"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Amerikansk Universitet: Hirsi Ali for islamkritisk til at modtage æresbevisning

11. april 2014 - Udkigsposten - af Katrine Winkel Holm

Brandeis Universitet er ved at kvæle åndsfriheden, lyder advarslen fra Ayaan Hirsi Ali

Brandeis Universitet forråder det fundament, det blev grundlagt på, og kvæler åndsfriheden, lyder det fra Ayaan Hirsi Ali.

Ayaan Hirsi Ali skulle d. 18. maj have modtaget en æresbevisning ved dimissionsfesten på Brandeis University i Massachusetts.

Den beslutning er nu trukket tilbage efter protester fra en del af underviserne, kritik fra bloggere og efter en underskriftsindsamling på nettet iværksat af en studerende - en indsamling som ifølge The New York Times på kort tid samlede tusinder af underskrifter.

Ifølge universitetsledelsen på Brandeis er det Hirsi Alis islamkritik, der er grunden til tilbagetrækningen.

»Vi kan ikke se bort fra, at visse af hendes tidligere erklæringer ikke er i samklang med Brandeis Universitys kerneværdier,« lød det i en erklæring.

 

Logoet til den vellykkede kampagne imod Ayaan Hirsi Alis på Brandeis Universitet.

Det har fået Ayaan Hirsi Ali til skrive følgende:

”Det mest beklagelige ved sagen er, at en institution, der er grundlagt på ideen om religiøs frihed, i dag så dybt forråder sit eget fundament. Åndsfriheden kvæles her, når det er lykkedes mine kritikere at forhindre mig i at tale til dette års studenter. Hverken Brandeis Universitet eller mine kritikere vidste eller spurgte overhovedet, hvad jeg havde tænkt mig at sige. De ønskede simpelthen at få mig til at tie (...) Brandeis har nu inviteret mig til i fremtiden at besøge universitetet og indgå i en dialog om disse væsentlige emner. Desværre har universitetet allerede i ord og handlinger givet udtryk for, hvor det står. Jeg ønsker ikke at deltage i sådan en ensidig dialog. Jeg kan kun ønske dette års afgangsklasse al mulig held og lykke - og håbe, at de vil blive bedre advokater for åndsfrihed og den frie tanke end deres universitet.”

Kilde: Berlingske Tidende og The Weekly Standard

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg