"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Bent Jensens erindringer er et vigtigt vidnesbyrd

9. december 2022 - Artikel - af Aia Fog

Bent Jensen har udgivet sine erindringer. Det er der kommet gode tidsbilleder ud af og et vigtigt vidnesbyrd om, at enerti, magtfordrejning og modarbejdning af vedtagne beslutninger også kan være en del af det danske demokrati og embedsværk.

Det er interessant, at Bent Jensen har kaldt sin erindringsbog ”Modløber”. Ordet findes faktisk ikke, hvis man prøver at slå det op, men det er indlysende, at det er det modsatte af en ”medløber”, der er en : ”…person der kritikløst tilslutter sig en fremherskende mening fordi det er mest bekvemt eller er til egen fordel”

Det ligger Bent Jensen meget fjernt kritikløst at slutte sig til noget som helst, men spørgsmålet er, om det gør ham til en modløber, for det har aldrig været hans mission at gå imod strømmen. Det blev hans lod fordi han med sit borgerlige udgangspunkt valgte at forske i Ruslands- og Sovjetunionens historie og dermed også Den Kolde Krig og de dubiøse aftryk koldkrigstiden også satte i Danmark.

Fra Bent Jensen i 1984 udgav bogen ”Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle” om hvordan mange såkaldt intellektuelle og kulturradikale danskere fra 1930´rne og frem havde romantiseret sovjetkommunismen og undskyldt regimets forbrydelser, blev Bent Jensen lagt for had i de bestemmende kredse, der følte sig ramt af hans kritik. Den modvilje holdt sig i årtier – lige så længe som tidsånden tilsagde dens ofte magtfulde medløbere at fatte kærlighed til kommunismen. Og da det efter Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud stod klart, at Bent Jensen havde haft fat i den meget lange ende, fik modviljen ny næring langt ind og op i systemet, da det blev uomgængeligt at afdække Danmarks rolle under Den Kolde Krig.

Den afdækning fik Bent Jensen som bekendt en helt central rolle i – ikke mindst som leder af Center for Koldkrigsforskning, der har været afgørende for, at vi kunne få et blot nogenlunde indblik i det medløberi og regulære samarbejde, der fandt sted i Danmark under Den Kolde Krig for at fremme Sovjetunionens sag. Det kostede Bent Jensen mange kampe både i forhold til overhovedet at kunne få lov til at gennemføre sin forskning og i flere retssager. Den mest kendte og groteske var retssagen anlagt af påvirkningsagenten Jørgen Dragsdahl – en sag som Bent Jensen og hans advokat Karoly Nemeth stik imod forventning og fornuft endte med at tabe i Højesteret.

I bogen beskriver Bent Jensen selv sin tilgang til sin forskning således: «Det er nok et særkende for mig som historiker, at jeg har forsøgt at afdække emner og begivenheder, som har ligget under et tykt lag af fortrængning og glemsel. Jeg har forsøgt på arkæologisk vis at grave historiske fakta frem, og det har indimellem undret mig meget, hvordan kollegaer og intellektuelle i det hele taget stædigt har fastholdt synspunkter, som kilderne og virkeligheden har talt imod”.

Det er så spørgsmålet, om denne drivkraft gør en til modløber, blot fordi man afdækker andres medløberi og dette medløberis betydning for historien. I mine øjne er Bent Jensen ikke en modløber i egentlig forstand. Han er præcis, hvad han skriver: en arkæolog, der ”afdækker emner og begivenheder, som ligger under et tykt lag af fortrængning og glemsel”. Det har krævet mere mod og styrke end der er de fleste forundt, og Bent Jensen giver selv en væsentlig del af forklaringen på, hvor den styrke kommer fra: en lykkelig barndom i et indremissionsk hjem i Kjellerup. Og han betoner selv det indremissionske udgangspunkt som dannende og definerende for ham.

Det tror jeg på. Til gengæld tror jeg ikke på tilfældet, og jeg er overbevist om, at det ikke var ”et rent tilfælde”, at Bent Jensen ”blev sporet ind på at studere Rusland og Sovjetunionen”, som han skriver. Det har altid været Vorherres mening at Bent Jensen skulle forene sin arkæologiske sans og sin drift mod forfatterskabet til oplysning, gavn og revselse for både sin samtid og for historien.

Det har ikke bare resulteret i vigtig forskning, men også historiske værker, der i kraft af Bent Jensens ligefremme greb om sproget, kan læses af alle som en roman. En stor kvalitet i sig selv.

Modløber er Bent Jensens egen historie og den er ikke bare underholdende læsning og gode tidsbilleder, men også et vigtigt vidnesbyrd om, hvor svært det har været at forske i den nære historie og hvor meget enerti og ofte åbenlys modarbejdning der i virkeligheden rummes i selv i et demokrati som det danske, der ellers bryster sig af at være ordentligheden og gennemsigtigheden selv.

 

Bent Jensen: Modløber, erindringer
Udgivet på Gyldendal

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg