"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Ny tegneserie udfordrer religiøse tabuer

26. marts 2015 - Udkigsposten

Forside på 'Jesus og Mo - De bedste striber.'

Den britiske tegneserie-stribe Jesus og Mo er udkommet på dansk i bogform. Tegneserien er blevet rost af både Salman Rushdie og Richard Dawkins. Men både tegner, oversætter og udgiver er anonyme. 

’Jesus og Mo - De bedste striber’ udkom på dansk d. 20. februar 2015. Det var kun en uge efter terrorangrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge.

Muhammedkrisen

Den britiske tegneserie udkom første gang november 2005, kort før Muhammedkrisen brød ud i lys lue. Serien har sin egen hjemmeside jesusandmo.net, hvor der udkommer to nye striber hver uge. Tegneren er anonym.

Jesus og Mo

Seriens omdrejningspunkt er samtaler mellem de to religiøse skikkelser. De diskuterer religion, og tegneren bruger disse diskussioner til at kritisere forskellige sider af kristendommen og islam.

Jesus og Mo er uenige om det meste, men de løser aldrig uoverensstemmelserne med vold. De forsoner sig i stedet ofte over en kold øl på den lokale bar, hvor den ateistiske bartender (måske tegneren selv?) også giver sit besyv med.

Striben har fået pæne ord med på vejen. Salman Rushdie har udtalt: ”Hvis du ikke har mødt ’Jesus og Mo’ endnu, er det på tide.” Den berømte ateistiske religionskritiker Richard Dawkins har sagt: ”Tegneserien ’Jesus og Mo’ er fantastisk morsom og sand.”

Bogen kan købes hos boghandlere, internetboghandlere eller direkte på stribens hjemmeside med mobile pay.

 

Jesus og Mo – De bedste Striber. Oversat til dansk. 96 sider. 168 kroner inkl. forsendelse. Overskuddet går til kampen for ytringsfrihed.

Her kan bogen købes: Bogens hjemmeside. Saxo. Smagsprøve (PDF).

 

Et eksempel på en af bogens striber.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg