Grundig gennemgang af Elisabeth Sabaditsch-Wolffs udsagn så ud til at føre til frifindelse af hende. Men så kom dommeren med nye anklager. Læs Henrik Ræder Clausens rapport fra retten i Wien.Gennemgang af foredragene
Anden høring i retssagen mod Elisabeth Sabaditsch-Wolff for ”opfordring til had” fandt sted 18. januar 2011 i Wien. Det, der var fokus på i denne høring var, at bevise, at Sabaditsch-Wolffs seminarrække for FPÖ var saglige og veldokumenterede, ikke hadefuld agitation. Ca. 30 tilhørere, deriblandt østrigske aviser og tv, var mødt frem for at følge høringen.
Indledningsvist forærede forsvarsadvokat Dr. Michael Rami dommer Neuburger en autoriseret tysk oversættelse af bogen Reliance of the Traveller, der er en manual i sharia udgivet af Al-Azhar universitetet i Cairo.
Denne bog er en autoritativ udlægning af islamisk lov i sunni islam, naturligvis baseret på Koranen, hadith og islamisk tradition. Den indgik som en vigtig del af dokumentationen i Elisabeth Sabaditsch-Wolffs seminarrække. Dermed var dommeren sat i stand til ved selvsyn at bekræfte, at der ikke var nogen væsentlige fejl i de foredrag, retssagen handler om.
Herefter fortsatte høringen med afspilning af optagelserne fra foredraget. Trods dårlig lydkvalitet kunne anklageren, dommeren og publikum høre, at der var tale om dels en teknisk præget gennemgang af detaljer baseret på Koran- og hadith-citater, dels debat af principielle emner i forhold til teksten, og endelig drøftelse af de politiske konsekvenser af det gennemgåede materiale.
Et springende punkt var sætningen ”Islam er noget lort”, der stod højt på anklagerens liste over ulovlige ytringer. Optagelserne viste, som hævdet af forsvareren, at sætningen blev fremsat som en konstatering af det som et faktum, men som en del af en hypotetisk debat om den praktiske ytringsfrihed, der eksisterer under truslen fra politisk islam.
Sabaditsch-Wolff spurgte retorisk sit publikum, om nogen i dag ville have mod til at bære et skilt ned af gaden, hvor der stod: ”Islam er noget lort”. Sætningen blev samtidigt visuelt markeret med citationstegn. Naturligvis er der ingen i dag, der ville gøre sådan, selv om vores forfatning i princippet giver os uindskrænket ret til at sige og skrive den slags.
Efter at have hørt flere passager fra foredraget takkede Dr. Rami for gennemgangen, idet det nu var gjort klart, at foredragene ikke var afholdt i hadefuld stemning eller tonefald.
Da dommeren (men ikke forsvaret) har de komplette optagelser til rådighed, kan hun uden videre gennemlytte dem for at sikre sig, at det samme er tilfældet i de øvrige fire timers optagelser.
Dommerens overraskelse
Så kom dommeren med en overraskelse: Hun udvidede anklagen til at handle om ”Nedgørelse af en anerkendt religions belæringer”, en anklage der ellers havde været taget af bordet. Anklagen baserer sig på de bemærkninger Elisabeth Sabaditsch-Wolff under foredragene kom med om Muhammeds bemærkelsesværdigt store antal koner og elskerinder. Bl.a. udtalte Sabaditsch-Wolff, at hans ægteskab med den ni-årige Aisha i dag ville blive betragtet som pædofili.
Efter østrigsk lov har dommeren ret til at udvide anklagen på den måde. Ved at slå ned på netop dette punkt, refererer dommeren til dommen over Susanne Winter, der blev dømt for at have sagt noget tilsvarende plus andre nedsættende ting om Muhammed og islam.
Islams særstilling i Østrig
At disse ting fra Muhammeds liv kan dokumenteres ud fra islamiske skrifter betyder ikke det store i sammenhængen. Islam har juridisk særstilling i Østrig, fordi en lov fra Det østrig-ungarske kejserriges tid i 1912 eksplicit anerkender islam under østrigsk lov, og dermed beskytter religionen på forskellige måder. Loven var i sin tid indført for at vise rummeligheden af det meget store og blandede kejserrige, og havde dengang ingen særlige politiske konsekvenser.
I dagens politiske situation stiller sagen sig anderledes, da kritik af islam som politisk ideologi potentielt kan falde ind under denne paragraf.
Forsvaret reagerede på det nye anklagepunkt ved at sige, at det ikke var forberedt på at behandle dette aspekt, og bad derfor om at få afsluttet dagens høring og planlagt en ny.
Den blev fastlagt til 15. februar.
På forhånd havde mange forventet, at sagen ville blive afsluttet med en frifindelse efter dagens høring, da den omfattende dokumentation af foredragenes indhold og form ville sætte dommeren i stand til at fastslå, at der var tale om undervisning, ikke hetz mod religion eller troende.
Den nye udvikling ændrer også udsigterne for sagens udfald markant. Den forventede frifindelse har fortonet sig i horisonten og der er nu stor risiko for, at Elisabeth Sabaditsch-Wolff vil blive fundet skyldig d. 15. februar.
Sappho følger sagen.
Med udsigt til en domfældelse og en appelsag, om nødvendigt hele vejen til den Europæiske Menneskeretsdomstol, er der også opstået yderligere behov for hjælp til at dække sagens omkostninger, da Elisabeth som personligt anklaget er nødt til at afholde alle omkostninger selv.
Hjemmesiden Save Free Speech organiserer indsamling til en fond, der er oprettet til støtte for Elisabeth Sabaditsch-Wolff. De indsamlede midler går udelukkende til at dække omkostninger direkte forbundet med sagen. På hjemmesiden kan man også følge sagens udvikling og følge andre principielle sager om de juridiske angreb mod ytringsfriheden i Europa.
