"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Der er noget galt, når anti-vaxxernes argumenter ikke får lov at stå deres prøve i en åben debat

7. september 2023 - Artikel - af Aia Fog

Antivaxxerne bliver flere og flere og deres skepsis og mistillid til regering og myndigheder bliver kun næret af censur og den konsekvente afvisning af at tage deres bekymring alvorligt. Det er skadeligt for demokratiet. 

Lad mig slå fast med det samme: jeg er ikke anti-vaxx´er. Jeg har troligt stillet mig i kø hele tre gange for at få nålen i armen og et skud Pfizer eller Moderna i tillid til, at myndighederne selvfølgelig gør hvad der skal til for at beskytte befolkningen – og dermed også mig selv – mod sygdom og død og at eksperterne har fuldstændig styr på og kontrol over, hvad jeg lader dem injicere mig med. Og sådan skal det også være i en retsstat og et demokrati som det danske, der i høj grad er tillidsbaseret: vakler befolkningens tillid til myndighederne og landets ledelse, er det slut med Danmark, som vi kender det.

Den tillid skal naturligvis gå begge veje, men her har det længe knirket i lige netop corona- og vaccinedebatten, hvor stort set al modstand mod vaccinerne er blevet slået ned, og hvor debatten om vaccinernes effektivitet, bivirkninger og utilsigtede langtidsvirkninger har været ikke-eksisterende. Da pandemien var på sit højeste og verden lukket ned, kvitterede tech-giganterne med Google, Twitter og Facebook i spidsen endda med en udvidelse af deres i forvejen dubiøse fællesskabsregler og lukkede alt ned, som ”man” fandt var kritisk over for eller i modstrid med WHOs information og/eller myndighedernes indsats i forhold til covid-19 pandemien.

Dette kan til nød forsvares i en situation, som efter omstændighederne kan betegnes som en art undtagelsestilstand – og her også kun i et meget kort tidsrum, men man skulle mene, at der i 2023 var lagt så meget luft til nedlukninger, mundbind, vacciner og ”sammen-hver-for-sig”-påbud, at der skulle være plads til diskussion af vaccinernes effektivitet, bivirkninger og eventuelle langtidspåvirkning af vores kroppe – men det er der tilsyneladende ikke, og det gør mig urolig.

I marts i år forlod Mark Steyn, forfatter, tv-vært, debattør (og tidligere modtager af Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sapphoprisen), GBNews efter at den engelske kommunikationsklagemyndighed, Ofcom havde betegnet Steyns tolkning af de engelske sundhedsmyndigheders covid-tal som ”potentielt skadelig og misvisende”. Mere konkret havde Mark Steyn på baggrund af sundhedsmyndighedernes tal konkluderet, at der er en ”signifikant større risiko” for at få infektioner, blive indlagt på hospital og dø, hvis man har fået det tredje booster-stik end hvis man ”kun” har fået to covid-vaccinationer.  

Ofcoms afgørelse lagde vægt på, at man ikke kunne konkludere entydigt på rådata og at man ved læsning af tallene skulle tage højde for, at der i booster-gruppen var mange ældre, der i kraft af deres alder havde større risiko for at dø end i gruppen af yngre mennesker, der kun have fået 2 stik.

Muligvis, men skulle booster-stikket ikke netop beskytte denne særligt udsatte gruppe og derfor modvirke en overdødelighed? Og hvis man ikke må bruge tallene på den måde, som de engelske sundhedsmyndigheder lægger offentligt frem, hvordan skal de så tolkes, og burde myndighederne så ikke selv forklare deres tal indgående for at undgå misforståelser?

Under alle omstændigheder er det meget påfaldende, at en så højprofileret tv-vært som Mark Steyn ender med at forlade GBNews, der ganske vist støttede ham, men samtidig i en ny kontrakt krævede, at han personligt skulle hæfte for eventuelle søgsmål.

Den uro fik for mit vedkommende ny næring, da jeg deltog i konferencen ”Facts Matter” som en forening ved navn ”Frihedsbevægelsens Fællesråd” havde arrangeret i København i lørdags. Her deltog en (meget lang) række læger og forskere fra ind- og udland, der alle havde udtrykt skepsis over for indsatsen mod corona-virussen og vaccinernes effekt og følgevirkninger, og det var et tilsvarende fællestræk, at de alle var blevet straffet på deres karriere som en konsekvens af denne skepsis.

Ligesom Mark Steyn.

Som nysgerrig, tillidsfuld og fuldt vaccineret deltager i denne anti-vaxxer konference blev det tiltagende svært at fastholde et billede af en samling sølvpapirshatte og kvaksalvere, efterhånden som det ene slide efter det andet med tal, statistikker og – endnu mere foruroligende: fotos af vaccinens vandring og aflejring i væv og organer, blodpropper og eksplosivt voksende cancer blev rullet op og forklaret. Der var adskillige af de i alt 17 talere på konferencen som virkede kompetente og vidende og dermed også temmelig overbevisende i deres argumentation for, at vaccinerne er en potentiel sygdoms- og dødsfælde som vi endnu ikke kender langtidsvirkningerne af.

Forhåbentlig tager de fejl, men hvad hvis de har fat i noget? Det er umuligt at finde ud af, fordi der ingen debat er om emnet og det er det mest uhyggelige: hvis al skepsis og alle påstande om dårlig corona-håndtering og mildest talt usikre vacciner blot er hjernespind og konspirationsteorier, vil det jo som bakterier forsvinde, når solens klare lys bliver kastet på det.

Men det sker ikke. I stedet slår man hårdt ned på de læger og forskere, der ikke lægger sig tæt op ad det såkaldt officielle narrativ og lukker munden på de fleste ved at true dem på deres brød, hvilket er lidet betryggende for alle os, der handler i tillid til, at vores samfund bygger på åbenhed og fri debat.

Vi er nødt til at få svesken på disken og lade de fagfolk, som den voksende gruppe anti-vaxxere baserer deres modstand og skepsis på, få mulighed for at stå deres prøve i en åben debat. Det er forudsætningen for, at vi også fremover kan stole på vores myndigheder, når de foretager voldsomme indgreb i vores frihed og vores kroppe for at skærme os mod endnu større farer. Som forholdene er nu, understøtter man blot den frygt og uro stadigt flere føler og bidrager til øget mistillid til myndighederne, polarisering, konspirationsteorier og os-og-dem tænkning i en ellers ret homogen befolkning. Og så er vi ude på en glidebane mod opløsning og anarki.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg