Begrænsning af det frie ord eller beskyttelse af udsatte minoriteter?

Er EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad en utidig begrænsning af det frie ord til fordel for overnationalt teknokrati? Eller er rammeafgørelsen tværtimod et udtryk for en fornuftig beskyttelse af minoriteter og en garanti for, at had ikke breder sig som ringe i vandet?

Svaret afhænger af, hvem du spørger. På Trykkefrihedsselskabets konference om EU's rammeafgørelse, der blev afholdt lørdag på Vartov, gav Morten Messerschmidt, jurist og medlem af EU-parlamentet for Dansk Folkeparti, udtryk for det første, mens Messerschmidts modpart, jurist Christoffer Badse fra Dansk Institut for Menneskerettigheder, gav udtryk for det sidste.

Morten Messerschmidt talte første, og han indledte med at erklære, at han fandt det grundlæggende sympatisk at ville bekæmpe had. Han hørte også til de, der hadede hadet, lod han forstå. Som et eksempel på hadefuld retorik, oplyste Morten Messerschmidt, at man på Google fik 20.000 hits, hvis man søgte på ”hader Dansk Folkepart”. En anden variant - ”hader Morten Messerschmidt” - gav 3500 hits.

Alligevel var Morten Messerschmidt ikke begejstret for EU's rammeafgørelse. Han mente, at afgørelsen er en svækkelse af demokratiet til fordel for teknokrati. Desuden satte Morten Messerschmidt spørgsmålstegn ved rammeafgørelsens praktiske anvendelighed i forhold til at bekæmpe racisme og fremmedhad.

”I Frankrig har man forbudt antisemitiske ytringer. Alligevel er der en stigende antisemitisme i landet. Det samme billede ser man i Belgien. Der er altså ingen sammenhæng mellem antisemitisme og handlinger baseret på antisemitisme,” sagde Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt var også kritisk overfor udformningen af EU's rammeafgørelse:

”Selv tanker er mål for EU's rammeafgørelse. Man tilsigter at ramme den handlingsløse situation.”

Til sidst konkluderede Morten Messerschmidt:

”Har vi ikke tillid til vores medmennesker og deres ytringer, kan vi heller ikke have tillid til demokratiet. Intet er rigtigere end det frie ord, også selvom det er falsk. Det er ikke op til staten, hvad der bliver ytret. Det er op til dig og mig.”

Had risikerer at brede sig som ringe i vandet

Efter en kort spørgetid var det Christoffer Badses tur til at give sit syn på sagen. I sin indledning lod han forstå, at han var en svoren tilhænger af ytringsfrihed og i sin tid havde skrevet sin allerførste opgave på universitetet om netop dette emne.

Christoffer Badse fortalte, at Danmark allerede havde tiltrådt internationale juridiske forpligtelser angående ytringsfrihed og minoritetsbeskyttelse i eksempelvis FN-regi, og at rammeafgørelsen dermed ikke skabte en ny situation. Samtidig fremhævede han, at EU's rammeafgørelse gav et vist spillerum, hvor man tager hensyn til en national egenartethed. Han understregede, at rammeafgørelsen ikke er et direktiv, og at alle internationale forpligtelser er en form for harmonisering og en suverænitetsafgivelse. Til forsvar for EU's rammeafgørelse fremførte Christoffer Badse følgende:

”Ytringsfrihed er en helt fundamental ting i ethvert demokrati, men tanken er, at det had, man risikerer at sprede, kan brede sig som ringe i vandet.”

Christoffer Badse så rammeafgørelsen som et værktøj, der kan bruges til at bringe visse lande ”op i niveau”. Som eksempel nævnte han de ny EU-lande og deres problematiske holdninger til mindretal og homoseksuelles rettigheder.

Afskrifter fra koranen

I spørgetiden kom Christoffer Badse under beskydning fra salen. Blandt andet spurgte bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet, Eva Selsing, om, sandheden skal kriminaliseres.

Det svarede Christoffer Badse ikke entydigt på, men han sagde, at det var fint at diskutere muslimske skikke i Danmark.

”Det synes jeg sagtens, at man kan gøre i en dansk kontekst,” sagde Christoffer Badse.

Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabets formand og ordstyrer ved konferencen, nævnte, at en talsmand fra Hizb ut-Tahrir var blevet dømt for at udbrede direkte afskrifter af koranens mest jødefjendske passager, og han spurgte derfor Christoffer Badse om, koranen også skulle underkastes en EU-behandling. Heller ikke Lars Hedegaards retoriske spørgsmål blev besvaret af Christoffer Badse.

Lars Hedegaard stillede desuden følgende spørgsmål til Morten Messerschmidt:

”Hvorfor har Dansk Folkeparti ikke presset regeringen eller rejst sagen (om en afskaffelse af blasfemi- og racismeparagraffen, red.) i den offentlige debat, når I har haft muligheden?”

”Nu er jeg ikke medlem af folketinget, så jeg er hævet over den diskussion,” svarede Morten Messerschmidt ironisk, inden han fortsatte:

”Vi har stillet forslaget og gjort forsøget, men jeg anerkender, at man ikke er kommet særlig langt.”

Fremmer en krænkelseskultur

Under den afsluttende diskussion slog Christoffer Badse flere gange til lyd for, at lovgivning og straf i Danmark, hvad angår blasfemi og racisme, befinder sig på et fornuftigt stade. Mogens Camre fra Dansk Folkeparti var ikke enig i det synspunkt. Mogens Camre fremhævede, at man i Danmark ikke har fri religionskritik, når en debattør kan dømmes efter racismeparagraffen for at sige, at islam ikke er en religion, men en terrororganisation.

Christoffer Badse sagde endvidere, at han ikke var en kæmpe modstander af, at danske aviser i modsætning til i Sverige bringer beskrivelser af gerningsmænds etnicitet, men at han godt forstod, at de 99,9 procent lovlydige borgere af muslimsk observans kunne føle sig krænkede af denne praksis. Christoffer Badses procentangivelse vakte nogen latter i salen. Desuden mente Christoffer Badse, at personer med muslimsk baggrund var en udsat gruppe, og at det kunne være et problem for denne gruppe at komme frem og sige, at de var blevet krænket.

Den udlægning var Morten Messerschmidt ikke enig i. Han gav udtryk for, at EU's rammeafgørelse kunne styrke krænkelseskulturen og fremme en anmelderkultur og fortalte i den sammenhæng, at imam Abdul Wahid Pedersen ad flere omgange havde anmeldt ham for racisme.

Næste arrangement i Trykkefrihedsselskabet finder sted tirsdag 8. juni