"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Den hellige by Århus

Maj 2007 - Henrik Ræder Clausen

På Trykkefrihedsselskabets første store konference i den jyske hovedstad var der var bred enighed om, at det står sløjt til med integrationen af muslimske indvandrere, mens der var stærkt delte meninger om, hvor meget det skyldes islam
Foto: Snaphanen

På en dejlig solskinsdag, lørdag den 19. maj 2007, havde ca. 50 tilhørere fundet vej til Trykkefrihedsselskabets konference om islam i det offentlige rum, der blev holdt i Århus Rådhus' smukke sal.

Konferencen var delt i to sektioner med oplæg og debat i hver. Første sektion havde oplæg fra ressourcepersoner fra forskellige felter, anden sektion bød på oplæg fra et bred kreds af lokalpolitikere og folketingsmedlemmer. Som Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard bemærkede under sin velkomst, var det desværre ikke lykkedes at skaffe en ressourceperson, der kunne fortælle om problemerne inden for det vigtige skoleområde. Det tog han som udtryk for, at det åbenbart ikke kunne stå helt godt til med ytringsfriheden.

Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, berettede om situationen i de danske fængsler. Han understregede, at grundloven også gælder for indsatte, derunder retten til at udøve sin religion, som man ønsker det. På samme måde, som fængsler altid har haft en fængselspræst ansat eller tilknyttet, har man i dag imamer eller tilsvarende tilknyttet, når væsentlige grupper i fængslerne tilhører andre trosretninger.

På spørgsmålet om islam udgør et dagligt problem, var svaret i store træk "nej". Kvindelige betjente bliver respekteret, og fraværet af et fælles sprog og almene kulturelle forskelle bereder umiddelbart større vanskeligheder. Indvandrerbander er et problem. Det kan være svært at identificere de centrale personer, men når det lykkes, kan de problematiske fanger overflyttes til særlige afdelinger.

Gellerup på bistand

Panelet fra højre: Keld Albrechtsen, Andra Pachai, Per Clausen, Marc Perrera Christensen, Erik Troldhuus, Morten Østergaard. Cemal Metin, Bünyamin Simsek og konferencens dirigent Jan Fagerlund
Panelet fra højre: Keld Albrechtsen, Andra Pachai, Per Clausen, Marc Perrera
Christensen, Erik Troldhuus, Morten Østergaard. Cemal Metin, Bünyamin
Simsek og konferencens dirigent Jan Fagerlund

Det tidligere folketingsmedlem fra Enhedslisten, Keld Albrechtsen, som repræsenterede Brabrand Boligforening, oplyste, at 88 pct. af beboerne i Gellerup er af anden etnisk oprindelse end dansk. Firs pct. har en årsindtægt på under 150.000, 78 pct. er på en eller anden form for overførselsindkomst, deraf 48 pct. på bistandshjælp.

Ifølge Albrechtsen er et af de store problemer de forældede familiestrukturer. Kriminaliteten kommer først og fremmest fra en mindre gruppe på 20-30 kernemedlemmer, der befinder sig i et etisk/moralsk tomrum, tygger khat og laver ballade. Albrechtsen mente imidlertid, at inddragelse af religionen kunne hjælpe de unge. Brabrand Boligforening arbejder netop nu på at etablere en højskole for indvandrermødrene efter grundtvigiansk forbillede. Endvidere gik han ind for at oprette et arabisk institut i Gellerup-området, hvor man kunne forske i arabisk sprog og kultur og islamisk teologi.

Afdelingslæge Andre Pachai var blandt panelets mest religionskritiske Nej til særkrav
Afdelingslæge Andre Pachai var blandt panelets mest
religionskritiske Nej til særkrav

Afdelingslæge ved Odense Universitetshospital Andra Pachai fortalte om problemerne med tørklæder og andre religiøse klædedragter og skikke på hospitalerne. Hygiejne er i sig selv en grund til at afvise islamisk påklædning, ligesom personalets kontakt til patienterne kan bliver alvorligt forringet, hvis patienterne udsættes for bastant religiøs symbolik i påklædningen.

Pachai – hvis indlæg på konferencen er lagt ud på Kvinder for Friheds hjemmeside – har iransk-dansk baggrund og var klart den ressourceperson, der stillede sig mest kritisk til eftergivenhed over for muslimske særkrav i det offentlige rum.

Familiestrukturen

Salens spørgelyst var stor, og der opstod hurtigt en diskussion om betydningen af den mellemøstlige familiestruktur. Som reaktion på et spørgsmål, om problemet ikke var selve islam, svarede Keld Albrechtsen, at den forældede familiestruktur ikke er fastlagt af islam. I øvrigt mente han, at problemerne med familiestrukturen ville løse sig med tiden.

Det fik Venstres medlem Århus byråd, Bünyamin Simsek, der har levet 31 år i Gellerup, til at spørge, hvordan det så kunne være, at de indvandrere, der boede i Gellerup for 20-30 år siden, og som kom med den samme baggrund som de senere tilflyttere, kunne tage uddannelse, være i beskæftigelse og ikke fik kriminelle børn. De krævede ikke bederum og badeforhæng, og pigerne gik ikke med tørklæde.

Spørgelysten var stor – i forreste række fra venstre: Lars Otto Kristensen, Katrine Winkel Holm og Lars Hedegaard
Spørgelysten var stor – i forreste række fra venstre: Lars Otto
Kristensen, Katrine Winkel Holm og Lars Hedegaard

Keld Albrechtsen blev også spurgt, om han forestillede sig at der på det foreslåede arabiske institut skulle være mulighed for kildekritik af Koranen og hadith. Og hvordan skulle den foreslåede højskole finansieres? Albrechtsen svarede, at der naturligvis skulle drives kildekritik efter almindelig vestlig praksis, og at han forventede, at byrådet ville bevilge penge til projekterne.

På et spørgsmål hvorfor en så stor en andel af indvandrere er på kontanthjælp, svarede Albrechtsen, at der manglede vilje til at få dem ud på arbejdsmarkedet, og at arbejdsmarkedspolitikken burde ændres.

Medlem af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse Kim Eskildsen ville vide, hvorfor indvandrere med arabiske afstamning har større problemer med at læse end andre. Skyldes det race, religion eller noget andet?

Hertil fastholdt Keld Albrechtsen, at det i hvert fald ikke kunne have med religion at gøre. Der er intet i islam, der hindrer en modernisering, som vi har oplevet i Europa, og fundamentalistisk islam udgør et misbrug af religionen.

Andra Pachai mente derimod ikke, at man kunne skille religion fra kultur. Arabere er ikke dårligere begavet end andre. Alligevel klarer indere og iranere sig hyppigere gennem gymnasiet.

Vibeke Manniche (Kvinder for Frihed) var utilfreds med, at der ikke var flere kvinder i panelet. Hvor var kvinderne fra Gellerup? Kvinderne kender ikke deres rettigheder, og det ville gavne at gøre noget ved det, mente Manniche.

Dialog og nye krav

Efter pausen blev det de indbudte politikeres tur til at give deres bud på problemet med islam i det offentlige rum.

MF Morten Østergaard, der er integrationsordfører for Det Radikale Venstre, mente, at indvandrere i højere grad end indfødte danskere støtter den fulde ytringsfrihed. Til gengæld er de intolerante overfor homoseksuelle. Det er vigtigt at holde fast i frisindet, og kvinder skal kunne gå med tørklæde, hvis de vil. Dialog og pragmatiske løsninger er vejen frem.

MF Morten Østergaard (i midten) mente, at de fleste problemer kunne klares med dialog og pragmatiske løsninger
MF Morten Østergaard (i midten) mente, at de fleste problemer kunne klares
med dialog og pragmatiske løsninger

Cemal Metin, medlem af Århus byråd for SF: Der er mange forskellige muslimer, og det er bedre at tage udgangspunkt i det enkelte menneske end i forskellige ismer. Det er et mindretal, der ikke respekterer danske værdier og bruger religionen til at forfølge deres egne mål. Problemet er imidlertid ikke stort, og løsningen er uddannelse. Vi skal bekæmpe alle fanatikere, ikke kun islam. Min tro er på menneskerettigheder og demokrati og på at videnskaben står over religionen, sagde Metin, der mente, at det vigtigt at sætte grænser, og det har vi retssystemet til.

Bünyamin Simsek, byrådsmedlem for Venstre, fandt det påfaldende, at kravene fra islamisk side kommer nu, efter at det i 30 år ikke har været noget problem at bo i Gellerup-området. Når det gælder demokrati og ytringsfrihed, er der ingen mulighed for kompromis, og kvinder i burka eller lignende skal ikke være berettigede til at modtage kontanthjælp. Simsek mente, at der stadig er mange naivister, når det gælder islam. Mennesket skal komme forud for religionen. Men politiske islamister vil tvinge andre til at indrette sig efter deres normer.

Marc Perrera Christensen, byrådsmedlem for de Konservative, var også klar i mælet og bekendte sig til de gamle konservative grundværdier: Gud, konge og fædreland, ligesom han flere gange fremhævede, at kristendommen, som den kommer til udtryk i den danske folkekirke, er en del af dansk national identitet. Vi har religionsfrihed, sagde han, men ikke religionslighed, og det burde der efter hans opfattelse heller ikke være. Mens folkekirken har en særstilling ifølge grundloven, er andre religioner private foretagender, og man skal ikke gå på kompromis med kristne værdier.

MF Per Clausen, Enhedslisten, mente derimod ikke, at man skulle lægge nogen særlig vægt på religionen som forklaringsmodel. Således afviste han, at imamerne skulle have nogen særlig indflydelse. Indvandrerbanderne har først og fremmest deres rødder i dårlige sociale forhold. Vi bør ikke betænke os på at imødekomme muslimernes krav om særlig mad, og hvad tørklæderne angår, bør vi tage hensyn til folks forskelligheder.

Naivister

Erik Troldhuus (DF) og Marc Perrera Christensen (K)
Erik Troldhuus (DF) og Marc Perrera Christensen (K)

Formanden for Dansk Folkeparti i Århus, Erik Troldhuus, advarede mod indvandrerpresset. I muslimske lande føder kvinder fem-syv børn, herhjemme 1,8 i gennemsnit. Sverige har givet helt op overfor indvandringspresset. Holland og England er svage og fjerner deres flag og andre nationale symboler for at undgå at støde muslimer. Bag de muslimske krav ligger en uudtalt trussel om vold.

Indvandringen skal standses, men EU viser ingen vilje til at gribe ind over for problemet. Tvært imod har EU forværret indvandrerpresset gennem den Euro-Mediterrane aftale med landene syd for Middelhavet.

Efter Troldhuus' opfattelse grænser europæernes tolerance til det naive. Hvis vi skal redde vores land, er det nu, der skal reageres, sagde han.

Også politikerne blev bombarderet med spørgsmål fra salen, og dirigenten, Jan Fagerlund, måtte flere gange bede spørgerne fatte sig i korthed, så der kunne blive plads til alle.

Lars Otto Kristensen mente, at det er vores egen skyld, at de aggressive rettighedsbevidste minoriteter er blevet så fremtrædende, for vi dyrker dem selv. Hertil svarede Per Clausen, at folk skal have lov at klæde sig, som de vil, og at man ikke af den grund kan tage hjælpen fra folk. Dog mente han, at dagpengesystemet er i sin gode ret til at afvise folk, der insisterer på at gå i burka.

Jette Plessner Dali vendte sig mod Keld Albrechtsens ide om et arabisk institut, som hun slet ikke kunne se skulle være integrationsfremmende. Marc Perrera Christensen mente, at folk skulle have lov at oprette et sådant institut, men så måtte de gøre det for egne midler.

Flere ville have burkaer i det offentlige rum forbudt, men det ville MF Morten Østergaard ikke gøre tale om. Der skulle heller ikke gribes ind over for det muslimske tørklæde med mindre det gav praktiske problemer. Det egentlige problem i Århus var højreekstremistisk vold, som man burde bekæmpe.

Islamisk kildekritik

Flere gange drejede diskussionen hen på muligheden for fri forskning i islamiske tekster. Det var bl.a. affødt af Keld Albrechtsen, der gik for at oprette en imamuddannelse på et tilfredsstillende videnskabeligt grundlag. I den forbindelse understregede han, at er findes mange kritiske muslimske forskere, f.eks. i Cairo.

Det fik Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard til at replicere, at de kritiske muslimske intellektuelle ganske vist findes, men at det er karakteristisk, at de bedste af dem har måttet gå i landflygtighed i USA. Desuden ville han gerne vide, om det var meningen, at man frit skulle kunne forske i Koranens tilblivelseshistorie. Alle forsøg på noget sådant er hidtil blevet undertrykt af imamerne og de skriftlærde. Som eksempel på noget, man burde studere, nævnte han, at en ny bog med titlen Which Koran? er på trapperne. Den godtgør, at der indtil 900-tallet var forskellige koraner i omløb, hvilket er det stik modsatte af, hvad samtlige imamer i dag hævder.

Men Keld Albrechtsen mente nok, at der på en videnskabelig imamuddannelse ville blive plads til sådanne forskningsresultater. Kritikken måtte bare ikke blive okkult. Ligesom Grundtvig havde sagt, at man skulle være menneske først og kristen så, var der kritiske muslimer, der mente det samme.

Henrik Ræder Clausen er journalist.

Kvinder for Frihed bringer hele Andra Pachais oplæg om religiøs påklædning i sundhedsvæsenet: http://www.kvinderforfrihed.dk/