgede for at bliver selvhjulpne i stedet for at leve som bistandsklienter på støtte fra EU og USA. De har samme klimamæssige og topografiske betingelser i Mellemøsten som isralerne - men hvor israelerne har dygtiggjort sig, har evnet at få tanker og visioner omsat til praksis har araberne/muslimerne INTET gjort . Se på israelernes IT-virksomheder, tænk f.eks.på din egen computer, mobiltlf. m.m.m., du vil der finde israelske produkter inden i disse ! Dette er blot et af de områder, hvor israelernes tankevirksomhed og dygtighed viser sig i praksis. Hvad er f.eks. Palarabernes største bedrift udover at sørge for en kolossal befolkningstilvækst ? Jeg aner det ikke!
Tak for kommentarerne
20. February 2011 - Geoffrey Cain
Det er dejligt at få respons. Jeg kan se, at min gamle sparring partner C. Halvorsen også er med. Jeg var nemlig lidt bange for, at han var gået heden. Men han lever endnu, kan jeg se. Bortset fra hjernen naturligvis, men det er nok ikke så meget at gøre ved.
Støt Israel aktivt
21. February 2011 - Carsten Bengt-Pedersen, Frankrig
Kære hr. Cain, Tak for dit fremragende og relevante indlæg. Det er særdeles nødvendigt aktivt at støtte Israel - et demokratisk og vestligt orienteret land i Mellemøsten, i disse islamistiske tider. Jeg er stolt af, at min yngste dattersøn, der både er dansk og israelsk statsborger, netop er vendt hjem til DK som sergent i de israelske kamptropper, den bedste på sit hold - efter en frivillig aftjening af værnepligt.
