Store Bededag, den 21. april 2005, kl.18.40 åbnede tre gerningsmænd ild mod en menneskemængde på Pusher Street i Christiania i København. Der blev sandsynligvis anvendt en AK-47 Kalashnikov maskinpistol, en Scorpion maskinpistol og en Taurus 9 mm automatpistol. Seks personer blev ramt, og den 26-årige Morten Holmberg sank døende om, skudt i ryggen.
Attentatet på Christiania var en udløber af krigen om det lukrative københavnske hashmarked. Et opgør om markedsandele mellem traditionelle danske kriminelle grupperinger og grupper af andengenerations-indvandrere fra først og fremmest Nørrebro.
Kilder på det Indre Nørrebro kan over for Sappho bekræfte, hvad mange i bydelen har været vidende om i nogen tid, nemlig at en person, som fredag den 7. oktober 2005 blev anholdt af Københavns Politi, og som blev varetægtsfængslet mistænkt for at have medvirket til drabet på Morten Holmberg, har været aktiv ikke bare i det kriminelle miljø på Indre Nørrebro, men også været indblandet i ekstremistiske muslimske aktiviteter -- samtidig med at han har været ansat i Københavns Kommunes opsøgende ungdomsarbejde blandt andengenerations-indvandrere.
Den varetægtsfængslede er stærkt kriminelt belastet med et stort synderegister, der rangerer lige fra narkohandel og røverier til voldssager. I en årrække har han været aktiv i narkomiljøet omkring Blågårds Plads på Nørrebro.
Den unge mands kriminelle virksomhed har dog ikke forhindret ham i at blive ansat i det EU-belønnede integrationsprojekt "Gadepulsen", hvor han indtil for nylig var en af de fire ansatte medarbejdere. Gadepulsen har været et af familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaards (SF) højt prioriterede projekter under Lokalcenter Nørrebro. Den varetægtsfængslede fik i 2000 job som "opsøgende gadeplansmedarbejder" og skulle fungere som rollemodel for bydelens mange andengenerations-indvandrere.
Det ansvarsfulde job har dog ikke forhindret den drabsmistænkte i at have været aktiv i Københavns ekstreme politiske muslimske miljø, nærmere bestemt i organisationen Hizb ut-Tahrir. Den 16. april 2004 deltog han sammen med en anden medarbejder i Gadepulsen i Hizb ut-Tahrirs aggressive demonstration fra Nørrebro Station og til Skt. Hans Torv. Det fik dog ikke Gadepulsens ansvarlige chef, teamchef i Københavns Kommune, Bente Møller, til at gribe ind, selv om hun var fuldt informeret om sine "rollemodellers" politiske optræden. Det faldt hende således ikke for brystet, at kommunalt ansatte, hvis opgave det var at foregå Nørrebros unge med et godt eksempel, åbenlyst tilkendegav deres sympati for en ekstremistisk organisation.
Borgmester Bo Asmus Kjeldgaards tro på de opsøgende "gadeteams" som Gadepulsen er dog usvækket, som det fremgår af udtalelser til Jyllands-Posten den 21. oktober. Således har SF, Socialdemokratiet, de Konservative og de Radikale netop bevilget 4,7 millioner kroner til at støtte dette arbejde.
Også Københavns Politi, der næppe kan undgå at kende til overlapningen mellem det opsøgende ungdomsarbejde på Nørrebro, kriminalitet og politisk ekstremisme, er fuld af fortrøstning.
Politikommissær Søren Wiborg, der leder Nørrebro Nærpoliti, udtaler sig 21. oktober begejstret til Jyllands-Posten om det opsøgende arbejde: "Det er en rigtig god idé. Vi ved f.eks., at projekter som Gadepulsen på Nørrebro har haft succes med at følge en gruppe truede unge tæt, så de nu har holdt sig fra kriminalitet i længere tid."
Uheldigvis er det altså ikke lykkedes Gadepulsens medarbejder at holde sig selv fri af kriminalitet.
Desværre er der også grund til at antage, at i hvert fald nogle af de unge andengenerations- indvandrere, der ifølge politiet er blevet reddet fra kriminalitet, i stedet er blevet rekrutteret til Hizb ut-Tahrir.
(A. Nielsen er et pseudonym)
