"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Allahs kvinder

1. februar 2006 - Artikel - af Torben Hansen

Imamernes mål er erobring, og krigen begynder i kvindernes underliv. Så mange børn - mere præcist sønner - som muligt opfattes som islams pant på det universelle herredømme.

Anmeldelse af Hans-Peter Raddatz: Allahs Frauen - Djihad zwischen Scharia und Demokratie. München (Herbig), 2005.

Under dække af krav om tolerance, respekt og "interkulturel dialog" med Vesten har muslimske tilvandrere skabt orientalske parallelsamfund, som i Tysklands tilfælde omfatter flertallet af de to over millioner tyrkere. Denne muslimske ghettobefolkning er netop tilvandret - og ikke indvandret - fordi den forkaster europæisk levevis og mentalitet og praktiserer normer fra landsbyer i det østlige Tyrkiet. Her gælder et førmoderne klansammenhold med dertil knyttede æresforestillinger.

Den mandlige sheref - værdighed eller stolthed - har således afgørende betydning for kollektivet, uanset om det fungerer i Anatolien eller Berlin. "Et tyrkisk fællesskab kan kun fungere "anstændigt" og dermed "fornuftigt", når der udvises demonstrativ "respekt" (sayigi) for mændene. Denne form for ærefrygt følger af effektiv beherskelse af familien og - frem for alt - kyskhedskontrollen med kvinderne. Den, der her afstår fra en hårdhændet praksis, fremstår som uduelig og kan ikke spille en agtværdig rolle i fællesskabet" (s. 157).

Et kvindedrab om dagen

Med citatet rammer Hans-Peter Raddatz et helt centralt element i det omfattende kultursammenstød, der hærger både Tyskland og resten af Vesteuropa. Han er orientalist med praktisk erfaring fra mange års arbejde som finansrådgiver i bl.a. Tyrkiet. Hans påfaldende energi og grundighed har resulteret i en række bøger om den aktuelle trussel fra den dominerende - og dybt antidemokratiske og voldelige - udgave af islam, der holder frem for alt kvinderne i et jerngreb. I Allahs Frauen gør han opmærksom på, at muslimske fædre og sønner hver dag dræber en kvinde i Tyskland for at bevare den mandlige sheref - og dermed hele klanens ære. Oplysningen kommer fra den tysk-tyrkiske sociolog Necla Kelek, som påviser, at der fra 1997 til 2004 blev foretaget over 30 familiehenrettelser - "æresmord" - om måneden (s.189).

Nedarvet kollektivisme og morderiske normer blandt ikke-assimilerede muslimske mænd er den psykologiske kraft, som fastholder nye generationer af tyrkiske og arabiske tilvandrere i sharia'en - og dermed i ubetinget lydighed overfor et tusindår gammelt regelsystem. På det overordnede niveau er aktørerne i den kulturelle indkapsling en hærskare af importerede imamer fra Tyrkiets regeringsbærende AKP, Saudi-Arabien, Pakistan mv. Herfra sættes indoktrineringen og iscenesættelsen af den religiøst korrekte livsførelse i system i alle Tysklands ghettoer. De senere års forskning i den tilvandrede befolknings loyalitet - bl.a. socialforskeren professor Wilhelm Heitmeyers rapport fra 1997 om unge tysk-tyrkiske studerende - viser, at disse kræfter har haft succes. Deres mål er erobring, og krigen begynder i kvindernes underliv. Så mange børn - mere præcist sønner - som muligt opfattes som islams pant på det universelle herredømme i fremtiden. Bogens dokumentation efterlader ingen tvivl.

På baggrund af de sidste par års akutte problemer med islamisk ekstremisme i Vesten har Raddatz været hyppig gæst i de tyske medier. Her fremhæver han konsekvent de strukturelle årsager til kriminalitet, terror og familiehenrettelser. Tilvandrede muslimers tradition for selvtægt praktiseres ikke kun, når mord på en kvinde skal redde klanens ære. Hans advarsel mod jihad - religionskrig - i Europas storbyer har solid forankring i empirien og i mainstream islams målsætninger og idealer. Hans bøger føjer sig til en række af lignende værker af Bassam Tibi, Udo Ulfkotte, Rolf Stolz, Tilman Nagel og andre engagerede skribenter. Et tysklæsende publikum har her adgang til en omfattende litteratur om et emne, der stort set er blevet ignoreret af den danske forlagsverden.

Destruktiv multikultur

De to hovedtemaer i Allahs Frauen er islams uforandrede magtstræb og den destruktive grundholdning i den "multikulturalisme", der dyrkes blandt embedsmænd, journalister, advokater og politikere i Tyskland og EU-apparatet. Især dokumenteres og kommenteres partiet De Grønnes program for afvikling og opløsning af den kristne "Leitkultur", som Tyskland - og resten af Vesten - hidtil har bygget på. Forfatteren vurderer, at tre årtiers tilstrømning af muslimske tilvandrere indgår som et middel til at nedbryde de institutioner, normer og procedurer, som den gamle venstrefløj forsøgte at eliminere gennem en kommunistisk revolution. Fra positioner i medierne, den offentlige forvaltning og uddannelsesinstitutionerne arbejder "multikulturalisterne" på et større projekt, som tildeler islam en rolle som fornyer af det Vesten, der i deres øjne har spillet fallit.

Alt i alt er Raddatz ingen humørspreder. Han skyder også med skarpt mod Tysklands konservative politikere i CDU/CSU. Partiets officielle målsætning var at halvere tilvandringen, men i 1998 var denne tilstrømning blevet fordoblet -- efter 16 år med de konservative i regeringen.

Raddatz er taler på en konference om parallelsamfund, arrangeret af Selskabet for Risikovurdering, onsdag d. 5 april kl. 13. Stedet er Ingeniørernes hus, Kalvebod Brygge i København.

Yderligere oplysninger om arrangementet her.


Torben Hansen er historiker og ekstern lektor på Københavns Universitet

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg