"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Køb Lars Vilks' verdensberømte tegning af Muhammed som rondellhund

15. februar 2015 - Aktuelt

"Rondellhunden", der fik rabiate muslimer til at gå amok. Nu kan du eje dit eget eksemplar.

– og giv et bidrag til kampen for ytringsfriheden

 

Siden den svenske kunstner Lars Vilks i 2007 tegnede Muhammed som en ”rundkørselshund” har han levet et liv med dødstrusler. To gange er han blevet udsat for mordforsøg: første gang i 2010, da den islamiske konvertit ”Jihad-Jane”  forsøgte at myrde ham, og igen den 14. februar 2015, hvor en attentatmand angreb uskyldige mennesker ved et arrangement om ytringsfrihed i København, hvor Lars Vilks var inviteret. En mand blev dræbt og tre betjente såret.

Lars Vilks er på Al-Qaedas dødsliste, og der er udlovet en dusør på 150.000 dollars til den, der slår ham ihjel. Trods det konstante pres har Vilks aldrig vaklet i forsvaret af sin og andres ytringsfrihed.

Trykkefrihedsselskabet har fra begyndelsen støttet Lars Vilks. Derfor fik vi efter aftale med Lars Vilks optrykt 1000 eksemplarer af hans historiske tegning af "Rondellhunden" ("Rundkørselshunden"). Oplaget er begrænset til 1000. Tegningen er trykt på fint karton i A3-format. Hvert eksemplar er individuelt signeret og nummereret af Lars Vilks.

Prisen for et signeret eksemplar af "Rondellhunden" er 1500,00 kr. 

Trykkefrihedsselskabets overskud går ubeskåret til kampen for ytringsfriheden.

Med venlig hilsen

Trykkefrihedsselskabet

 

 

Læserkommentarer på trykkefrihed.dk bliver lagt på uden moderering og først bagefter gennemset. Vi opfordrer læsere til at holde en civiliseret tone og at afstå fra grove personangreb. Redaktionen forbeholder sig ret til at slette indlæg, der ikke holder sig inden for disse retningslinjer.