"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Anklaget for hadefuld tale. Sabaditsch-Wolff for retten

25. november 2010 - Artikel - af Henrik Ræder Clausen

Retssagen mod Elisabeth Sabaditsch-Wolff indledtes i onsdags. Det viser sig, at den offentlige anklager ikke har lyttet optagelserne af Sabaditsch-Wolffs  "hadskabende" foredrag igennem, men baserer sin anklage på et uddrag. Henrik Ræder Clausen var med i retten, læs hans reportage fra Wien.

Meldt til politiet for foredrag

WIEN: Retslokalet var proppet den første dag i retssagen mod Elisabeth Sabaditsch-Wolff, der står anklaget for at opfordre til had mod muslimer. Ud over familie og venner var der kamerahold fra østrigske ATV, andre fotografer, og bloggere fra EuropeNews og SOS Heimat.

Elisabeth Sabaditsch-Wolffs brøde består i at have holdt foredrag for det østrigske parti FPÖ (Jörg Haiders parti, red), hvor hun har undervist i islams politiske dimension og de konsekvenser, det har for os i Vesten. En journalist fra det østrigske magasin NEWS.at blev så oprørt over det, hun hørte, at hun meldte Elisabeth Sabaditsch-Wolff  (ESW) til politiet for foredragene.

Efter de vanlige formaliteter, opremsede anklageren en håndfuld udsagn og konklusioner fra foredragene som hovedpunkt i anklagen. Blandt andet blev påstanden om, at Muhammed havde sex med mindreårige samt vendingen 'burka-spøgelse' fremhævet, og anklageren trak en parallel til Susanne Winter, der blev dømt for sine udtalelser om islam.

Optagelserne ikke afspillet

Forsvareren fremhævede, at fundamentale friheder som kønnenes ligestilling og religionsfrihed er fraværende i islamiske lande, og at ESW har levet i disse lande og oplevet problemerne på egen krop. Desuden at anklagerens udvalgte udsagn var revet ud af sammenhængen, at flere af dem ikke var offentlige, og at man for at forstå sammenhængen burde afspille optagelserne fra foredragene i retssalen.

Retten beklagede, at det ikke havde været muligt at konvertere de digitale lydoptagelser af foredragene til et generelt anvendeligt format, og at de derfor kun kunne spilles fra den svage computer i retslokalet.

Islam eller islamisk ekstremisme

Som vidner for foredragenes dokumentérbare sandhed vil forsvareren indkalde disse vidner:

  • Wafa Sultan, psykiater født i Syrien
  • Robert Spencer, ekspert i islams historie
  • Hans Jansen, ekspert i islamisk lov

 

ESW blev derefter sat i vidneskranken. Dommeren spurgte hende, om hendes udtalelser drejede sig om islamisk ekstremisme eller islam som sådan. ESW svarede, at det handler om islam, defineret ud fra islams skrifter, og at der (jfr. Tyrkiets premierminister Erdogan) slet ikke findes nogen 'moderat' eller 'ikke-moderat' islam. Islam er islam, punktum.

Det fik dommeren til at udbryde overfor ESW: ”Det er din fortolkning af begrebet!”, hvortil ESW replicerede: ”Nej, dette er den kanoniske tolkning i islamisk tradition.”

Efter en snak om udtrykket 'burka-spøgelse', som ESW havde brugt som eksempel i foredraget, gik dommeren over til at diskutere seksuelle overgreb mod børn. Her har ESW fremhævet, at katolske kardinaler handler imod deres religion, når de gør det, mens muslimer, på grund af Muhammeds eksempel, handler i tråd med deres religion ved at indgå ægteskaber med mindreårige. Det er beskrevet mange steder i hadith-samlingerne.

For at dommeren kunne forstå sammenhængen, forklarede ESW betydningen af, at Muhammed er det perfekte eksempel for alle muslimer, jfr. sura 33:21, og at alt, hvad Muhammed foretog sig derfor betragtes som forbilledlig opførsel. Det gør hadith-samlingerne, som er kanoniske islamiske skrifter, til en detaljeret vedledning for muslimers liv og opførsel.

Ulovlig ytring?

Et af de alvorlige anklagepunkter går på, at ESW overvejede, hvorvidt det er lovligt og tilladeligt at sige ”Islam er noget lort”, og om der for eksempel er juridisk forskel på at sige det og at sige ”Hinduisme er noget lort”. Anklageren har tilsyneladende opfattet det som om der blev sagt ”Islam er noget lort”, hvor realiteten er, at vendingen blev brugt som et eksempel på en ytring, der muligvis er ulovlig.

Forsvarsadvokaten spurgte: ”Er ægteskaber med mindreårige tilladt i islamiske lande?”. ESW fremhævede Saudi-Arabien, Yemen og Iran som eksempler på dette, og gjorde opmærksom på, at afdøde ayatollah Khomeini havde forsvaret pædofili, og at den nuværende iranske præsident Ahmadjinedad fortsat fremhæver Khomeini som en fremragende islamisk lærd.

Forsvaren spurgte til afhugning af hænder og fødder som straf for tyveri mm., hvortil ESW svarede, at disse straffe er beskrevet af bogen Reliance of the Traveler, en manual om islamisk lov. Advokaten forærede dommeren et eksemplar af bogen som dokumentation.

Journalistens ”dramaturgiske grunde”

Efter flere tilsvarende punkter rundede ESW af med at citere den amerikanske forfatnings første tilføjelse, der giver borgerne en absolut ret til at udtrykke deres holdninger, og fremhæver at netop ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et sundt demokrati.

Derefter trådte journalisten fra NEWS.at frem fra publikum. Selvom hun havde indgivet den oprindelige politianmeldelse, havde anklageren ikke indkaldt hende som vidne, men hun ville da gerne sige et par ord alligevel. Dommeren lod hende tage plads i vidneskranken, selv om det efter østrigsk lov ikke er tilladt et vidne at være til stede i andre dele af høringerne.

Dommeren spurgte til forskellige citater, der ifølge hendes artikel var en del af foredraget, men i virkeligheden var faldet i pausen over for et par af tilhørerne. Dommeren ville vide, hvorfor hun ikke rapporterede dette korrekt, hvortil journalistens svarede, at der var ”dramaturgiske grunde” til, at hun havde redigeret artiklen på denne måde, så den blev mere interessant og fængende.

Anklageren har ikke lyttet optagelserne igennem

Videre spurgte dommeren, om arrangørerne og foredragsholderne var blevet gjort bekendt med, at hun optog foredraget, hvilket ikke var tilfældet. Hemmelige optagelser udgør en journalistisk metode, fremhævede journalisten, der i øvrigt med beklagelse måtte meddele, at hun ikke havde optagelser af begge foredrag, kun fem en halv time i alt.

Forsvaret havde tre gange spurgt den offentlige anklager, om han havde lyttet optagelserne i gennem, hvilket ikke var tilfældet, han havde kun brugt udskriften fra NEWS.at. Det var bemærkelsesværdigt, at anklageren kun stillede et enkelt spørgsmål gennem hele høringen.

Retten accepterede forsvarets ønske om at afspille alle optagelser fra foredragene. For at få tid til det blev næste høring fastsat til 18. januar.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg