I Trykkefrihedsselskabet har vi traditionelt aldrig givet os af med at arrangere demonstrationer, men i september 2014 gjorde vi en undtagelse.
Den 5. september mødte vi og et halvt hundrede mennesker op på Skt. Annæ Plads foran den svenske ambassade med bannere og taler – og protesterede mod fængslingen af Dan Park og beslaglæggelsen af hans værker.
”Du Gamla Du Ufria” råbte vi og kaldte Sverige for Skandinaviens Nordkorea for at knægte ytringsfriheden, smide kunstnere i fængsel og beslaglægge og destruere deres værker.
Og vi korsede os over, at vores broderland - kun 25 kilometer væk – havde udviklet klare tegn på en undertrykkende stat uden vilje eller evne til at forsvare den mest fundamentale frihedsrettighed, nemlig ytringsfriheden.
Sådan er det gudskelov ikke i Danmark, sagde vi til hinanden. Her kommer truslen fra forskellige grupper i samfundet, men ikke fra staten. Vi har ganske vist krænkelsesbestemmelserne i straffeloven, men det er primært et politisk problem. Vi skal bare have politikerne til at ændre § 140 og § 266b.
Men det har vist sig ikke at være tilfældet.
Retten i Helsingør dømte for få uger Flemming Nielsen for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf fordi han på facebook havde skrevet følgende:
”Ideologien islam er fuldt ud lige så afskyvækkende, modbydelig, undertrykkende og menneskefjendsk som nazismen”
Retten mente, at Flemming Nielsens facebook-opdatering var ”…generaliserende påstande, der er forhånende og nedværdigende over for tilhængere af islam”
Dermed har Retten nu udvidet rækkevidden af § 266b og gjort religionskritik til noget kriminelt – eller rettere gjort kritik af islam til en forbrydelse, for vi mangler endnu at se kritikere af kristendom, jødedom eller buddhisme stillet for en dommer.
At gøre religionskritik til en forbrydelse er et voldsomt angreb på vores ytringsfrihed: Muligheden for frit og åbent at kunne diskutere og kritisere enhver religion, ideologi eller politisk observans er selve grundlaget for vores demokrati.
Kritik af tænkemåder og religiøse følelser er helt fundamentalt for ytringsfriheden og for, at vi kan udvikle selvstændig tænkning og dele os efter anskuelse.
Vi kan ikke opretholde et frit og åbent demokrati, hvis vi ikke må kritisere religioner eller ideologier fordi andre risikerer at blive fornærmede.
Vi kan ikke opretholde en retsstat, der tillader krænkede følelser som bærende præmis i en domstolsafgørelse. Det er elastik i metermål og udtryk for en vilkårlighed som ikke er en retsstat værdig
Det er et grundvilkår for det frie, åbne demokrati – at man risikerer at blive kritiseret og gjort til grin. Men det er samtidig et grundvilkår for det frie, åbne demokrati, at man frit kan tænke og tale uden frygt.
Med dommen over Flemming Nielsen, er der nu knapt så meget grund til at stå hoverende og råbe Nordkorea over sundet til svensken.
I dag må vi erkende, at Sverige som kanariefuglen i mineskakten varsler Danmarks fremtid, hvis vi bare lader stå til.
Derfor må vi stoppe hensynsbetændelsen over for de krænkelsesparate og over for dem, der lægger sig fladt på maven for dem.
Lad os bruge hver eneste lejlighed til at hævde retten til det frie ord – og kræve krænkelsesbestemmelserne fjernet.
Tak.
