"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Det kulturbetingede kvindesyn

31. august 2012 - Klumme af Rachel Adelberg Johansen

Rachel Adelberg Johansen

Kvinder bliver systematisk udsat for seksuel chikane af mellemøstlige mænd, men bliver ved med at stemme på partier, der vil have mere indvandring. Uforståeligt, mener Rachel Adelberg Johansen.

Mens jeg et år var bosat i Israel, foretog jeg flere rejser til Egypten. Skønt Israel og Egypten er nabolande, er forskellen på religion, kultur, mentalitet, kunst, samfundsindretning etc. allestedsnærværende.

Jeg kan erindre, at noget af det, som slog mig mest ud over pyramidernes prægtighed og hele kulturarven fra den præislamiske civilisation, var den nærgående adfærd fra en del egyptiske mænd i det offentlige rum trods det faktum, at jeg rejste rundt med en dansk mandlig ven.

Jeg havde hørt flere engelske og australske kvinder fortælle om dette – for mig dengang ukendte fænomen – ”sexual harassment” efter deres ophold i Egypten, og jeg skulle selv få syn for sagn under mit månedlange ophold i Egypten. 

Lad mig give nogle eksempler: Der kunne være mænd, som begyndte at følges med én på gaden og spørge, om man var gift; arabiske tilråb, som jeg (heldigvis) ikke forstod en dyt af; ubehagelig nedstirren; tilbagevendende fløjtelyde og sågar frastødende tungebevægelser.

Som jeg udtrykte det dengang: Man føler sig klædt af med øjnene. 
 
På et tidspunkt sad jeg sammen med min mandlige rejseven på en offentlig bus fra Luxor til Hurgada.

Jeg satte mig med vilje ved vinduet for at slippe for at være tæt på de egyptiske mænd, som stod i bussens midtergang.

De to mænd, som havde indtaget pladser på sædet foran os, sad ikke på deres sæder og kiggede fremad, som man er vant til i vores kultur, men hang ind over vores sæder, alt imedens man blev overbegloet. 

Jeg nærer ingen illusioner om, at jeg var et særtilfælde set i lyset af de beretninger, som jeg havde hørt fra andre vestlige kvinder, der også havde fået en smagsprøve på den pågående seksuelle chikane i Egypten.

Det synes som om, at alt kvindeligt uagtet ydre fremtoning åbenbart skal gøres til genstand for visse egyptiske mænds grænseoverskridende plagerier. 

Som en mandlig bekendt syrligt bemærkede: Du kan da ikke tale om forskelsbehandling på det område.

Femme de la rue

Disse specifikke rejseoplevelser fra det arabiske Egypten randt mig i hu, da den opsigtsvækkende dokumentarfilm Femme de la rue om den tabubelagte seksuelle chikane af belgiske kvinder i Bruxelles nåede de danske massemedier.

Dokumentarfilmen er lavet af den belgiske studerende Sofie Peeters som en del af hendes speciale omhandlende sexisme. 

Af traileren til "Femme de la rue" fremgår det, hvorledes Peeters bliver udsat for sexchikane af arabisk- og mellemøstligt udseende mænd på åben gade i form af seksuelle tilråb.

Hun bliver blandt andet kaldt luder og tøjte og får en opfordring til at tage med på et hotel for at gå direkte i seng.

Peeters gør en del ud af at fremhæve, at det kun er en del af de arabiske mænd, som udviser denne form for sexistisk adfærd, ligesom hun tillige konfronterer nogle af de chikanerende arabiske mænd med deres adfærd. Her får Peeters blandt andet at vide, at hun skal være glad for at nogle mænd råber efter hende (sic!).

Nogle af de medvirkende belgiske kvinder fortæller om, hvorledes de dagligt  udsættes for den degraderende seksuelle chikane; hvordan de klæder om til bukser og løsthængende tøj inden de går på gaden; vælger andre gader at gå på i dagligdagen; og nogle flytter sågar fra disse indvandrerkvarterer, hvor sexchikanen indskrænker kvindernes bevægelsesfrihed.

Et ord, der hele tiden går igen i beskrivelserne af chikanen, er luder.

En kvinde med hijab (det muslimske hovedtørklæde) i dokumentaren bliver af en arabisk udseende mand spurgt om, hvad hun laver ude så sent – som om han ejede hende, og som om hun skulle retfærdiggøre sin færden over for en uvedkommende person. 

Adfærdsregulering

Det har været interessant at følge reaktionerne på dokumentaren i de danske medier. 

Én kvindesagsforkæmper, Elmas Berke, betegner chikanen som udtryk for dårlig opdragelse og elendig moral, men mægter at lede efter årsager eller forklaringer på problemet. 
 
Hvad nu hvis opdragelsen og moralen viser sig netop at tage udgangspunkt i en kvindeunderkuende kultur, hvor chikane af kvinder er legitim?

Berke taler om patriarkalske familiemønstre, og at der i nogle muslimske miljøer herhjemme ikke er respekt om kvinder uden hijab.

Men hun vil ikke tale om islam som roden til det forkvaklede kvindesyn, ligesom hun ikke nævner, at den udbredte sexchikane er kommet i kølvandet på en stigende muslimsk indvandring til den vesterlandske kulturkreds.

Berke kommer dog ind på, at den seksuelle chikane har som målsætning at være adfærdsregulerende, hvilket de belgiske kvinder i dokumentaren faktisk bekræfter med deres ændrede adfærdsmønster i Bruxelles' indvandrerkvarterer.

Ja, man kan sige, at jeg også ændrede adfærd under min rejse i Egypten ved konsekvent at ignorere råb og tilnærmelser på gaden, samt da jeg helt bevidst satte mig ved en vinduesplads i den offentlige bus med min  mandlige rejseven ved midtergangen.

Det Muslimske Broderskab og hijaben

Jeg har rejst i flere arabiske lande, men ingen af dem kommer på højde med Egypten, hvad angår seksuel chikane i det offentlige rum.

Undersøgelser viser, at ca. 80 pct. af de egyptiske kvinder har været udsat for sexchikane.

Det har fået en gruppe egyptiske kvinder, som selv har været udsat for den omsiggribende sexchikane, til at oprette en hjemmeside ”Harassmap”, hvor man kan følge med i, hvor i Cairo de seksuelle forulempelser finder sted. 

Man kan ikke lade være med at fundere over, hvorfor den seksuelle chikane af kvinder mon er så udbredt i Egypten?

Det kan selvfølgelig være, at sexchikane er ligeså udbredt andre steder inden for den samme kulturkreds, men det kommer mig bekendt sjældent frem i lyset.

Det kan tænkes, at den markante indflydelse på det egyptiske samfund, som den største islamiske bevægelse, Det Muslimske Broderskab, har haft siden den blev grundlagt i 1928, har haft en væsentlig betydning for synet på kvinder.

Broderen til Det Muslimske Broderskabs grundlægger, Gamal al-Banna, fortæller blandt andet om, hvorledes broderskabets promovering af hijab vidner om stilstand og mangel på nytænkning inden for islam
 
Den norsk-irakiske forfatter og filminstruktør Walid al-Kubaisi viser i sin berømte dokumentarfilm Frihed, lighed og Det Muslimske Broderskab klip med arabiske intellektuelle, som tegner hijaben som et symbol på kontrol og ikke frihed.

Det seneste halvandet års islamiske revolution med muslimbrødrene som sejrherre i Egypten har budt på en række voldelige sexoverfald på kvindelige vestlige journalister som eksempelvis CBS-reporteren Lara Logan, der blev sextortureret af flere hundrede mænd midt på Tahrir-pladsen i Cairo.

Efter at en mand havde kaldt hende jøde og israelsk agent, gik pøbelen amok som rovdyr, der i flok jager et svagt byttedyr.

Voldtægter i Skandinavien

Det bekymrer mig mægtig meget, at dette forkvaklede kulturbetingede kvindesyn synes at være flyttet med til Vesten med det seneste halve århundredes muslimske massetilvandring.

Samtidig er det aktuelt blevet dokumenteret, at der er en voldsom overrepræsentation af udenlandske voldtægtsforbrydere.

Nærmere betegnet er mere end hver anden dømte voldtægtsforbryder i Danmark i 2010 fra lande i den muslimske kulturkreds som Irak, Iran, Tyrkiet, Libanon, Somalia og Afghanistan. 
 
Også i Norge har det tilvandrede miserable kvindesyn haft alvorlige konsekvenser for en lang række norske kvinder.

Således har der de senere år i flere norske byer været en bølge af overfaldsvoldtægter, herunder også bandevoldtægter, hvor ikke-vestlige mænd er stærkt overrepræsenterede. 
 
Intet land i Skandinavien eller i Europa kommer dog tilnærmelsesvis på højde med Sverige, hvor kvinder oplever en sand tragedie - vel at mærke uden at den politisk korrekte svenske medieklasse synes, at det er værd at skrive om.

Hvorfor skal den svenske befolkning holdes i usikkerhed og uvidenhed om bagsiden af medaljen ved det suicidale samfundseksperiment, hvor Sverige i forhold til indbyggertallet har europarekord i massetilvandring fra den ikke-vestlige kulturkreds?

De sørgelige voldtægtsstatistikker vidner om en nærmest epidemisk stigning med over 6.500 anmeldte voldtægter i 2011.

Bekæmp det fornedrende kvindesyn

Er det virkelig en udvikling, som europæerne ønsker?

Det kan jeg ikke forestille mig.

Man kan spørge sig selv, hvorfor majoriteten af kvinder, i hvert fald i Danmark, bliver ved med at stemme på politiske partier, som føder denne forstemmende udvikling via ubegribelige lempelser i udlændingepolitikken, der tillader endnu flere fra den ikke-vestlige kulturkreds at slå sig ned her til lands. 
 
Når nu det er en dokumenteret kendsgerning, at der er en stærk overrepræsentation af overgreb mod kvinder begået af ikke-vestlige mænd, hvorfor så ikke udvise rettidig omhu og bremse denne svært beklagelige udvikling, medens tid er?

Både gennem en restriktiv adgang til Danmark og til dansk indfødsret og med en konsekvent retspolitik, hvor dømte voldtægtsforbrydere uden dansk statsborgerskab bliver udvist for bestandigt.

Om ikke for vores egen skyld, så for vore efterkommeres.

Læserkommentarer på trykkefrihed.dk bliver lagt på uden moderering og først bagefter gennemset. Vi opfordrer læsere til at holde en civiliseret tone og at afstå fra grove personangreb. Redaktionen forbeholder sig ret til at slette indlæg, der ikke holder sig inden for disse retningslinjer.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg